Bornholmer Juvelen

Klara er en teenagepige, der har en meget lav selvtillid og hader at gå i skole, pga. hendes manglende venner og klassekammerater der ignorerer hende. Men en dag, da hele klassen skal på en udflugt til Bornholm, sker der noget, der forandrer hendes liv for evigt.

2Likes
1Kommentarer
767Visninger
AA

5. Den magiske juvel.

Jeg adlød og fulgte efter ham. Pludselig kunne jeg se et blændende lysglimt for enden af grotten. “Kom.” Sagde han og løb så hurtigt han kunne, hen til lysglimtet. Han bukkede sig ned over det, og samlede noget op. “Her.” Sagde han og rakte en juvel frem. Jeg tog fat i den. “Orv, hvor er den flot!” Sagde jeg begejstret. “Ja, ikke? Den har en magisk kræft, der gør at alle der bærer den, vil kunne kontrollere folk, som var de voodoo dukker.” Jeg måbede og vidste ikke om jeg skulle tro på det eller ej. “Og ikke bare dét. Den kan også styre folks følelser og meninger.” Fortsatte han. Hvis det passede, måtte jeg bare have den. “Og hvorfor viser du den til mig?” Spurgte jeg nysgerrigt. “Fordi du virker som én, der har brug for den.” Sagde han. “Undskyld mig?” Spurgte jeg lidt fornærmet. “Glem det. Tag nu bare imod den.” Sagde han. Jeg nikkede og han satte den fast i min pande. Det gav en brændende smerte. “Av av av!” Skreg jeg. Han grinte lidt. “Hvad fanden griner du af? Det gør sgu da ondt!” Vrissede jeg. “Det er fordi, den smelter ind i din hud.” Sagde han og smilede til mig. “Hvad?!” Gispede jeg. Den var meget smuk, men jeg ville da også gerne kunne få den af igen. “Ja, vi kan jo ikke have at den bare falder af og lander i de forkerte hænder.” Sagde han belærende. Det kunne han også have ret i, men... ligefrem at smelte ind i min hud? Det gjorde jo ondt. “Nej, selvfølgelig ikke. Hvordan bruger man den?” Spurgte jeg. “Man bruger den ved hjælp af tankens kræft.” Svarede han og pegede på sin tinding. “Så hvis jeg nu tænker, at du skal danse som en egypter, gør du det så?” Spurgte jeg. Han nikkede og begyndte at danse som en egypter. Det ville jeg nemlig have ham til. “Hey, drop det de...” Sagde han, men mine tanker afbrød ham og fik ham til at nynne en egyptisk melodi. Jeg klukkede af grin og måtte klemme benene sammen, for ikke at tisse i bukserne. “Det her er underholdende!” Sagde jeg og fik ham til at stoppe igen. “Hey! Misbrug den nu ikke. Du skal kun bruge den, når du virkeligt har brug for det.” Sagde han. “Jaja, okay. Men du må da indrømme at det var en smule sjovt?” Sagde jeg og grinte lidt for mig selv. “Ja, okay – det var en lille bitte smule sjovt.” Sagde han og viste med pegefingeren og tommelfingeren, hvor sjovt det var. “Du må hellere se at komme tilbage til din klasse nu.” Sagde han. Jeg nikkede og gik ud af grotten. “Farvel!” Råbte jeg og løb ud af skoven, mod hotellet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...