Ønsket!

Det var som om, at min drøm var gået i opfyldelse, min drøm om at komme væk, at kunne gøre mig usynlig når jeg ikke ville tale med dem, når jeg ikke ville have at de skulle se mig græde.
Jeg savner min mor så inderligt, hun er borte oppe i himlen eller hvad man nu tror på. Hun døde i en trafikulykke da jeg var 6 for snart to år siden, men jeg kan huske det lige så tydeligt, jeg holdte hende i hånden og vi var på vej over fodgænger feltet, hun kiggede ned på mig og jeg op på hende, hun sagde at hun elskede mig og i det samme drejede bilen om hjørnet, den stoppede ikke den blev bare ved med at køre og så......... hun skubbede mig til siden og blev selv kørt ned, der lå hun så, blodet sprøjtede ud til alle sider, hun lå stille. Hun var død.Lige siden dengang har jeg haft en angst for både biler og fodgængerovergange. Jeg har været til både psykolog og præstehjælp, men jeg vil ikke have hjælp jeg er otte år og vil bare have min mor, jeg fik aldrig fortalt hende at jeg også elsker hende.

2Likes
0Kommentarer
788Visninger

1. Mit ønske.

Det var nok, jeg kunne ikke klare det mere, alle de dumme voksne som ville prøve at hjælpe mig med at glemme alt om min mor, men jeg ville ikke glemme, jeg savnede hende og ville have hende tilbage, men det værste var at jeg aldrig nåede at sige til hende at jeg også elsker hende, for så kom bilen og hun var væk, væk for altid.

Jeg sad inde på mit værelse og kiggede ud igennem vinduet, ud på den store blå himmel og de mange tusinde stjerner, det var smuk, jeg tænkte tit på om min mor mon var en stjerne nu, jeg vidste i hvert fald at hun ikke var kommet i helvede, det var hun alt for sød til, hun var den bedste mor man nogensinde kunne ønske sig, og så skulle hun bare forsvinde og efterlade mig her, helt alene.

Jeg har aldrig nogensinde mødt min far, så efter min mor døde flyttede jeg over til min mormor, hun er rigtig sød og hjælpsom, hun vil gøre alt for mig, men hun kan ikke erstatte min mor, det er der ingen der kan. Der trillede en tåre ned af min rosen røde æblekind, og mit blik forvandlede sig til sorg og ensomhed.

Min mormor kom ind med te og kiks til mig, jeg prøvede at smile, men kunne ikke. Hun satte sig ned ved siden af mig og sagde til mig at min mor var der oppe et sted, og kunne se ned på mig, hun fortalte også at hvis der var noget jeg ønskede, skulle jeg ønske imens jeg kiggede op i himlen, jeg skulle finde en bestemt stjerne, jeg synes var min mor, og så skulle jeg ønske. Jeg ville prøve næsten alt, for at få min mor tilbage

Men lige da jeg skulle til at ønske, afbrød min mormor mig imens hun gik ud af mit værelse, hun sagde: ” ønsk hende ikke tilbage, hun har fået fred, hun er der hvor hun skal være!”

Jeg sænkede mine hænder, og tørrede tåren væk fra min kind, jeg stillede mig op på min stol så jeg kunne se ud over det hele, jeg kiggede godt efter og fandt den perfekte stjerne, jeg vidste at det var hende for det var den smukkeste af dem alle sammen.

Jeg foldede mine hænder, og lukkede mine øjne, jeg ønskede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...