The Vampire Blood (Pause)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jun. 2012
  • Opdateret: 31 maj 2013
  • Status: Igang
Før var alting normalt, vi var på vej, men den tur blev fuldstændig ødelagt.
Jeg vil tilbage, men noget trækker mig, og får mig til at blive.
Der sker mærkelige ting her, men hvad ved jeg?
Jeg er forelsket, måske bliver det til noget, men jeg tror han hader mig!
Jeg ved ikke hvad jeg skal, hvorfor jeg skal det, eller hvorfor jeg ikke ved nogle af de ting.
Alting er ellers normalt, månen er den samme, solen skinner som altid, luften er frisk, men jeg har forandret mig!

4Likes
9Kommentarer
1065Visninger
AA

3. En ny dag. (Starlow)

Jeg fare op af sengen, badet i sved, mit hoved kører rundt, så jeg lægger mig ned igen. Jeg ligger ned, og kigger op i loftet, i cirka fem minutter inden jeg forsigtigt sætter mig op igen. Sveden som jeg bader i, løber ned af mig, den irriterer mig.
”Jeg kunne godt bruge et bad nu!” Jeg tørrer sveden i mit ansigt af med mine svedige håndflader, inden jeg fare sammen af forskrækkelse, da Erion siger.
”Skal jeg følge dig til et badeværelse, du ligner noget katten har slæbt med ind!” Jeg kigger forskrækket på ham, og skal til at svare igen, men i stedet sukker jeg opgivende, og nikker.
”Det ville være dejligt.” siger jeg taknemmeligt. Erion kommer hen til mig, for at hjælpe mig op af sengen, men jeg hiver bare dynen af, og rejser mig op. Men jeg er nu glad for at han kom, for jeg vakler, og er ved at falde.
”Og senere i dag, skal du til lægen, de skal se om du er kommet til skade. De kunne ikke se noget sidst, men de vil tjekke dig igen nu hvor du er vågen.” Jeg kigger forskrækket på ham, og krummer mig, for jeg bryder mig ikke om læger, og jeg bryder mig ikke om at en læge har undersøgt mig imens jeg ikke var vågen.
”Hvornår tjekkede de mig sidst?” Min stemme bliver lille, men han smiler bare.
”Den dag du kom hertil.” Jeg ser spørgende på ham, for at få et svar på hvornår det var, han sukker og endelig siger han det.
”For nogle dage siden.” Jeg skal lige til at flippe ud, da han lægger sin hånd på min skulder.
”Det var ikke min idé, han tjekkede dit hoved om du havde brud, dine led og sådan noget.” Jeg tager en dyb vejrtrækning og puster roligt og lydlyst ud, for at få mit temperament under kontrol, og til sidst lykkedes det.
”Okay, okay.” Jeg tænker mig lige om inden jeg siger.
”Jeg vil gerne ud og have noget frisk luft.” Han nikker, og går hen mod døren, jeg følger langsomt efter, men vender lidt efter mit hoved om, da jeg hører noget. Men der er ingenting, jeg hørte vidst bare vinden. Jeg går ud på gangen, lige bagved Erion, han sænker farten lidt indtil han går ved siden af mig.
”Nej jeg vil helst i have et bad først!” Han nikker roligt. Han går hen til en dør, som ligger nærmest trappen. Han åbner døren for mig, og lader mig komme ind.
”Der ligger noget af dit tøj, håndklæder shampoo og balsam og en masse andre underlige ting henne ved vasken.” Jeg nikker, og skal til at grine. -Og en masse andre underlige ting?-
Jeg ser mig rundt, rummet er mere almindeligt, væggene er hvide, gulvet er lavet af hvide sten, håndvasken er stor, med et bord hvor vasken er i, sådan en hvor vasken folder sig ned som et bredt kort hul. Da døren bliver lukket, hører jeg Erion sige fra den anden side af døren.
”Du kan bare låse døren, hvis det er.” Jeg nikker selvom jeg ved han ikke kan se det, og går hen og låser døren.
Jeg står under bruseren, vandet løber køligt ned af min krop, koldt vand er godt lige nu, jeg sveder, og min krop mangler noget køligt. Jeg står under den kolde bruser i fem minutter, inden jeg skruger op for vandet så det bliver varmt. Jeg vasker mit hår med shampoo og balsam, af bedste kvalitet, noget jeg købte for en måned siden. Jeg vasker min krop med min yndlings kropsvask, den dufter af jordbær, en dejlig duft! Jeg træder ud af bruseren, og går hen til vasken, der hænger et stort spejl, som jeg kigger i. Jeg ligner noget møg, mit sorte hår hænger slapt ned af min krop, og får mig til at ligne en våd kat. Jeg tørrer mig, og tager et par grå jeans på, og en hvid bluse. Jeg føntørrer mit hår, og da det er helt tørt reder jeg mit hår igennem, mit hår er blødt, og skinner dejligt. Jeg lægger makeup på, sort mascara, og en lille smule sort eyeliner. Så ser jeg okay ud igen.
Jeg samler mine ting sammen, og låser døren op, jeg tager en dyb indånding, og åbner døren. Erion står der stadig, han kigger på mig med et underligt smil, inden han rækker ud efter mine ting.
”Det tog godt nok ikke lang tid. Kom lad mig tage dine ting.” Han ser mig i øjnene, men jeg trækker tingende væk.
”Jeg kan godt selv tage dem.” Siger jeg mens jeg stirre frem. Jeg går lidt usikkert, men da han prøver at hjælpe mig, og tage fat i min arm, vender jeg mig om mod ham.
”Undskyld, men du er hele tiden sådan, jeg kan godt selv gå, okay?” Jeg ser ham i øjnene, og skal til at vende mig om, men han tager fat i min arm.
”Undskyld, men jeg prøver bare at sørge for at du ikke falder og bliver bevidstløs hele tiden.” Han lyder som om han morer sig, men det gør jeg ikke, så jeg giver igen.
”Ja, det har du da klaret meget godt, hvor mange gange siden jeg mødte dig første gang har jeg besvimet?” Jeg ser ham stadig i øjnene, men tager mine ting over i den ene hånd og sætter min anden hånd i siden.
”Ja, lad mig da tælle dem for dig, så kan det være du kan huske noget, og folk ikke skal blive ved med at skifte dit tøj!” Han giver igen på sin egen måde, men jeg har også mine måder.
”Var det dig? Åh du er en idiot! Hvorfor dig, og ja bare tæl dem, så kan det være at du kan lade mig være efter det?” Jeg tror jeg ramte plet, han rødmer let, ikke særlig meget, men lidt. Han ser ned i jorden i et par sekunder, så ser han op og ser mig i øjnene igen.
”Ja det var mig, og hvis ikke jeg gjorde det, så var jeg blevet smidt ud. Og det gjorde du så mange gange at jeg ikke KAN tælle dem, og du er da godt nok dum hvis du tror jeg vil lade dig være!” Jeg ser til den ene side, da jeg hører noget igen, det er en underlig lyd.
”Undskyld, men jeg skal lige se noget herhenne!” Jeg skynder mig at sige det, så vender jeg mig, og begynder at gå. Jeg går alene i et stykke tid, da Erion kommer op på min side, og tager fat i min skulder og vender mig om.
”Undskyld, hvad skal du se?” Jeg ser vredt på ham, jeg kan ikke rigtigt tilgive ham, det er ondt at han er taget mit tøj af og give mig noget anden på, og så har han ikke sagt det til mig. Jeg føler mig lidt kold, og svare ham måske lidt ondt, men han har godt af det.
”Jeg er ligeglad med at du har sagt undskyld, og jeg fortæller dig ikke noget, for du er en stor idiot! Hvis du havde sagt det til mig, så var det okay, men du har bare gået og ladet som om det ikke var sket!” Da ordene er sagt, fortryder jeg dem. Jeg står jo faktisk og kalder en jeg slet ikke kender for idiot, det gør man bare ikke.
”Undskyld, jeg er lidt træt og ked af det.” Han åbner munden, men lukker den igen, og ser ned i jorden. Der går et stykker tid inden han ser mig i øjnene igen.
”Det gør ikke noget, jeg elsker at blive kaldt idiot af folk, og det er noget der næsten sker hver dag!” Han smiler lidt, men jeg føler ikke at jeg vil smile til ham. Han holder stadig fast i min arm, men jeg river den til mig, og vender mig om og begynder at gå. Jeg går tilbage ad gangen og ned af trappen, jeg får tårer i øjnene, og da jeg når nedenunder ser jeg Liron. Han ser på mig, men jeg vender ryggen til ham, og ser en dør som fører ud. Jeg løber hen til den, åbner den og skynder mig alt hvad jeg kan ud. Jeg sørger for at døren er lukket ordentligt inden jeg vender mig om og sætter i løb hen imod en skov.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...