I Should've Kissed You-1D

Louis Tomlinson har et perfekt liv.
En sød kæreste.
4 dejlige bedste venner.
og en fantastisk bedste veninde.
Hans bedste veninde Nana, har han kendt siden altid, der har altid været noget mellem dem, og han har altid elsket hende måske som mere end bare en ven.
Men har aldrig sagt det.

Han tror at de vil være venner for altid, men hvad sker der når hans kæreste forbyder ham at se hans bedste veninde?
vil han fortælle hende om sine følelser?
Vil hun gengælde dem?
og hvad hvis louis finder ud af at Zayn også er forelsket i hende?

69Likes
93Kommentarer
15236Visninger
AA

3. Kap.2.Er Louis død?

"Nej, Louis er ikke død, han er ikke så gammel, det kan han ikke" græd Nana

"LOUIS ER IKKE DØD" skreg hun

drengene kom flyvende ind af døren, jeg satte mig op i sengen.

Nana havde vækket mig ved at græde. For 5.min siden.

"Er Louis død?" spurgte Harry

"jeg har det fint, det er hendes hund Louis" sagde jeg

"OMG, jeg troede du var død" sagde han og gik ud.

Nana lagde på, hendes Golden Retriver Louis(Opkaldt efter hendes smukke, sexede bedste ven) var død.

Jeg krammede hende tæt indtil mig, og så på drengene, de forsvandt hurtigt.

"Det skal nok gå søde" hviskede jeg, og var selv ved at græde. Hun havde haft Louis i 16 år.

Selv syntes hun ikke han var gammel, men det var gammelt for en hund.

Vi havde altid haft det sjovt med den hund.

"han var ikke gammel nok til at dø" hviskede hun

"det ved jeg, men han er et bedre sted nu, det lover jeg" sagde jeg

hun nikkede.

Vi sad sådan i flere timer, drengene hentede morgenmad til os, Nana var ikke i humør til at spise.

"Kom nu søde, du skal spise noget" sagde jeg, hun rystede på hovedet.

Og det endte med jeg madede hende.

Nu sad vi så her flere timer senere, jeg prøvede stadig at få hende til at smile.

"Kom nu søde, smil for mig. Tænk på de gode stunder vi har haft" sagde jeg

hun smilede stadig ikke.

"Kan du huske da vi var 15 år, og var nede ved åen og fiske, og jeg faldt i vandet, og senere fangede vi den der enorme fisk?" spurgte jeg

hun smilede stadig ikke.

Kom nu Lou tænk dig om.

Hvad er det minde der altid for hende til at smile?

pludselig kunne jeg huske det. "Kan du huske i da vi gik ud af 9.kl og vi fejrede det ved at tage på telt tur, med Stan. Og vi to delte en sovepose, og vi fortalte gyserhistorier og Stan blev så bange at han tissede i bukserne, og vi lavede mad over bål, jeg sang du spillede guitar, og tegnede. Stan dansede rundt, og næste dag var alt maden taget af vaskebjørnene, så vi måtte finde vores egne måde at overleve på, kom nu du elskede den weekend" sagde jeg

men intet smil kom op, på hendes perfekte læber.

"Skituren i 5.kl?" spurgte jeg

ingenting

"vores hemmelige gemmested i børnehaven, kun for dig og mig?" spurgte jeg

stadig ingenting. "Hvad med sommerferien efter jeg meldte mig til X factor og var så nervøs, og vi tog på ferie i Rom, med vores familier, og vi gik rundt i gaderne, og legede turister, vi var på stranden og legede der, vi....spiste på den der restaurant så meget at de kendte vores navne, og kaldte os Mr. og Mrs Tomlinson. Og på den sidste aften, da vi stod på balkonen på hotellet og snakkede og så på stjernerne, og lovede hinanden at vi altid ville være bedste venner, og jeg lovede dig at lige meget hvor kendt jeg blev ville jeg aldrig glemme dig, og så stod vi lidt, og så begyndte der et enormt fyrværkeri og jeg skreg som en pige, kom nu det var de bedste to uger i vores liv" sagde jeg

Endelig hun smilede,

"endelig smiler du" sagde jeg og krammede hende.

"hvordan kan jeg andet, når jeg er sammen med dig" sagde hun

jeg fik sommerfugle i maven, da hun sagde det,

"Du er jo det sjoveste menneske i verden" sagde hun

jeg grinte.

"vil du gøre mig en tjeneste?" spurgte hun

"hvad som helst søde, hvad som helst" sagde jeg

"jeg vil ikke være alene i dag, jeg har virkelig brug for at bare være sammen med min bedste ven" sagde hun

jeg smilede

"du er heldig for din bedste ven, har afsat hele dagen til dig" sagde jeg

"tak Loo Boo, du er den bedste ven i helel verden" sagde jeg

"du er den bedste veninde i hele verden" sagde jeg

"du indrømmede at du skreg som en pige, i Rom" sagde hun

"det var kun for at få dig til at smile, og desuden jeg skreg ikke" sagde jeg

"dig og din mandlige stolthed" sagde hun og slog mig med en pude.

sådan startede en mindre pudekamp, de har været større, engang flænsede vi 20 puder, inden i min stue.

Min mor blev MEGA sur på os, især fordi vi gik i 1g og var gamle nok til at tænke os om....mente hun i hvert fald.

 

Hele dagen, sad jeg med Nana og snakkede om vores minder.

Med hinanden, Stan, vores familier, vores dyr, i skolen alt vi havde så mange gode minder. Vi skændes fra tid til tid, men vi blev altid venner igen.

Vi løste det ved at gå op i træhuset, vores helt specielle sted.

det bedste ved træhuset, var at det havde to etager, og så to små side rum.

Det ene side rum, var Stans og vi måtte aldrig komme ind.

Over etagen var min  og Nanas, og ingen måtte komme derop.

Det andet side rum, var der vores Zoo var.

Alle dyrene boede derinde.

vi snakkede indtil det blev mørkt.

Drengene var gået, mig og Nana sad ude i stuen, i sofaen.

Vi sad og grinte, og så film.

Vi så Grease, vi havde set den cirka 700 gange, og kunne alle replikker og sange.

Nana var ikke den bedste sanger, hun var ikke forfærdelig, men heller ikke den bedste.

Kun mig og Stan måtte høre hende synge.

Vi grinte og smed popcorn på hinanden, hun havde helt glemt at Louis(hunden) var død.

"Indrøm at du skreg som en pige" grinte hun senere, da vi kom ind på det emne igen. "NEJ" råbte jeg

"JO" råbte hun og slog mig en pude igen, og det endte med en kæmpe pudekamp.

Nana væltede mig på gulvet og kilede mig, hun vidste at jeg hadede det.

"NANA STOP" råbte jeg ud mellem grinene

"NEJ" skreg hun og grinte hysterisk

"JO" grinte jeg

"IKKE FØR DU SIGER AT DU SKREG SOM EN PIGE" råbte hun

"JEG SKREG SOM EN PIGE" råbte jeg, hun stoppede med at kilde med.

Men sad stadig på mig

"Tak" sagde hun og smilede

jeg grinte af hende.

"du er verdens smukkeste pige" fløj det ud af munden på mig

hun rødmede lidt "Tak... du er også en smuk pige" sagde hun og grinte

jeg vendte hende hurtigt rundt, så jeg sad på hende og kilede hende.

"LOU STOP" grinte hun.

5.min efter gik døren op.

Jeg så op, og Nana kunne ikke rigtig se, hendes krøller var i vejen.

"hvad laver i?" spurgte El hun så alt andet end glad ud.

"Vi leger" sagde Nana med sin bedst barnestemme, jeg grinte.

"Ja vi leger" sagde jeg på samme måde.

"Louis, må jeg lige snakke med dig?" spurgte hun og så strengt på mig.

jeg nikkede og rejste mig.

"Du kan bare vendte dig, Rose, jeg får dig" sagde jeg og pegede på Nana

"Bring it on Tomlinson" sagde hun og grinte, og sprang op fra gulvet og hen til sofaen.

Nanas efter navn var Rose, når vi udfordrede hinanden brugte vi hinanden efternavne.

 

Mig og El gik ud på gangen.

"Hva så?" spurgte jeg

"Du skule have hentet mig, på mig og Danies hotel klokken 12:00" sagde hun

OH SHIT.

"Oh undskyld, men Nanas hund Louis døde, og hun havde bare virkelig brug for mig, jeg kunne ikke forlade hende, før hun smilede og så glemte jeg tiden og vi endte med at snakke hele dagen" sagde jeg.

Okay ja den undskyldning acceptere hun helt sikkert...ikke.

"Louis, at du var kommet et par timer for sent, ville være okay, men når du glemmer mig, fordi din bedste venindes hund er død, så er det simpelthen for meget" Sagde hun

"jeg ved det, men hun var så glad for Louis og det var jeg også, og hun havde brug for at være sammen med hendes bedste ven, og det er altså mig" sagde jeg

"Har hun ikke de andre drenge?" spurgte El irriteret

"De kender ikke så godt som jeg gør, det er der ingen der gør, Nana havde brug for mig, og jeg er der når hun har brug for mig, lige meget hvad, for hun er min bedste veninde" sagde jeg

"Louis....jeg vil ikke have at ser hende mere" sagde hun efter 5.minutters stilhed.

"HVAD?" spurgte jeg

"Du glemmer mig på grund af din bedste veninde, jeg er din kæreste Louis, men når hun er der betyder jeg intet, du glemmer mig bare, jeg vil ikke have at du nogensinde ser hende igen" sagde hun

"det...det kan jeg ikke, Nana har været min bedste veninde siden jeg var to år, hun er den eneste der kender mig til bunds, hun læser min tanker, hun er min bedste veninde, hvordan kan du være Jaloux på hende?" spurgte jeg

"Du burde vide at du betyder mere end hende" sagde jeg

"det burde jeg nok, men jeg tror også at du burde vide det, for jeg tror virkelig ikke jeg betyder mere for dig end hende" sagde hun

jeg så på hende.

"jeg mener det Louis, du ser hende aldrig igen" sagde hun og gik.

 

Jeg gik indtil Nana igen.

"Hva så?" spurgte hun og så på mig hendes smil forsvandt.

Nana læser som sagt mine tanker, selv før jeg tænker dem.

"Du må ikke se mig mere" gættede hun

"Nej, det må jeg ikke" sagde jeg stile

Nana rejste sig

"Jeg tager tilbage til Doncaster" sagde hun

jeg gik hurtigt over til hende

"Nej, Nana du bliver her, jeg har ikke set dig i flere måneder, og ingen skal forbyde mig at se dig. INGEN" sagde jeg

"Lou, du kan ikke lyve for din kæreste" sagde hun

"Du er min bedste veninde, jeg har ret til at se dig, hun kan ikke bestemme det" sagde jeg

"det bliver ligesom 7.kl hvor vores forældre syntes at vi var for meget sammen, og vi mødtes i majsmarken, og løb rundt der" sagde jeg

"vi går ikke i 7 mere" sagde hun

"Nej, nu er vi klogere, kloge nok til at vide, at vores forældre ville regne det ud, når vi slæbte majs med hjem" sagde jeg

hun grinte

"vi har et problem" sagde hun lidt efter

"Hvad?" spurgte jeg

"vi har ikke nogen majsmarker" sagde hun

jeg flækkede af grin.

vi smed os i sofaen, og faldte i søvn der.

 

Drengene kom hjem og så på os. Geniet Harry tog et billede og lagde det på Twitter med teksten.

Lou har savnet din bedste veninde, de er så søde sammen<3

 

Det skal jo nok gøre Eleanor totalt glad.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...