Bornholmer Juvelen

Klara er en teenagepige, der har en meget lav selvtillid og hader at gå i skole, pga. hendes manglende venner og klassekammerater der ignorerer hende. Men en dag, da hele klassen skal på en udflugt til Bornholm, sker der noget, der forandrer hendes liv for evigt.

2Likes
1Kommentarer
773Visninger
AA

2. Jeg kommer for sent.

Jeg gik langsomt ind af døren til klasseværelset. Alle blikke blev rettet mod mig. ”Undskyld jeg kommer for sent.” Hviskede jeg til Margrethe, min klasselærer. Hun nikkede venligt og dirigerede mig over på min plads, ved siden af Kasper. Jeg var lidt smålun på ham, men det var ikke noget stort. Jeg vidste at jeg aldrig ville kunne få ham. Han var den populæreste dreng i klassen og så var han oven i købet kærester med Amalie, den populæreste pige i klassen. Jeg smilede genert til ham, men han kiggede væk. Jeg sukkede og fandt min læsebog frem. ”Som I nok ved, skal vi jo af sted til Bornholm i dag. Vi smutter klokken halv 9, så find jeres læsebøger frem og læs indtil vi skal af sted.” Sagde Margrethe. Jeg begyndte at læse. Det var en fantastisk spændende bog, ved navn Dronningens Tåre. Det var andet bind i en serie, jeg var begyndt på at læse. Den halve time fløj hurtigt af sted. ”Nu må I gerne pakke jeres bøger sammen og gøre jer klar til at tage af sted.” Sagde Margrethe. Jeg pakkede min bog ned i tasken og rejste mig op. Det var en kamp om, hvem der først kom ud på gangen og fik overtøj på. I mylderet, fik jeg en albue i hovedet. ”Av!” Udbrød jeg. Ingen respons. Jeg bandede for mig selv og tog min hvide jakke på. Den var rimeligt beskidt efter i går, hvor jeg var væltet i en mudderklat, på vej hjem fra skole. Jeg kom til at bumpe ind i Camilla, da jeg ville tage den på. ”Hvad fuck laver du?” Spurgte hun hidsigt. Camilla blev virkeligt let sur og havde været oppe i adskillige slagsmål på skolen. ”Undskyld, det var et uheld.” Sagde jeg. ”Du skal fandeme ikke røre mig med den beskidte jakke.” Sagde hun lidt lavere. Jeg rystede på hovedet og gik ud mod skolebussen. Den var rød og med plads til ca. 20 personer, plus sædet ved siden af chaufføren. Da alle var gået ind i bussen, var der ikke plads til mig, så jeg måtte sidde ved siden af Margrethe, som kørte. Jeg kom stort set altid til at sidde foran, fordi ingen ville sidde sammen med mig. Nu var vi på vej, og så skulle det bare overståes.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...