I Should've Kissed You-1D

Louis Tomlinson har et perfekt liv.
En sød kæreste.
4 dejlige bedste venner.
og en fantastisk bedste veninde.
Hans bedste veninde Nana, har han kendt siden altid, der har altid været noget mellem dem, og han har altid elsket hende måske som mere end bare en ven.
Men har aldrig sagt det.

Han tror at de vil være venner for altid, men hvad sker der når hans kæreste forbyder ham at se hans bedste veninde?
vil han fortælle hende om sine følelser?
Vil hun gengælde dem?
og hvad hvis louis finder ud af at Zayn også er forelsket i hende?

69Likes
93Kommentarer
14573Visninger
AA

27. Kap.27.Back home.

Vi var endelig kommet hjem til vores hus igen, vi har egentlig ikke været her meget, sammen.

dyrene virkede i det mindste glade for at se os.

"endelig hjemme" sagde Stan glad og smed sig i sofaen og så op på mig og Nana

"jeg er sulten" sagde Stan

"jeg er også sulten" sagde jeg og så på Nana

"og selvfølgelig er det mig der skal lave mad til jer

Harry kom ind

"Haz lav mad til os" sagde Nana

"jeg orker det ikke så jeg bestiller bare Pizza" sagde han og gik ud i køkkenet.

mig og Nan smed os i sofaen ved siden af Stan

"jeg elsker at vi alle bor sammen nu" sagde Stan

"jeg håber der er nogle sure gamle damer, der elsker at stille kager til afkøling" sagde jeg

"hvem passede egentlig vores mini zoo, mens du rendte rundt og var dum?" spurgte Nana

"Haz gjorder det vidst, eller Liam......det var nok Liam og Danie Harry hader Mr.Lave den anden" sagde jeg

"hvordan kan man hade den kære lille unge?" spurgte Stan

"ved at være bange for slanger" sagde jeg

"jeg er så glad for at være hjemme igen" sagde Nan

"kan du huske da du sagde det, efter dig og Lou kom hjem fra Italien?" spurgte Stan
"kom nu over det" sagde Nan

"NEJ" råbte Stan

jeg grinte, han var blevet så ked af det.

FLASHBACK:

Mig og Nana var lige kommet hjem fra Italien, det havde været fantastisk, vi spiste på den samme resturant hver gang vi kunne, og blev døbt Mr. og Mrs.Tomlinson.

Vi gik op i træhuset, for at slappe af.
Stan blev nok glad når han så os.

"Endelig hjemme" sagde Nana glad, da vi var på vej op i brude loungen.
"JA ENDELIG HJEMME" råbte en vred stemme, vi sprang ned fra den lille stige, og så på Stan.

"hey Stan" sagde Nana

"du skal ikke Hej Stan mig, i forlod mig i 2 uger, uden et ord, kun vi ses senere" sagde Stan

"undskyld" sagde jeg

"DET MÅ DU NOK SIGE, SIDEN HVORNÅR BLEV SENERE TIL TO UGER?" råbte Stan

"slap nu af" sagde Nana

"I FORLOD MIG" råbte Stan, med tåre i øjnene.

Nan gik hen og krammede ham.
"sødeste Stan, vi er så kede af det, vi elsker dig, og vi skule have taget dig med" sagde hun

"jeg hader jer" sagde mumlede Stan, jeg gik hen og krammede dem begge.

"nej Stan, du elsker os, kom nu lad os gå over i parken, og spile fodbold" sagde jeg

"fint, men jeg vil ikke starte på målet" sagde han
"nej det gør jeg" sagde Nan

"goood pige" sagde Stan.

 

"Jeg har aldrig tilvgivet jer, for det med Italien" sagde Stan

"hvad kan få dig til det?" spurgte jeg

"jeres første søn skal hedde Stan Stan Stansen" sagde Stan
"hvad med Stan?" spurgte Nan

"STAN STAN STANSEN" råbte Stan

"jaerrrr det fint Stan" sagde jeg

"jeg går op til dyrene" sagde Nan

"VENT PÅ MIG" råbte Stan og sprang op og løb op af trapperne.

"ved han jeg ikke er gået?" spurgte Nan

"kapløb" sagde jeg

"DU SNØD STAN" råbte Nana og sprang hen over ryggen på sofaen, og spurtede op af trapperne.
"hvorfor er jeg venner med en flok idioter?" spurgte jeg mig selv

"fordi du elsker os, og er selv en idiot" sagde Harry
"jeg er ikke en idiot" sagde jeg

"nej, for man er ikke idiot når man løber ud foran en bil, i stedet for at prøve at snakke med ens kæreste om et telefon opkald" sagde Harry

"jeg har dyr at kigge til" sagde jeg

"nej du har ej, lægen sagdde du ikke måtte bevæge dig for meget, så ingen fodbold i meget lang tid" sagde Harry

"NEEEEEEJ" råbte jeg
"SLAP DOG AF" råbte Stan

"INGEN FODBOLD" råbte jeg

"VI VED DET" råbte Nana

"Skal i råbe?" spurgte Harry

"ja" sagde jeg

"jeg bor med en flok idioter" sagde Harry
"du er en idiot" sagde jeg

"nej jeg er ej" sagde Harry.

"JO" råbte jeg

"LAD VÆR MED AT RÅBE" råbte Harry

"GÅ VÆK" råbte jeg

"Boo Bear, stop med at råbe, og lig dig ned, og slap af" sagde Harry
"Nana er her ikke" sagde jeg

"hun kommer" sagde Harry

"NANA" råbte jeg

"KOMMER" råbte hun
"NÅR HUN HAR FODRET DYR" råbte Stan

jeg sukkede og lagde mig ned.

jeg begyndte at råbe på Nana, i håb om at hun kom ned.

men Harry blev træt af det,
"FOR HIMLENS SKYLD NANA KOM HER NED" råbte Harry

"jeg er lige her, jeg ville bare se hvor længe du kunne holde" grinte Nan og kom ind af døren, jeg smilede

"Naaaaaannnnn" sagde jeg glad

"Boo Beaaaarrr" sagde hun glad og gik hen til mig.

"han skal hvile sig indtil maden kommer" sagde Harry

"et styks hvilende Boo Bear på vej" sagde Nan og satte sig i sofaen.

mit hoved lå i hendes skød, og hun legede forsigtigt med mit hår, til jeg faldt i søvn.

 

jeg blev vækket igen, da maden kom.

og Stan var meget glad, hvorfor fandt jeg aldrig ud af, og jeg havde på fornemelsen, at det var bedst sådan.

Underlige lille dreng.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...