I Should've Kissed You-1D

Louis Tomlinson har et perfekt liv.
En sød kæreste.
4 dejlige bedste venner.
og en fantastisk bedste veninde.
Hans bedste veninde Nana, har han kendt siden altid, der har altid været noget mellem dem, og han har altid elsket hende måske som mere end bare en ven.
Men har aldrig sagt det.

Han tror at de vil være venner for altid, men hvad sker der når hans kæreste forbyder ham at se hans bedste veninde?
vil han fortælle hende om sine følelser?
Vil hun gengælde dem?
og hvad hvis louis finder ud af at Zayn også er forelsket i hende?

69Likes
93Kommentarer
14437Visninger
AA

25. Kap.25.Tre måneder senere.

Der var gået 3 måneder, vi havde ikke set Lou eller de andre drenge.

Der var konstant træning, når vi havde fri, var drengene optaget.

Så mig og Nan måtte leve uden dem, Nan og Lou prøvede så tit de kunne at snakke, men det blev aldrig lang tid.

En dag sad vi og snakkede i sofaen i vores lejelighed, og snakkede.
"Jeg er lidt træt af det her Stan, mig og Lou ser aldrig hinanden, vi snakker aldrig, og når vi endelig gør, har vi ikke tid til at rent faktisk snakke, jeg elsker ham, men jeg ved ikke om jeg kan klare det mere" sagde hun

Jeg så lidt på hende

jeg rykkede mig tættere på hende og krammede hende "i klare det lige meget hvad, i er det mest perfekte par i verden" sagde jeg.

"tak Stan" sagde Nan

"altid" sagde jeg.

To uger senere.

"hvordan tror du Lou har det?" spurgte Nan
"det ved jeg ikke" sagde jeg

"Haz sagde at de havde ferie om 4 uger" sagde jeg

"hvornår snakkede du med Haz sidst?" spurgte Nan
"4 uger siden" sagde jeg

"så det er nu i den her måned de har pause?" spurgte Nan

"OMG DU HAR RET" jublede jeg og greb min mobil, og ringede til Lou.

intet svar, Nana prøvede intet svar.

vi prøvede de andre drenge, vi fik kun fat i Liam, som sagde at Harry, Niall og Louis var på pup, og at Zayn var ude med Perrie fra Little Mix.

De havde haft pause i to uger, Stan lagde på inden Liam nåede at sige mere.

"Stanie det var uhøfligt" sagde Nan

"Lou har haft ferie i to uger og han er ikke kommet" sagde jeg

"han har vel været hjemme i Doncaster" sagde Nan

"HVORFOR KOM HAN IKKE?" råbte jeg

"jeg er hans kæreste, jeg burde flippe ud" sagde Nan og grinte, jeg sukkede og så på hende.
"du har ret" sagde jeg.

 

Vi havde en meget stor og vigtig fodbold kamp i morgen, som drengene skulle komme til.

De havde de da sagt, at de ville.

Vi håbede de ville være der.

 

Næste dag sad vi med vores hold, og ventede på at skule ind igen, der var halvleg og vi fik lov til at side inde i omklædningen og slappe af, jeg havde klaret det fint med at holde de andre drenge fra Nana, selvom de sværmede om hende, træneren stod og snakkede.

fjernsynet kørte på MTV.

"BREAKING NEWS" stod der på skærmen,

En blond kvinde dukkede op på skærmen.
"Få kun få timer siden, blev One Direction sangeren Louis Tomlinson ramt af en bil på vej ud fra en pup, vidner sagde at sangeren ikke engang prøvede at flytte sig, han ligger nu på hospitalet i London, hans tilstand er meget kritisk og der er snak om han overhovedet overlever, vi håber selvføgelig at han gør" sagde hun og det sluttede.

jeg så på Nana hun så fortabt ud.

selv følte jeg mig ret fortabt, det her kunne ikke ske.
"NEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEJ" skreg Nana

"Nana er du okay?" spurgte træneren.

hun begyndte at græde, jeg lagde armene om hende og græd selv.
"Nana og Stan i må lige komme lidt op igen, kampen starter snart, og i er de bedste spillere" sagde træneren

"VI SPILLER IKKE DEN KAMP" råbte Nana

alle så på os.

"vi har brug for jer" sagde Chuck en af spillerene

"MIN KÆRESTE OG BEDSTE VEN SIDEN JEG VAR FUCKING 2 ÅR ER VED AT DØ, JEG HAR IKKE TÆNKT MIG AT SPILLE EN FUCKING FODBOLD KAMP" skreg Nana og løb ud af rummet.

Jeg rejste mig og ville gå efter

"Stan vi skal bruge en af jer" sagde træneren

"han er min bedste siden jeg var 3 år, og hun er min bedste veninde siden jeg var 3, jeg har ikke tænkt mig at lade nogle af dem i stikken" sagde jeg stile og løb efter Nana.

Vi fandt en taxi og kørte til lufthavnen, og senere sad vi så i et fly.

Nana havde grædt siden hun så det, jeg prøvede at stoppe, det ville bekymre endnu mere hvis jeg græd.

og prøvede bare at berolige hende, hun havde altid været min bedste veninde, selvom vi havde vores kampe, og vi mobbede hinanden, og vi ofte lød som om vi hadede hinanden, så var hun min bedste veninde, og jeg elskede hende.

"han klare sig" hviskede jeg.

"han klare sig" hviskede jeg igen, jeg gentog det, det meste af turen.

Uden Lou ville alt være forkert, han var et af de mennesker, der bare ikke kunne forsvinde fra verden.

Hans fans, hans familie, hans venner, hans bedste venner, mig og Nana han ville ikke forlade os, det kunne han ikke, han ville aldrig såre nogen, sådan var han ikke, det var ikke sådan vores Boo Bear var.

Jeg ville miste min bedste ven, mig og Nan vil miste den der altid holdte os oppe, geniet af os, ham der altid havde en plan, den bedste ven i verden.

Vi kom af flyet og tog en taxi hen til hospitalet, det morgen her, da vi tog med flyet for 8 timer siden, var det aften, vi var beskidte, og stank af sved, vi havde jo forladt fodbold kampen, i halvegen.

 

Da vi forlod banen stod det 3-0 til os, målene var scooret af os  Nana scoorede 2 og mig 1.

Jeg fik et opkald fra træneren, da vi var i bilen, som sagde at vi havde vundet, 3-1, mig og Nana havde været skyld i at vi havde vundet, men hverken mig eller Nan kunne være glad, hvordan skule vi kunne det?

vores bedste ven var endt sådan, på et hospital.

men hvad mente de med at han ikke prøvede at flytte sig fra den bil?

Lou vil ikke dø, det vil han da ikke sådan er han ikke.

Vi kom ind på hospitalet, og blev vist til Louis værelse, Harry sad derinde fortabt.

han så op på os.

han rejste sig uden ord og så på os
"han overlever....gør han ikke?" spurgte han

jeg nikkede, Nan gik stile hen til Louis og så på ham, det virkede ikke engang som ham, stile, bleg, ubevægelig.

"hvad skete der?" spurgte jeg

"han fik et opkald fra Nana, for to uger siden, hvor hun sagde at hun ikke kunne klare deres forhold mere, han lagde på med det samme, og gik fuldstændig ned, han nægtede at tage over til jer, han troede slet ikke i ville se ham, så han har drukket lige siden, og ikke bare sjov fuld, men seriøst overfuld, vi måtte slæbe ham i seng hver dag, han nægtede at høre på nogen, ikke Simon, ikke Danie, ikke hans mor, ikke mig, ikke Paul, ikke de andre drenge, han var bare væk, inden han gik i går aftes sagde han at der ikke var nogen grund til at leve, uden Nana var der intet tilbage i hans liv, så idioten gik ud, da vi kom ud, nåede vi lige at se bilen ramme ham, han flyttede sig ikke, han var gået ud foran den" sagde Harry stile.

"men Nan mente ikke at hun ikke kunne klare forholdet, hun savnede ham bare" sagde jeg

"jeg prøvede at sige at hun nok bare sad på hendes mobil og ringede op ved et uheld" sagde Haz

"det var jo det der skete" sagde jeg og så på Nana, der sad ved siden af Louis og græd.

Jay kom ind af døren, og så på os.

"han overlever....ikke?" spurgte Harry igen

Jay smilede lidt og nikkede, hun var meget stærk.

hun gik hen til Nana, og så på hende.

Nan så op og krammede det samme Jay

"det hele er min skyld" hviskede hun genmen tårerne

"nej søde skat, det er det ikke, han var fuld, han tænker ikke når han er fuld, han overlever" sagde Jay stile.

selvfølgelig var det ikke Nanas skyld.

Nana sad ved siden af Louis hele dagen, selv da besøgstiden sluttede, hende og mig blev siddende, Lou var ikke alene bare et sekund.

ingen af os sagde noget vi så bare på vores elskede Boo Bear.

Jay, og drengene kom hver dag, Danie prøvede at få Nana til at skifte tøj, men hun nægtede, hun kunne knap nok bevæge sig, hun rejste sig kun for at gå på toilettet.

ellers stirrede hun bare på Lou.

hun prøvede at snakke med ham, hun ville have ham tilbage.

Det ville jeg også, men stakkels Nana havde haft ham i en uge mere end mig, plus de var kærester.

Jeg vidste endda hvor meget Lou bare ventede på at fri til hende.

Mens Nana var på toilettet så jeg på Lous og snakkede til ham.

"Kom nu Lou, du kan ikke efterlade os, du har ikke engang friet til Nan endnu, vil du have at hun bliver lykkelig med en anden?, kom nu mand kæmp imod, du kan ikke give op nu, du er en power ranger er du ikke?, du kan klare det her, Power Rangers dør ikke, og det gør du heller ikke, kom nu forhelved Lou du kan ikke forlade hende" sagde jeg.

Nan kom tilbage, og satte sig igen og stirrede på ham.

"Nan søde skat, vil du ikke godt skifte?" spurgte Danie

Nan rystede på hovedet.

Danie tog en beslutning, og løftede Nan op, OMG DANIE ER STÆRK, ikke at Nan vejer meget, men stadig.

Danie bar Nan ud på badeværelset, og tog en skuldertaske med sig, hun havde ikke tænkt sig at lade Nan slippe.

De kom ud efter en halv time, det længste Nan havde været væk fra Lou.

Danie havde fået Nan ned i jeans og en T-shirts.

Nan satte sig på skødet af mig, og lagde hovedet ved min skulder.

"Stan hvad hvis han har hukommelsestab når han vågner?" spurgte hun
"han kan ikke glemme os, han har kendt os hele livet, lige meget hvilken tid han vågner op i, og lægerne siger at det højest er nogle år, og vi kan jo nemt forklare ham at du er hans kæreste, han var tæt på at spørger dig da vi var 14, 15,16,17, men så havde du en kæreste, så havde han en, og så turde han ikke, og så kom X Factor" sagde jeg

"hvad hvis han ikke kan huske noget, ikke engang hvem han er?" spurgte Nan

"det sker ikke" sagde jeg

En læge kom ind for at tjekke til Lou.

"det bedste vil være at slukke for ham" sagde han

"NEJ, I DRÆBER HAM IKKE, HAN OVERLEVER, GÅ VÆK FRA HAM" skreg Nana og sprang op, jeg tog hendes hånd og prøvede at få hende til at falde ned, selvom jeg var enig med hende.

"chancerne for at han overlever er ikke store" sagde lægen

"Men der er en chance ikke?" spurgte jeg

lægen nikkede

"SÅ LÆNGE DER ER EN CHANCE, SKAL I IKKE RØRE DEN MASKINE" råbte Nana

lægen gik ud.
Nana satte sig på kanten af Louis seng, og lagde sig ved siden af ham, hun kunne lige være der.

hun lå bare der tæt indtil ham, med hendes ene arm beskyttende over hans brystkasse.

jeg kunne høre hende hviske til ham.

"du klare dig Baby, jeg lader dem ikke slukke for dig, du overlever, jeg forlader dig ikke det lover jeg, jeg dropper fodbold og bliver hos dig for evigt, det lover jeg"

jeg så trist på hende.

hun var knust, fuldstændig knust.

Jeg ville blive glad for nogle kommentarer eller feedback, hvis i ikke skriver kommentarer,  kan jeg ikke vide om nogen rent faktisk vil læse det, og ender med slette mine fan fictions så please skriv.Xxx Nunu-chan

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...