I Should've Kissed You-1D

Louis Tomlinson har et perfekt liv.
En sød kæreste.
4 dejlige bedste venner.
og en fantastisk bedste veninde.
Hans bedste veninde Nana, har han kendt siden altid, der har altid været noget mellem dem, og han har altid elsket hende måske som mere end bare en ven.
Men har aldrig sagt det.

Han tror at de vil være venner for altid, men hvad sker der når hans kæreste forbyder ham at se hans bedste veninde?
vil han fortælle hende om sine følelser?
Vil hun gengælde dem?
og hvad hvis louis finder ud af at Zayn også er forelsket i hende?

69Likes
93Kommentarer
14437Visninger
AA

20. Kap.20.Farvel.

At sige farvel til Doncaster var svært for både Nana og Stan.

Jeg græd selv da jeg flyttede, vi sad vores sidte aften i Doncaster, i træhuset, og snakkede.

"Jeg kommer til at savne alt her" sagde Nana

"bare rolig, vi er her stadig så tit som muligt" sagde jeg

"lover du det?" spurgte hun
"hver gang vi har en chance er vi her" lovede jeg

"det føltes så underligt, vi er vokset op her, eller Lou forlod os nogle år, men vendte tilbage, men ellers og nu skal vi forlade det hele" sagde Stan

"de 3 små fugle flyver fra reden" sagde Nan

Stan begyndte at græde

"Stan vi forlader Doncaster ikke hinanden, vi har altid været sammen det vil vi altid være" sagde Nana og grinte lidt.

"men vores dyr, vores minder" sagde han

"okay, hvad hvis jeg siger at vi får dyrene med, til London jeg har fundet et enormt hus, med et rum specielt designet til dyrene, og vi kan bo i det hus alle 3...sammen med Harry" sagde jeg

"hvad med træ huset, kan vi tage det med?" spurgte Stan

mig og Nan så på ham "fjols" mumlede hun

"jeg spurgte bare, jeg er bare bange for hvad der sker med det" sagde han

"tvillingerne passer det" sagde Nana

"jeg går lige ind og siger farvel til Chef Loungen" sagde han, mig og Nan gik op i brude Loungen imens.

vi satte os på madrassen og så rundt

"er du sikker på det her?" spurgte jeg

"100%" sagde hun

"du virker ikke sikker, jeg ved der er noget som du ikke fortæller mig" sagde jeg
"Lou på et eller andet tidspunkt er vi nødt til at have hemmeligheder for hinanden" sagde hun
"du er ikke syg vel?" spurgte jeg

"Nej, overhovedet ikke, jeg lover dig Lou, det er intet du skal bekymre dig om" sagde Nana og smilede

jeg så lidt på hende "jeg lader bare som om jeg tror på det" sagde jeg "tak" sagde hun og smilede.

jeg så på alle de tegninger hun havde tegnet, mens jeg havde været væk, de var alle sammen af hende, mig og Stan, nogle af dem kun dem, nogle kun mig og Stan, nogle kun hende og mig, men de fleste var af os alle tre.

"TOMMOS KOM LIGE HERNED" råbte Stan, vi skyndte os ned.

"Okay siden det er sidste aften her, ville jeg vise jer Chef Loungen" sagde han
"du fandt på at vi ikke måtte være i hinandens rum" sagde Nana

"men det var fordi jeg havde planer, som jeg nu er færdig med og vil vise jer" sagde han, vi fulgte efter ham derind.

Hele rummet var fyldt med billeder af os, på hver af de to store vægge, var der kæmpe bogstaver den ene stod der L+S+N og den anden BFFAA, selv loftet var dækket af billeder.
"WAOUW" sagde Nana,

"billeder fra da vi var små til får ikke så lang tid siden, jeg mangler bare billeder fra nu og resten af aftnen" sagde han

Vi tog nogle få billeder, før vi tog Stan med ovenpå.
"Og jeg troede i havde håndjern, og sådan noget kinky stads" sagde han
"vi troede du havde et computer rum hvorfra, du udspionerede alle i Doncaster" sagde Nana

"AWWW, du har tegnet billeder af os"  sagde Stan
"et eller andet skule jeg lave, da du gemte dernede" sagde hun.

 

Senere besluttede vi os for at gå i seng, eller soveposer, mig og Nana havde på en eller anden måde altid kunne sove i den samme, den var godt nok også stor, men det underlige er bare at jeg altid er så urolig i søvne, men det plejer at gå meget fint.

Vi lå og snakkede i meeeeeeeeeeeeeeeeget lang tid, før Nana faldte i søvn, tæt indtil mig, jeg smilede af hende.

"Stan ved du hvad der er glat med hende?" spurgte jeg

"Ja, men jeg kan ikke sige det, jeg tror bare hun er ked af at jeg har fået tilbudt en plads på et fodbold hold i L.A" sagde han

"seriøst?" spurgte jeg

"ja, et talent hold" sagde han

"Fedt" sagde jeg

"jeg ved ikke om jeg siger ja" sagde jeg

"et eller andet sted, vil jeg ikke have at du gør det, så ser mig og Nana dig slet ikke" sagde jeg

"det var også det jeg tænkte" sagde han

Vi faldte i søvn kort efter.

Næste morgen, pakkede vi dyrene ned, de blev hentet i en stor flytte bil, der også tog Nana og Stans andre ting med.

Edter vi havde sagt farvel til vores familie, ville vi sige farvel til Mrs.Whine.

Vi bankede på døren, hun åbnede og så ondt på os

"Hey Mrs.W vi ville bare sige at mig og Nana flytter til London, for at bo med Louis" sagde han
Hun smilede selvtilfredst

"men du skal ikke savne os for meget, vi kommer tilbage på besøg" sagde Nana

"og hvis du lever til den tid, kan du også være heldig at være her når mig og Nana kommer forbi med vores børn og vi skal have mange" sagde jeg

Mrs.Whines smil forsvandt "i burde ikke have tiladelse til det, det er en skade for samfundet" sagde hun og lukkede døren i.

"Tak" sagde Nana, vi grinte og gik tilbage til bilen.

"er i klar?" spurgte Stan og startede det store folkevogns rugbrød, man kunne sidde 3 foran og 6 bagved.

Nana vendte sig om og så ud af bagruden.

"du får nogen til at køre vores biler til London ikke?" spurgte Stan

"jo" sagde jeg

"godt" sagde Nana.

både hende og Stan var så kede af det.

jeg tog Nanas hånd, hun så på mig, jeg smilede, hun smilede stile tilbage.

"hvem skal holde mig i hånden?" spurgte Stan

Stans hænder lå begge på rattet

"du har dit rat" sagde Nana

"ja, min elskede Power Ranger Mobil er her stadig" sagde han

det hedder bilen, den har alle de farver power rangers har, selv sæderne.

Mit og Nanas er røde, og stand er lyserød, og rattet er så sort.

"jeg elsker den her bil" sagde Nana.

"også mig" sagde jeg

"alle elsker den her bil" sagde Stan.

Vi nåede lufthavnen, og ventede på flyet.

Der kom nogle for at hente nøglerne til Stans og Nanas biler, så de kunne blive kørt til London.

 

"Kom nu vi skal på flyet nu" sagde jeg, Nan og Stan rejste sig.

Vi kom ind i flyet og satte os på vores pladser 3 mands pladser, Stan hev sit kamera frem.
"Lad os tage nogle billeder" sagde han uden at se på os, han egentlig bare lige ud, med et dumt smil.

"underlige lille dreng" sagde Nana.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...