The Vampire Blood (Pause)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jun. 2012
  • Opdateret: 31 maj 2013
  • Status: Igang
Før var alting normalt, vi var på vej, men den tur blev fuldstændig ødelagt.
Jeg vil tilbage, men noget trækker mig, og får mig til at blive.
Der sker mærkelige ting her, men hvad ved jeg?
Jeg er forelsket, måske bliver det til noget, men jeg tror han hader mig!
Jeg ved ikke hvad jeg skal, hvorfor jeg skal det, eller hvorfor jeg ikke ved nogle af de ting.
Alting er ellers normalt, månen er den samme, solen skinner som altid, luften er frisk, men jeg har forandret mig!

4Likes
9Kommentarer
1087Visninger
AA

2. En smuk pige. (Erion.)

Jeg løber gennem skoven efter at Mickon er gået. Jeg er sulten, og det eneste tidspunkt hvor jeg ikke skal høre på at han synes at jeg ikke skal slå folk ihjel, for at få mad, er tidspunkter hvor han er væk. Jeg stopper op, da jeg ser Mickon, han går sammen med to mennesker. Jeg kan lugte blod, pigen som går bagerst, bløder, og jeg har ikke lyst til at Mickon får fat i mig. Så jeg vælger hende, jeg sætter farten op, og bider hende i hånden, blodet er det bedste jeg nogensinde har smagt. Så jeg vender om, men da jeg er på vej til at løbe mod hende igen, for at spise mere af hendes blod, falder hun. Mickon løber hen til hende, men kigger op, han kigger på mig, så jeg vender mig igen om, og sætter i løb væk. Længere inde i skoven, ser jeg en ung dame, hun går med et smil mod sin bil, så jeg løber bagom hende, og op i træet. Jeg ser at hun vender sig om, og da hun gør det, springer jeg ned fra træet og bider i hendes hals imens jeg holder fast i hende. Hun spræller et par gange, og prøver at komme fri, men så er hun stille. Jeg drikker af hendes blod, men jeg kan ikke glemme smagen af den sorthåredes pige blod, det var godt.
Da jeg er færdig med at spise, tager jeg hendes lette krop med, jeg tager det med ud til floden, og smider hende i, først flyder hun med vandet, men så synker hun. Jeg vender mig om, for at finde en mere, men vælger at tage hjem i stedet for. Da jeg kommer hjem, kommer Liron ud, han skubber til mig.
”Kom med, så hendes bror ikke kan høre os.” Han er vred, næsten som om han vil slå mig ihjel, men jeg følger med ham ud til midten af skoven.
”Hvad skulle det forestille? Var det sjov? De har lige mistet deres forældre på grund af en elg, og så vil du også lige spise hans søster? Hvad i hulen tænkte du på? Du skal passe hende indtil hun bliver rask, og så skal hun til lægen.. lægen kommer om en time, og undersøger dem, så du må hellere passe på med hvad du gør!” Jeg kigger på ham med onde øjne inden jeg begynder at svare på min sarkastiske måde.
”Jeg var sulten, så tænke jeg at hun måske smagte godt. Ja det var sjovt, og ja hun smager ikke godt, hun smager bedre end noget jeg nogensinde har smagt før, du skulle måske prøve at smage på hende? Hvor skulle jeg vide fra at de lige har mistet deres forældre? Jeg var jo sulten! Som jeg sagde lige før, JEG VAR SULTEN! Hvorfor skal jeg passe hende? Hvorfor skal hun til lægen to gange, lægen kommer jo nu, hvorfor skal han komme to gange? Ja ja jeg skal nok passe på.” Siger jeg mens jeg ruller med øjnene. Liron stirrer på mig.
”Enten passer du hende, eller også skrider du, og kommer ikke tilbage.” Jeg nikker lidt, imens jeg tænker.
”Så skrider jeg!” Jeg løber væk, væk fra Liron, fra det hele, imens jeg løber, tænker jeg på hvordan jeg vil starte mit liv. Jeg stopper op, det er umuligt, så jeg vender om og løber tilbage. Jeg ser at de lægger pigen på en seng, de åbner vinduet, heldigvis for mig, så behøves jeg ikke at smadre det. Men uheldigt for mig, lægen kommer ind, så jeg skal vente her indtil han går.

Jeg sidder udenfor i en time inden jeg ser lægen sige farvel til Mickon og Liron. Jeg høre ham spørge hvor jeg er, men ser at de begge to bare trækker på skulderen. Da han sidder i sin bil, gør jeg mig klar. Efter cirka fem minutter, kører han ud af indkørslen, og er væk. Nu kan jeg komme ind, jeg kigger først ind, da jeg ser at her ingen er går jeg ind gennem vinduet. Der står en stol henne ved siden af den seng hun sover i, der sætter jeg mig. Jeg kigger på hende, hun har sort hår, og lys hud, hendes ansigt er smukt. Jeg har lyst til at smage mere af hende, og går hen og lugter til hende, hun dufter godt, jeg trækker mig tilbage, hvis hun vågner, vil jeg bare få ballade, og så ville jeg blive smidt ud igen. Men det er fristene, bare en lille tår af hendes blod, jeg går frem, men tilbage igen, jeg må ikke. Jeg kan stadig smage hendes dejlige blod i hele min mund. Jeg føler en trang som jeg aldrig har haft før, men jeg lader vær.

Da det bliver mørkt, sidder jeg stadig i stolen, og kigger på hende, da hun rør på sig, der går et øjeblik, så sætter hun sig op. Det går ind nu et øjeblik, så rejser hun sig langsom op, jeg kan mærke at hun bliver svimmel, så jeg rejser mig og tager fat i hendes skuldre.
”Det er en dum idé at rejse dig, du har brug for hvile så du er klar i hovedet.” Hun nikker, og kigger på mig, jeg kan se hvad hun vil spørge om, og lægger en finger over hendes læber.
”Senere.” Så lægger hun sig ned, og jeg sætter mig, og kigger på hende igen. Jeg sidder og tænker, imens hun falder i søvn, efter et stykke tid, sover hun roligt. Hendes vejrtrækning er lidt urolig, men det er nok på grund af den ulykke Liron fortalte mig om. Jeg sidder og venter, til sidst lægger jeg mig til at sove.

Jeg mærker at hun er vågen, hun sidder og kigger på mig, hun rejser sig op, og vender sig om. Da hun gør det, rejser jeg mig lydløst op, og lægger en hånd på hendes skulder, hun fare sammen, og vender sig om mod mig. Hendes øjne er dybblå, ligesom mine, hvorfor skal alle havde samme øjenfarve som mig? Jeg kigger alvorligt på hende, men jeg har lyst til at smile.
”Jeg er Erion Mantinore, din bror er nedenunder samme med min bror.” Jeg ser at hun nikker, jeg er lidt i tvivl om hvad jeg skal sige. Så jeg slipper hendes skulder, hun tager tøvende et skridt, og så et til. Da hun er nået et par skridt, spørger jeg hende.
”Hvad hedder du?” Hun vender sig om mod mig, men jeg mærker at hun er usikker på sine ben, så jeg støtter hende med min hånd igen.
”Jeg hedder Starlow.” Jeg nikker glad for at have et navn på hende, da hun vender sig om står hun bare stille, så jeg kigger mod døren. Der står Liron, han ser gal ud, men jeg morer mig faktisk!
”Erion, jeg sagde at du skulle holde dig væk!” Jeg tændes med det samme, men prøver så godt som muligt at passe på hvad jeg siger og gør. I stedet vender jeg mig mod Starlow.
”Starlow, gå ned og find din bror, du kan også finde Mickon, han vil sikkert give dig noget at spise hvis du er sulten. Han kan også fortælle dig om stedet her.” Da jeg har sagt det, vender jeg mig mod Liron, jeg er lidt nervøs for første gang siden jeg blev vampyr. Men ikke for mig selv, jeg er nervøs for om han vil lade hende komme ud, men det gør han. Da hun er ude på gangen ser jeg ham i øjnene.
”Liron, er du her igen?” Han stirre på mig med vrede øjne, de brænder.
”Hvorfor er du her igen? Jeg sagde at du skulle skride da du ikke ville passe hende.” Jeg ruller med øjnene inden jeg svare.
”Jeg bryder mig ikke om at være alene, det ved du jo godt. Ja du sagde at jeg skulle skride, men jeg om bestemte mig!” Efter det springer han på mig, men lige nu er jeg stærkest, jeg svinger ham ud på gangen og ned af trappen. For sent ser jeg, hvor han er ved at falde hen, ind i Starlow. Han rammer hende, og hun falder. Inden hun rammer gulvet, løber jeg ned til hende og griber hende. Jeg tager hende op i mine arme, og skal til at bære hende ovenpå, da Liron kommer hen til mig. Han ser stadig rasende ud, men han ser ud til at slappe af.
”Du har en chance, forstår du?” Efter han har sagt det, kommer Mickon ind. Han glor på hende, og efter det på mig og så Liron.
”Hvad har i gang i? Kan i ikke finde ud af at lade vær med at skændes imens vi har gæster?” Liron ser på mig, og så på Mickon, jeg følger hans blik, og svare for Liron.
”Hun var på vej ned, og så faldt hun, det var heldigt at jeg nåede at gribe hende.” Liron nikker, og smiler lidt.
”Vi skal til at bære hende op igen. Kom Erion.” Jeg følger efter ham uden et ord. Jeg ser på Starlows ansigt, og smiler. Da vi når ovenpå, vender Liron sig om mod mig.
”En chance, ikke mere forstår du?” Jeg nikker ligeglad, for jeg ved hvad jeg vil. Jeg lægger hende ind i gæsteværelset, da Liron kommer med noget tøj og en lilla rulle et eller andet.
”Giv hende det her tøj på, og forbind hendes hånd på ny.” Jeg nikker, men glor så ondt på Liron.
”Skal JEG give hende nyt tøj på? Hvorfor mig?” Liron ser advarende på mig, så jeg nikker bare og tager tøjet og forbindingen.
”Okay, så gå ud, så skal jeg nok gøre det.” Liron går ud af rummet, og lukker døren. Men jeg kan hører at han står og lytter for at vide hvad jeg laver. Jeg går hen til hende, og tager først hendes hvid og sort stribede bluse af, så tager jeg hendes sorte jeans af. Jeg ser på hendes krop, hun er meget tynd, men hun ser også alt for tynd ud. Jeg rør ved hendes hals, inden jeg vender mig om og tager hendes blå bluse. Jeg vender mig om mod hende, og giver hende en blå bluse på. Jeg tager forsigtigt hendes forbinding af, og gør klar til at lægge den nye på. Det er svære end jeg lige regnede med, men efter cirka tyve minutter er den på, uden at jeg har skadet hendes hånd eller smagt på hende. Jeg lytter efter Liron, men han er der ikke mere, han må være blevet træt af at stå op lytte. Jeg går ud på gangen, og lukker døren efter mig, jeg går hen til trappen, da en hånd griber fat i mig, jeg drejer den anden vej, og svinger Liron hen mod den anden væg.
”Hvad nu, vil du lægge mig i seng, og synge vuggevise for mig?” Jeg ser ham i øjnene, han nikker bare med et sarkastisk udtryk i øjnene.
”Ja, hvilken en vil du have?” Jeg ryster på hovedet, og giver slip på ham.
”Hun er ved at vågne, hvad med at gå ind til hende?” Jeg ryster lidt på hovedet.
”Hun har godt af at vågne alene en gang imellem, ellers vil hun føle at jeg våger over hende. Og den følelse er ikke rar, er den vel?” Jeg ser ham i øjnene, da han langsom ryster på hovedet.
”Nej det er ikke rart, så er hun vågen. Hun er vågen nu, du skulle måske overveje at gå ind og spørge hvordan det går med hende?” Jeg nikker lidt, og skal til at svare, da jeg hører et skrig, og løber ind til hende, da jeg kommer ind, er hun ved at knække sammen. Jeg løber hen, og tager fat i hendes skulder. Liron kommer ind, og løfter hende op fra gulvet, og lægger hende i sengen. Han ser lidt på hende inden han ser mig i øjnene.
”Undersøg om hun er kommet til skade, tjek hende fra top til tå, og vær sikker på at hun er uskadt.” Jeg nikker, og ved hvad der venter hvis jeg brokker mig, så i stedet vender jeg mig om mod hende.
”For resten, hun skal til læge i overmorgen.” Jeg nikker, og undersøger først hendes hoved, så resten af hende, hun er ikke kommet til skade, heldigvis. Da Liron er gået, sætter jeg mig på en stol ved siden af hende, og kigger på hende. Hun er smuk når hun sover, hun ligger roligt, med den ene hånd over sin mave. Jeg sidder og kigger på hende, da Liron kommer ind sammen med Mickon.
”Vi skal tale sammen.”

Ude på gangen, kigger Liron på mig, og så på Mickon, han venter på at Mickon skal starte, så der går et stykke tid før han begynder.
”Pas på med hvad du gør, hvad nu hvis Luck var kommet, og havde set dig?” Jeg ser forvirret ud, havde set mig hvornår? Liron tager ordet.
”Hvis han havde set dig komme så hurtigt ind til Starlow?” Jeg nikker, og ser på Mickon inden jeg svare.
”Men det gjorde han ikke.” Mickon koger over, så tager han fat i mig, og siger til mig med vred men lav stemme så Luck ikke kan høre det.
”Hvis nogen finder ud af det, så er du den første som bliver udleveret, til dem. Og det vil jeg personligt sørge for!” Jeg nikker, og river mig ud af hans tag i min bluse.
”Hun er vågen, hent Luck så han kan sige hej til hende.” Liron henvender sig til mig, så jeg ser på Mickon, som nikker, og går sin vej.
Da han når trappen, kalder jeg på Luck, som kommer et par minutter efter.
”Hun er vågen nu, kom med.” Luck rækker mig sin hånd, og siger.
”Jeg hedder Luck.” Jeg giver ham hånden, og med et smil siger jeg.
”Hej Luck, jeg hedder Erion, jeg vil følge dig ind til din søster. Kom!” Han følger efter mig, jeg åbner døren, og tænder lyset, så lader jeg ham gå forrest. Jeg ser hende med det samme stå, hendes krop er stiv, og men hun slapper af da hun ser Luck. Efter et par sekunder, opdager Luck hende, han farer hen til hende, og giver hende et kram. Jeg følger ikke med i deres samtale, men jeg kigger på hende, hun lægger sine arme rundt om ham, og gengælder hans omfavnelse. Da han går, smiler jeg til hende, hun tager et tøvende skridt hen mod døren, jeg ved med det samme at hun vil gå efter ham. Men det går ikke nu, hun skal sove, så jeg går hen til hende, og lægger mine hænder på hendes skuldre. Jeg smiler blidt.
”Du skal i seng.. kom.” Hun skal til at vende sig om for at gå hen til sengen, så jeg slipper mit tag i hendes skuldre, og følger efter. Derhenne vender hun sig om mod mig, jeg mærker hendes ånde, og fornemmer sulten, men jeg kæmper for at holde den tilbage. Hun åbner sin mund, som om hun vil sige noget, men hun siger intet. Jeg ser på hende, og kommer til at tænke på tøj, da jeg kommer i tanke om hendes tøj.
”Har du brug for nyt tøj-nattøj?” Hun ser spørgende på mig, men jeg smiler bare, og går hen til en skuffe med noget af mit tøj i, som ikke kunne være i mit ejet værelse, og vi har aldrig rigtig gæster, så det tøj kan godt være herinde.
”Du kan låne denne af mig, da din kuffert ligger ved din bror.” Jeg kaster en skjorte til hende.
”Tag denne på, den vil passe perfekt til dine øjne.” Hun er ved at falde, men genvinder balancen. Jeg ser at hun kigger på mig, som om jeg har glemt noget vigtigt. Så kommer jeg i tanke om det, jeg bliver flov for første gang i over 200 år.
”Når ja, jeg vender mig om.” Jeg smiler lidt til hende, og vender mig om. Efter et øjeblik, vender jeg mig om igen, for jeg kan mærke at hun har vendt sig om mod mig. Men hun er ikke færdig med at knappe den, så jeg siger flovt.
”Skal jeg vende mig igen?” Men hun ryster bare på hovedet, hun knapper med lidt besvær resten af knapperne. Så siger hun.
”Det er ikke nødvendigt, jeg er færdig med at knappe den.” Hun kigger pludselig spørgende på mig, og stiller lige pludseligt et uventet spørgsmål.
”Hvem to…” mere når hun ikke at sige, for jeg sætter min ene finger op for min mund, og tysser på hende, for ellers bliver jeg flov.
”Du skal sove, jeg går når du har lagt dig.” Hun sætter sig ikke på sengen, i stedet ser hun mig i øjnene, og begynder at stille nogle få spørgsmål.
”Hvad er der sket? Hvorfor?” Hun sætter sin ene hånd mod vægge, og ser mig i øjnene. Jeg bliver nød til også at se hende i øjnene, jeg går hen til hende.
”Jeg ved det ikke.” Jeg lægger min ene hånd på hendes skulder, og ser i hendes øjne med så meget medlidenhed i øjnene som jeg har tilbage. Hun vakler da hun lader sin arm falde ned på siden igen, jeg griber fat i hende med mine arme, og ser hende i øjnene inden jeg svare.
”Hvis jeg vidste det, ville jeg fortælle hvorfor, men jeg ved det ikke.” Hun sætter sig på sengen, holder sig for øjnene. Jeg slipper hendes skulder, og sætter mig ned ved siden af hende, inden jeg lægger min ene arm om hendes ryg, og ser på hende.
”Er der noget jeg kan gøre for dig?” hun ryster på hovedet, og løfter det, hun ser mig i øjnene. Jeg kan se at hun græder, men vil ikke nævne det.
”Jeg vil bare godt sove.” Jeg ser forstående på hende, og nikker, og stryger min hånd trøstende over hendes ryg et par gange. Jeg rejser mig og ser på hende.
”Hvis der er noget, er jeg inde ved siden af, ud på gangen og så til venstre, og den første dør der kommer. Ellers ligger din bror inde ved siden af, til højre i stedet for, og igen den første dør. Mickon er over for dette rum, altså ud på gangen er der en dør lige overfor her hvor du sover, der er han. Og Liron, ham skal du nok ikke gå ind til, men hvis du har brug for det er han i det første rum ved siden af mig.” Hun nikker efter et stykke tid, så lægger hun sig ned, og tager dynen over sin krop. Jeg bøjer mit hoved i en høflig gestus.
”Godnat.” Så vender jeg mig om, og efter jeg har taget et skridt, høre jeg hende sige.
”Godnat.” Jeg smiler imens jeg går mod døren, der slukker jeg lyset, og lukker døren. Jeg går ind til mig selv, og lægger mig til at sove på sofaen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...