Fanget i fortiden

16-årige Silvia skal på udflugt til en borg med sin gymnasieklasse. Men turen bliver alt andet end kedelig, som forventet, for på mystisk vis havner hun selv i fortiden, til 1600-tallet. Her møder hun den jævnaldrende staldknægt Nick, som hun hurtigt får et forhold til. Nu må hun tage valget mellem enten at leve i fortiden, velvidende at hun aldrig ser sin familie eller venner igen, eller vende tilbage til nutiden.
Gør jer klar til et spændende kærlighedsdrama!

3Likes
2Kommentarer
937Visninger
AA

5. Et mareridt

Ulvekoblet nærmede sig hurtigere, end vi kunne løbe. Panikslagen greb jeg Nicks hånd, og vi satte yderligere farten op, selvom jeg kunne mærke blodsmag i munden, og mit hoved dunkede voldsomt af anstrengelse. Vi overlever ikke det her, tænkte jeg. Pludselig snublede jeg over en rod, som var midt på stien, og fald lige så lang jeg var. Min fod dunkede voldsomt af smerte. Jeg ville skrige, men kunne ikke. En stor klump havde sat sig fast i min hals. I stedet gav jeg et svagt klynk fra mig, og Nick kom stormende hen for at hjælpe mig op. Han lagde en arm omkring mine skuldre, og haltende forsøgte jeg at løbe videre. Den uudholdelige smerte begrænsede farten, så det var svært at løbe hurtigt. Et mægtigt brøl fra en af ulvene afbrød stilheden. Lidt efter mærkede jeg en kølig ånde i min nakke. Snart blev alting sort. 

 

Svedende vågnede jeg op med et sæt. Jeg kiggede mig omkring. De svage solstråler skinnede ind gennem vinduet. Nick havde sat sig op i sin seng, og tændte et stearinlys, der stod på et lille træbord ved siden af sengen. Jeg kiggede paralyseret på ham. "Er der noget galt?" spurgte Nick, da han lagde mærke til min heftige vejrtrækning. "Jeg havde bare mareridt" sagde jeg stille. Han rejste sig fra sengen, og satte sig på gulvet ved siden af mig. Jeg fortalte ham om drømmen. Mit mareridt. "Sikke en forfærdelig drøm" sagde han, da jeg havde afsluttet fortællingen. Han holdt om mig. Jeg fandt det meget betryggende at være i hans arme. "Vi skal tidligt op," sagde han, og kravlede i sin seng igen. Jeg havde svært ved at falde i søvn efter mareridtet, som var det værste, jeg nogensinde havde haft. Jeg kiggede i stedet på det panelfyldte støvede loft, og lyttede til Nicks beroligende regelmæssige vejrtrækning.

 

Jeg vågnede ved at uret på væggen rungede dets slag. Jeg kunne se på viserne, at klokken var halv seks. Nick var netop vågnet, og var ved at tage sit tøj på. Jeg undrede mig over, hvorfor min mobil ikke startede sin sædvanlige alarm. Jeg tog den op fra lommen, og prøvede at tænde den. Men den var gået død, hvilket var mærkeligt, da jeg opladede den i går. Alligevel var det ikke så sært, da jeg kom i tanker om, at jeg befandt mig over 300 år tilbage i tiden. Så var det jo klart, at lortet ikke virkede. Nick kastede et blik på mig. "Hvad er det for en tingest?" spurgte han nysgerrigt. "Ikke noget" sagde jeg hurtigt, og lagde mobilen i min lomme igen.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...