Stay away, i'm nothing! ~ One Direction

Madison Walter elskede hendes liv.. omringet af venner, familie, den perfekte kæreste.... men Madison kommer ud for en ulykke.. hendes mor og far skændes og råber af hinanden en dag hvor de er på vej på ferie.. hendes far har ikke styr over hvad han laver... Det sidste Madison husker er et stort lys der kommer mod dem og andet husker hun ikke... Hun for afvide senere at hendes far kørte ud foran en varebil som kørte ind i den side hendes mor sad i, hendes mor døde på stedet og efter hendes død begyndte Madison's far at drikke og for 1 år siden endte det hele med at Madison kom hjem fra skole og gik ind i stuen for at finde sin far og der ser hun hendes far hænge ned fra loftet i et tov. Madison lukkede totalt ned.. hun var alene i verden. Alle hendes venner begyndte at hakke ned på hende fordi hun ændrede sig og lukkede alle ude... Den eneste Madison har fortalt hendes fortid til er hendes chef på den restaurant hun arbejder på.

107Likes
77Kommentarer
9969Visninger
AA

21. Kap 19.

 

”Jeg kan ikke fatte du er så barnlig at stikke af og så lyve overfor mig bagefter Madison!” ligesom med alt det andet Niall sagde, eller råbte, hvad han nu kalder det.. så lukker jeg det ude ”Hvorfor havde jeg ikke set det komme” Jeg vendte mit hoved irriteret over mod Niall ”Stop bilen og luk mig ud!” Han rystede på hoved og kørte videre ”NIALL!” Jeg melder ham for kidnapning! ”Nej Madison! Du skal hjem til din Mormor og bror” Han lyder som en far?.. ”Niall du bestemmer ikke en skid! Stop bilen eller jeg hopper ud mens den køre! ”Niall bremsede hård op og kiggede over på mig ”Fint, gå ud af bilen og lad være at kontakte mig, eller bliv med mig” Jeg bed hårdt mine tænder sammen for at holde tårerne inde ”Hvis du virkelig holdte af mig ville du ikke ha’ bedt mig om at vælge.. Farvel Niall” Jeg kyssede hurtigt hans kind og åbnede døren til bilen og kiggede hen på ham, inden han gassede op og kørte væk.

”Indtal en besked efter bib tonen *BIIIIB*” ”Hej Louis.. gider du komme og hente mig? Jeg sidder i parken ved tættest på dig, please” Jeg lagde på og snøftede kort og lagde min mobil ned i tasken igen, jeg orkede ikke at se Mason’s navn dukke op på skærmen mere lige nu.. Jeg kan ikke fatte at Niall var væk nu.. Men som jeg havde troet fra starten ville det alligevel ikke holde.. Men det sluttede før det startede sådan rigtigt? Virkelig noget jeg ikke havde set komme, Jeg snøfte en enkel gang og kiggede hurtigt op da en bil bremsede hård op foran bænken jeg sad på ”Er du okay?” Jeg kiggede forvirret på Liam som stod foran mig ”Ja” Han rystede på hoved ”Jeg hørte hvad der skete?” Jeg nikkede bare og trak mine ben op under mig ”Han bliver god igen Madison” Jeg rystede på hoved og lagde min pande på mine knæ ”Jeg tog valget, Jeg sluttede det” Liam lagde en hånd på min ryg ”Han er altså virkelig ked af det fordi han overhoved sagde det” Jeg kiggede op på Liam for at se om han løj ”Det siger du sikkert bare for at trøste mig” Liam rystede på hoved ”Nej Madi, kom med mig og Harry hjem til Louis” Jeg rejste mig op og kiggede ind i bilen hvor Harry sad ved rettet og sendte mig et forsigtigt smil ”Jeg er ikke sikker på at det er en god ide, jeg tror bare jeg tager hjem” Liam rystede hurtigt på hoved og åbnede bildøren for mig ”Ind med dig” Jeg rystede bare på hoved af ham og hoppede ind.

***

”Lou jeg vil ikke, hun hader mig, hvad hvis hun siger nej?” jeg vendte hoved over mod Liam og Harry som kiggede lidt på hinanden og Harry åbnede munden og skulle til at sige noget, men jeg lagde hurtigt en hånd for hans mund og rystede på hoved ”Undskyld overfor hende og gør det” man kunne tydeligt høre Niall sukke højt ”Jeg smutter” jeg kiggede panisk rundt og tog hurtigt fat i døren og smækkede den ”Råb hej” Harry nikkede og grinte stille ”HEJ” Der blev stille i stuen og drengene gik ind i stuen og jeg stod bare i gangen ”MADISON?” Jeg sukkede stille og tråde ind i stuen og fik hurtigt øjenkontakt med Niall, men drejede hurtigt hoved væk fra ham igen ”Hej, har du is Louis?” Han rystede på hoved opgivende på hoved og rejste sig op ”Ja, kom” Jeg klappede lidt og gik efter ham ”Kan vi lige snakke Madison?” Jeg kiggede over på Niall og tog i mod den bøtte is Louis gav mig ”Hvis jeg kan spise samtidig, så fint vel” jeg mumlede det hele meget lavt og fulgte efter Niall ind på Louis værelse og lukkede døren ”Før du siger noget, vil jeg starte med at forklare noget” jeg nikkede og tog en ske fuld is i munden ”Madison.. jeg mente ikke det i bilen, jeg var frustreret og bekymret og jeg tænkte ikke før jeg talte, du har virkelig lyst min hverdag op og gjort mig rigtig glad når jeg havde en dårlig dag og jeg kan ikke se mig selv uden dig og det mener jeg, bare tanken om at jeg ikke har Mason, den lille lort og jeg ikke har min prinsesse, hende jeg tænker på 24/7 som fylder mine tanker hele tiden, du for mig til at glemme mine møder med drengene, fordi jeg bare tænker så meget på dig, min mave flipper helt ud når du rør mig og du for mig til at føle noget jeg aldrig har følt for en pige før og.. ja.. Madison jeg elsker dig og vil bare gerne have at du tilgiver mig” jeg tabte min is ned i sengen for et stykke tid siden, Nialls ord kom virkelig bag på mig, jeg viste ikke han havde det sådan? Elsker han mig? Hvaad? ”Sig noget” Noget? Hvad svare man til det? ”Niall, jeg, du… pis… du er tilgivet..” Han grinte hæst og smed sig i sengen ”Du.. jeg tror du ligger i is” Jeg fniste stille og Niall fløj på at sengen ”IHH FØJ, AD, AD, ADDDDD!” jeg tog noget is op i hånden da Niall vendte ryggen til mig ”Niall?” jeg rejste mig op og han vendte sig om og lige da han vendte sig om klaskede jeg isen i hoved på ham ”MADISON! FØJ!” han grinte lidt og kiggede så alvorligt på mig ”Madison.. ” Jeg nikkede og smilte, Niall gengældte mit smil og skubbede mig ned i sengen og jeg mærkede hurtigt den kolde is i mit hår og på min ryg ”NIALL” han smed sig hen over mig og kiggede på mig ”Madison.. må jeg spørge om noget vigtigt?” Jeg nikkede og trak vejret dybt, Louis kommer så meget til at flippe ud over at der er is i hans seng…

”Madison, vil du være min pige, min prinsesse, mit lys og min solstråle?”

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Her slutter den her movella, jeg har haft en rigtig lang pause pga skriveblokering og personlige problemer, men jeg fik den her gjort færdig og vil gerne tak til alle der har læst med og fordi i overhoved gider læse med, mange tak, TAK! (Og selvfølgelig sagde hun ja)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...