I Should've Kissed You-1D

Louis Tomlinson har et perfekt liv.
En sød kæreste.
4 dejlige bedste venner.
og en fantastisk bedste veninde.
Hans bedste veninde Nana, har han kendt siden altid, der har altid været noget mellem dem, og han har altid elsket hende måske som mere end bare en ven.
Men har aldrig sagt det.

Han tror at de vil være venner for altid, men hvad sker der når hans kæreste forbyder ham at se hans bedste veninde?
vil han fortælle hende om sine følelser?
Vil hun gengælde dem?
og hvad hvis louis finder ud af at Zayn også er forelsket i hende?

69Likes
93Kommentarer
14656Visninger
AA

26. Kap.26.Turn Around.

Der var gået 2 uger nu, og Lou havde ikke givet et eneste livstegn, Nana havde ligget ved siden af ham de sidste to uger, Danie gav op med at skifte hendes tøj, i det mindste var hun ude af fodbold uniformen.

Hver 2 time fik Nana et græde anfald, det var ret slemt.

Især for mig og Jay vi havde kendt hende siden hun var 2 år, og aldrig nogensinde set hende så ked af det.

Selvfølgelig havde jeg set hende knust, vi havde været sammen hver dag i 18 år, altså undtagen de to uger, hende og Lou stak af fra mig.

men ellers altid sammen.

De andre var gået, efter besøgstiden sluttede, men mig og Nana havde lov til at blive, fordi de ikke rigtig kunne fjerne os.

Jeg kunne knap nok få Nana til at spise noget, hvilket bekymrede mig.

"du skal prøve at sove min lille Muffin, jeg lover at holde øje med ham" sagde jeg og lænede mig frem og kyssede hende på panden.

"okay" hviskede hun, og snakkede for første gang i lang tid.

der var en time til hun ville få et anfald, så hun skule sove nu, så det ikke skete, jeg kunne ikke holde ud at se min bedste veninde sådan.

hun faldt langsomt i søvn, jeg tog forsigtigt Louis hånd

"Louis du kan ikke forlade os, ikke efter alt vi har været i gemmen, du lovede at du aldrig ville forlade os, det er ikke en Swag trio hvis der kun er 2 det ved du, du ved at Nana gør det samme som dig, hvis du dør, det vil du ikke have det ved jeg" hviskede jeg og begyndte at græde, jeg lagde mit hoved oven på hans hånd.

"Kom nu mand, du kan ikke forlade os, men hvis du gør lover jeg at passe på hende, jeg lader der ikke ske hende noget, men du skule se hende, hun har brug for dig.....jeg har brug for dig" hviskede jeg genmen tårerne.

"Stan" hviskede en stemme

"jeg hader dig" hviskede jeg

"Stan" hviskede stemmen endnu højere

"jeg fucking hader dig Louis, fuck dig" græd jeg

"Stan du savler på min hånd" sagde stemmen højere

jeg så op.

Louis synsvinkel:

jeg åbnede øjnene, jeg havde overlevet, men til hvad nytte?

jeg havde mistet det eneste jeg behøvede i livet, hun ville ikke have mig mere.

jeg mærkede nogen ligge ved siden af mig, jeg så på personen.

Nana, hun var her, lige ved siden af mig, og så ud som om hun ikke havde sovet i flere uger, men hun sov nu.

hun var smukkere end nogensinde.

jeg mærkede noget klamt og vådt på min hånd, jeg så på Stan der lå og hviskede ned i min hånd.

"Stan" hviskede jeg

"jeg hader dig" hviskede han, nå tak, jeg elsker også dig.

"Stan" hviskede jeg lidt højere

"Jeg fucking hader dig Louis, fuck dig" græd han FORHELVED STAN DIN DØVE IDIOT
"Stan du savler på min hånd" sagde jeg så højt jeg kunne

han så op

"Louis, du er i live" sagde han

"uheldigvis" sagde jeg

"Hvad er det du har imod folk der overlever, først Zayn og Nu dig selv?" spurgte han og puffede til Nana.

hun åbnede øjnene

"Nana?" spurgte jeg

hun så op og så mig i øjnene, hendes blik var fyldt med sorg, skyldfølelse, håb og en anelse glæde.

"Louis" hviskede hun
jeg ville ønske jeg kunne skrue tiden tilbage, og have alt som det var, fortælle hende at jeg elskede hende igen, blive kærester med hende igen, sørger for at hun aldrig tog til L.A

"hvor er Eleanor?" spurgte jeg
"Eleanor?" spurgte Nana sårede

"ja min kæreste" sagde jeg

"dig og Eleanor slog op får flere måneder siden, jeg er din kæreste nu" sagde Nan

"kan du ikke huske det?" spurgte hun såret

jeg tog mig sammen, jeg kunne ikke såre hende.
"jo selvfølgelig, jeg ville bare skrue tiden tilbage, så du ikke ville være sur på mig, undskyld" hviskede jeg

"Lou jeg vil også skrue tiden tilbage tro mig, bare ikke så langt, da jeg ringede til dig vidste jeg det ikke, jeg sad på min mobil, og den ringede på en eller anden måde op til dig, og du hørte mig fortælle Stan om hvor meget jeg savnede dig, jeg havde planer om at droppe ud af holdet, men jeg nævnte det ikke da jeg ikke lige regnede med at du ville høre det" forklarede Nan

"jeg troede du slet ikke ville være sammen med mig mere, jeg var så bange for at du ville forlade mig igen" hviskede jeg

"jeg elsker dig Louis, jeg har aldrig forladt dig, og det vil jeg aldrig gøre, jeg var så bange for at jeg ville miste dig" hviskede hun

"nogle dage mere og lægerne havde slukket for dig" sagde Stan

"du har ligget her i flere uger" sagde Nan

"undskyld, jeg prøvede at dø, vil du please tilgive mig?" spurgte jeg

"altid" hviskede hun og kyssede mig, jeg havde savnede hende så meget, hendes bløde læber mod mine, den måde hun altid smilede ind i kysset. Alt.

"jeg tilgiver dig også, ikke at min mening betyder noget" mumlede Stan

Nan trak sig lidt væk

"jeg elsker dig Louis, mere end nogen anden, du er den eneste der betyder noget for mig" sagde hun
"AV" sagde Stan vi ignorede ham bare

"i lige måde" hviskede jeg

"dobbelt av" hviskede Stan

"jeg vil aldrig miste dig Nan, du er min eneste grund til at leve" sagde jeg

"igen av" sagde Stan

"du er den eneste jeg aldrig vil miste" sagde Nana

"Okay nu stopper i, jeg er her også, kan i huske mig, Stan jeres bedste ven?" spurgte Stan irriteret.

"jeg føler mig som en idiot" sagde jeg

"du er en idiot, men du er vores idiot...ikke Stan?" spurgte Nan og så på Stan der så fake overrasket på os.

"Mig?, spørger du Mig?, kan i seriøst huske mig?, jeg troede slet ikke jeg betød noget for jer" sagde han fuck en diva han egentlig er.

"Du betyder så meget os Stan, du er vores bedste ven i hele verden" sagde jeg

"tak" sagde han og lagde armene over kors.

"betyder det at jeg også må komme op i sengen og kramme?" spurgte han halv surt.

"ja selvfølgelig" sagde jeg

"Men forsigtig, Stan hans ribben har det ikke så godt" sagde Nan

"vi bytter bare side, du vejer ingenting" sagde jeg

Nan grinte og kravlede over på den anden side af mig, mens Stan kravlede om på den anden side.

"jeg troede lige Swag trioen ville blive ødelagt" sagde Stan

Nan grinte

"vi kommer tilbage til London Louis, Stan har haft ringede til fodbold holdet, og sagt at vi dropper det" sagde Nan

"de er ret kede af det, vi var de bedste spillere de havde haft, tilgengæld, har trænerenen fået nyt job i London som træner, og har tilbudt os pladser på landsholdet, med Nana som den eneste pige, fordi vi ikke spillere uden hinanden" sagde Stan

"vi har vundet alle vores kampe i L.A" sagde Nan

Stan begyndte at plapre om hvordan de forlod deres meget vigtige kamp for at være her, og at de havde vundet alligevel, pågrund af de mål som ham og Nan scoorede.

jeg hørte ikke rigtig efter, jeg havde Nana igen, og hun ville aldrig forlade mig.

"jeg har ikke tænkt mig at spille på landsholdet, Louis, jeg bliver her, ved dig, men Stan tager imod tilbudet, og spillere for Landsholdet, jeg kommer også til at spille nogle gange, men kun de vigtigste kampe" sagde Nan

"bare du er min igen" hviskede jeg

"jeg har altid været din og det vil jeg altid være" sagde Nan

"også mig" sagde Stan
"også dig Stan, vi skal nok lade vær med at lukke dig ude" sagde jeg

"tak, jeg har altid bare været det 3 hjul" sagde Stan

"så du vil med på bryllupsrejse til den tid?" spurgte jeg 

"Jaa tak" sagde Stan bestemt

Nana grinte
"jeg er så glad for at du er her igen" sagde Stan

"han har været her hele tiden" sagde Nana

"jeg mente mentalt" sagde Stan

vi grinte alle.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...