I Should've Kissed You-1D

Louis Tomlinson har et perfekt liv.
En sød kæreste.
4 dejlige bedste venner.
og en fantastisk bedste veninde.
Hans bedste veninde Nana, har han kendt siden altid, der har altid været noget mellem dem, og han har altid elsket hende måske som mere end bare en ven.
Men har aldrig sagt det.

Han tror at de vil være venner for altid, men hvad sker der når hans kæreste forbyder ham at se hans bedste veninde?
vil han fortælle hende om sine følelser?
Vil hun gengælde dem?
og hvad hvis louis finder ud af at Zayn også er forelsket i hende?

69Likes
93Kommentarer
14656Visninger
AA

30. Kap.30.Ensomhed.

Mig og Haz var lige kommet hjem efter et møde i studiet.

Nan og Stan trænede med landsholdet, Nan skal kun spille med når hun gider, ret godt valg hun tog der.

men de var i hvert fald først færdige om en time, burde de da.

"hva sååååå boo bear?" spurgte Haz og faldt ned på sofaen ved siden af mig

"jeg keder mig" sagde jeg

"synd for dig, hvornår er Nan og Stan færdige?" spurgte han
"en time" sagde jeg

"lad os........................................se svampebob" sagde Haz og tændte fjernsynet, han ved altid hvornår der er svampebob. Engang havde vi været ude og gå, og han så på sin mobil, og begyndte så at løbe tilbage til hotelet, vi løb efter ham da vi troede der var sket noget, men han var bare tæt på at gå glib af svamebob(True Story, Hazza er en sær dreng).

"okay" sukkede jeg, jeg havde engang drømt at svampebob bankede mig men så vågnede jeg og det var bare Niall der hoppede på mig, fordi han ville have mig til at lave mad til ham(også en true story), hvorfor han valgte mig forstod jeg ikke, jeg kan ikke lave mad.

mig og Haz ventede i en time, før han rejste sig

"jeg er nødt til at gå nu, vi ses senere" sagde han og gik.

jeg tænkte ikke videre over det, han skule nok mødes med en pige, Nan og Stan kom alligevel snart.

men jeg ventede i en halv time, og de var der ikke.

jeg ventede i flere timer, og de kom ikke.

jeg prøvede at ringe til Nan, men jeg fik kun hendes telefonsvare.

"Nan babe, hvor er du?, komemr i snart?" spurgte jeg, det var nytteløst så jeg lagde på.

det blev mørkt før jeg hørte døren gå op, hundende begyndte at gå.

de havde i det mindste holdt mig ved selvskab.

Niall kom ind

"hej hva så?" spurgte jeg

"jeg tænkte du kedede dig, så jeg kom over" sagde han

"der er kage i køkkenet" sagde jeg og himlede med øjnene

Niall grinte og gik ud i køkkenet.

jeg hader det her, Nana og Stan burde snart være her, jeg har ventet i flere timer nu.

klokken var kun 18:00, men det føltes som mere, pågrund af at det var vinter, det gjorder mig mere bekymret.

Niall kom ind og ventede med mig.
"hvordan har Zayn og Perrie det?" spurgte jeg

"det går super godt mellem dem, hun er lige flyttet ind, de rykker hurtigt frem, men er meget glade, han holder sig fra Nana" sagde Niall

"hvor er hun her ikke?" spurgte jeg

"det ved jeg ikke" sagde Niall

jeg fik tåre i øjnene, hvad hvis der var sket dem noget.

Niall fik en sms.
"hov jeg er nødt til at gå igen, nu Lou vi ses" sagde han og rejste sig, jeg sukkede.

 

Jeg sad oppe hele aftnen, jeg følte mig så ensom, jeg hadede når jeg ikke vidste hvor hun var.

endelig gik døren op, Harry listede sig forbi uden at se mig, og direkte ovenpå.

kort efter kom Nana og Stan, jeg så på dem

"hvad laver i?" spurgte jeg

"SHHHHvi vil ikke vække Louis" hviskede Stan og listede videre.

Nan stoppede op og så på mig

"hvorfor er du oppe?" spurgte Nan

"fordi jeg ventede på jer" sagde jeg

"oh, vi ville være kommet noget før, men vi havde noget vi skule ordne" sagde Nan og gik hen og satte sig ved siden af mig.

jeg trak hende indtil mig

"jeg var så bekymret for jer" sagde jeg

Stan kom springende ned i sofaen

"jer?, som i os begge? bekymrede du dig om mig?" spurgte Stan

"det gør jeg altid tro mig" sagde jeg

"awwwww, hvor er du sød Lou-boo-poo-moo" sagde Stan

jeg himlede med øjnene

"tror du at jeg hader dig?" spurgte jeg

"nej, men du elsker klart Nan højere end mig" sagde han

Nan grinte af ham.
"kom Lou vi skal i seng" sagde hun

"og igen må Stan ikke være med" sagde Stan
"du må skam gerne være med, men jeg tror ikke at trekanter er noget for dig" sagde jeg

"okay, fint bare gå" sagde Stan

 

"hvorfor ringede du ikke?" spurgte jeg, da mig og Nana var på vores soveværelse

"jeg glemte det" sagde hun

"hvorfor tog du ikke telefonen da jeg ringede, eller svarede på mine beskeder?" spurgte jeg

"fordi, min mobil var på lysløs, og jeg ikke var i nærheden af den" sagde Nan og satte sig i sengen

jeg satte mig i sengen, lidt væk fra hende og så på hende.

"jeg var virkelig bekymret for dig" sagde jeg

"Lou slap nu af, jeg var jo bare sammen med Stan, vi havde bare nogle ting vi skule ordne" sagde hun og lagde sig ned.

"hvad skule i ordne?" spurgte jeg

"vi skule træne noget ekstra fodbold" sagde Nan og smilede

jeg sukkede, og lagde mig ned, hvorfor kunne hun ikke bare sige sandheden?

Nan rykkede sig tættere på mig, og kyssede mig

" er du sur på mig?" spurgte hun
"nej" sagde jeg

"godt, for du må ikke være sur på mig, jeg elskerrrrrrrr diiiig" sagde hun og smilede stort

"jeg elsker også dig babe, bare skriv eller ring næste gang" sagde jeg

"okay" sagde hun og kyssede mig igen.

 

Hver dag hele ugen, fik jeg den samme besked.

Kommer senere hjem, elsker dig babeXxx N.

jeg sukkede, det her havde stået på hele ugen nu, hende og Stan kan umuligt træne så meget fodbold, og jeg ved hun ikke er  mig utro, og at de ikke planlægger min fødselsdag, selvom der er to uger til.

der var ingen at snakke med, alle de andre var også væk, og svarede ikke når jeg ringede.

det var begyndt at blive irriterende, jeg havde ingen andre end hundende og kattene.

jeg havde ingen til at lave mad til mig, så jeg måtte bestille mad, hver aften.

jeg følte mig så tom, zombie agtig, ked af det, og nede.

men det forsvandt når Nana kom hjem, jeg ville bare ønske jeg vidste hvad hun lavede, når hun ikke var her.

og hvorfor Stan var med.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...