Fanget i fortiden

16-årige Silvia skal på udflugt til en borg med sin gymnasieklasse. Men turen bliver alt andet end kedelig, som forventet, for på mystisk vis havner hun selv i fortiden, til 1600-tallet. Her møder hun den jævnaldrende staldknægt Nick, som hun hurtigt får et forhold til. Nu må hun tage valget mellem enten at leve i fortiden, velvidende at hun aldrig ser sin familie eller venner igen, eller vende tilbage til nutiden.
Gør jer klar til et spændende kærlighedsdrama!

3Likes
2Kommentarer
934Visninger
AA

3. En fremmed

"Hallo? Er I her?" kaldte jeg ud i rummet. Der var stadig dødstille. Som forventet kom der ikke noget svar. "Hvem er du?" hørte jeg pludselig en venlig stemme sige bag mig. Jeg vendte mig om. Bag mig stod en ung mand, der så ud til kun at være et par år ældre end jeg. Jeg smilede usikkert, og studerede ham. Han var iført noget laset og gammelt tøj. Hans bukser var revnet ved knæet, og hans sko var lavet af læder. Faktisk var han ret pæn. "S-Silvia" sagde jeg stammende. Han nikkede. "Jeg hedder Nick" sagde han og kastede et underligt blik på mig. Han var sikkert forundret over min nutidige påklædning. "Hvor har du fået det tøj fra?" spurgte han. "Fra H&M" sagde jeg, som det var det naturligste i hele verden. Nick gloede uforstående på mig. "Hvad i alverden er det?" spurgte han forbavset. "Du joker! Alle ved sgu da, hvad det er" grinede jeg. "Nej, jeg har aldrig høt om det før! Er det en ny modebutik, der lige er kommet?" svarede han. Jeg sukkede. Han måtte være skingrende skør. Og så alligevel ikke. "Nej, jeg må vist forklare dig lidt mere om, hvor du er" sagde Nick. Han begyndte at gå, og jeg fulgte efter ham. Han viste mig rundt på hele borgen. Vi gik op og ned ad vindeltrapper, på gange, og i alle rum. Vi mødte ikke et eneste menneske undervejs. Det undrede mig. På et tidspunkt, hvor vi befandt os i et rum, hvor der var et vindue som havde udsigt til borgens indkørsel, var jeg lige ved at tabe kæberne af forbavselse. For der holdt ingen biler på parkeringspladsen, som åbenbart heller ikke var der. Jeg kunne heller ikke få øje på informationsindgangen. Jeg var komplet forvirret. Vi satte os i en seng, der stod i samme rum. Jeg forventede at hvert øjeblik ville den altoverdøvende alarm gå i gang.  I lang tid sad vi bare og gloede på hinanden uden at sige noget. Til sidst sagde jeg: "Hvad foregår der her? Hvor er mine klassekammerater? Har du set dem?" Nick lo. "Klassekammerater?" sagde han forvirret og så spørgende på mig. Man skulle næsten tro, at Nick aldrig havde gået i skole, så uvidende han var. Men måske havde han det slet ikke. "Vi... var på rundvisning herinde" sagde jeg forklarende. "Vi kom til et rum med gobeliner. Jeg rørte ved et af dem, som forestillede borgen. Derefter føltes det som om, at borgen snurrede rundt. Jeg besvimede. Og da jeg vågnede, var jeg her"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...