Livet på Helgstrands Dressage og stutteri Grøngaard.

Jamila, er en pige på 16 år, der bor på "Helgstrands Dressage" sammen med sin mor, og Andreas Helgstrand. Jamila går meget op i Dressur. så da hun får en mulighed for at komme til Sverige, bliver hun lykkelig, men kan hun klare at være væk hjemmefra så lang tid? og hvad med Martin? Udvikles deres forhold? læs med og se :) Alt er fantasi :)

10Likes
5Kommentarer
1555Visninger
AA

1. Hverdagen på Helgstrands Dressage

 

Jamila vågner  lørdag morgen, hun åbner øjnene og kaster et blik på vækkeuret der står på natbordet, klokken er halv 7. Hun sætter sig op i sengen og kigger ud af vinduet, der er ovefor hendes seng. Det er den 1. november og det har sneet inat kan hun se. Hun står ud af sengen tager de mørkeblå ridebukser fra gulvet og tager dem på. Ridestrømper, en skiundertrøje og en mørkeblå t-shirt med ”Helgstrands Dressage” ståene på ryggen, og så er hun klar. Da hun kommer ned i køkkenet, sidder hendes mor og Andreas ved bordet og spiser morgenmad. ”godmorgen” siger Jamila og sætter sig ved bordet og tager en bolle som hun begynder at smøre. ”godmorgen” siger hendes mor og Andreas i kor. Vivi rejser sig og går ud i gangen og henter posten, hun kommer ind og ligger et brev foran Jamila. ”hvad er det?” spørger Jamila mistroisk og tager brevet og åbner det. Der er stille lidt mens hun læser det. ”yes! Der står at jeg skal til trænings samling i dressur den 4. december!” udbryder hun glad ”tillykke med det, det lyder da super godt” smiler Vivi og Andreas stemmer i, ”det har du virkelig også fortjent” smiler han glad, ”men nu skal der lige noget arbejde fra hånden herhjemme først.” ”Hvad skal vi have lavet idag?” spørger Jamila. ” Altså nu har det jo sneet, så indkørslen skal have salt, og så skal ridehalsbunden, rives og så kommer der spåner.” Siger Andreas. ”Okay, jeg går ud og begynder at fodre” siger Jamila og putter det sidste af sin bolle i munden og drikker det sidste af sin juice før hun rejser sig. Hun går ud og tager sin jakke og vinter staldstøvler på, og går ud i stalden. Da hun kommer ud i stalden, står hendes to ponyer, Sheik der er en DSP og Sunlight der er en newforest og venter på deres mad. Hun går hen til dem og nusser lidt med dem, og  lukker sig ind til Sheik og giver ham et knus. ” vi skal til træningssamling, den 4. december, og hvis vi er gode nok kommer vi med til Sverige” fortæller hun ponyen, hun kan lige se det for sig, Liv, Nicolai, Zacha og hende selv vinder det hele og får guldmedaljer, de rider ærersrunde og alle folk klapper af dem. Hun bliver revet ud af sine tanker, da Pina Colada, hendes DV hingst på 3 år sparker utålmodigt til sin bokslåge. ”Jeg kommer nu Pina” kalder Jamila, klapper Sheik en sidste gang og smutter ud af boksen og ind i fodrerummet, hvor hun henter fodrevognen og begynder at fodre. 5 minutter senere kommer hendes mor og Andreas ud og hjælper med at lukke hestene ud og muge ud. Jamila står og muger ud i Sunlight’s boks, da der kommer en besked på hendes mobil. Hun tager mobilen op for at se hvem den er fra, Martin Neergaard <3 står der på displayet og Jamila smiler for sig selv. Hun har været vild med Martin så længe hun kunne huske, men de var bare rigtig gode venner, han var som en storbror for hende og det ville hun ikke ødelægge. Hun åbnede beskeden hvor der stod: Godmorgen søs J Jeg har hørt fra Lone at i skal med til træningssamling, det glæder mig at høre, og jeg skal nok stå til rådighed hvis i mangler en hestepasser ;) hun smilte lidt, og skrev tilbage: Tusind tak bror J jeg håber vi kan komme igennem nåleøjet, og selvf skal du med som hestepasser hvis vi skal afsted. Da hun har besvaret beskeden ligger hun mobilen på halvmuren og går ud på møddingen med trillebøren, da hun kommer ind igen lægger der igen en besked fra Martin hvor der står: Selvf kommer i igennem nåleøjet, tro på dig selv søs, så kommer du langt J  Jamila smilede og lagde mobilen i lommen og skyndte sig at komme videre, mens hun arbejdede tænkte hun på at Martin havde ret. Han havde selv kæmpet en lang og hård kamp, og nu var han professionel springrytter og var ved at uddanne sig som berider i Vejle. Da hun var færdig med at muge boksene gik hun overfor at rive bunden i ridehallen. Da hun var færdig gik hun over i stalden for at hører hvad hun så skulle lave. ”du må gerne sadle Driver op til mig og skridte ham varm” sagde Andreas da hun fandt ham inde i sadelrummet hvor han stod og pudsede sine ridestøvler. ”okay det gør jeg” sagde Jamila, og gik ud på folden for at hente, den mørkebrune hingst. Hun trak ham ind i stalden og tog hans dækkener af og begyndte at gøre ham klar, så trak hun ham ind i hallen og sad op. Mens hun skridtede rundt begyndte hun at fløjte.

 Et kvarter senere kom Andreas ind og overtog og Jamila gik ind i sadelrummet hvor hun begyndte at rydde op og soterede de underlag der skulle vaskes. Da hun havde sat en vask over gik hun udenfor igen. Da hun kiggede over mod luftningsfoldene så hun Sunlight, der lå og rullede sig, og prustede højt, da den kom på benene igen stod den og nappede sig selv på bringen og sparkede mod sin mave før den lagde sig ned igen. Jamila’s  hjerte sprang et slag over. ”kolik” sagde hun for sig selv og  skyndte sig hen til sin pony. Hun trak Sunlight ud og over i ridehallen. ”kolik?” spurgte Andreas da han så Jamila. ”ja desværre” svarede Jamila og begyndte at trække rundt med Sunlight. Andreas skyndte sig at ringe til dyrlægen. ”hun kan være her om en halv time” sagde Andreas da han havde lagt på. Jamila nikkede og koncentrede sig om ponyen. Andreas trak Driver ind for at sadle den af. Et kvarter senere kom han ind i hallen med et skridttæppe. ”tag og læg det her på hende istedet for, jeg tror det hun har på nu er for varmt” sagde han til Jamila, og hun gjorder som han sagde, og begyndte at trække igen. Det føltes som to timer og ikke bare en halv, inden dyrlægen kom, og Jamila åndede lettet op da hun hørte bilen komme op af indkørslen. ”hej med dig” sagde Susanne der var deres lokale dyrlæge da hun kom ind i hallen. ”hej” smilte Jamila, og stoppede sunlight. ”kolik igen?” spurgte Susanne, og Jamila nikkede,”jeg så hun lå flad på folden for en halv time siden” fortalte Jamila. ”jeg havde ellers håbet at det ikke ville ske igen, men lad os få hende ind i stalden” sagde Susanne. Da de var kommet ind i stalden og Susanne havde undersøgt Sunlight, gik hun ud i bilen og hentede en dunk olie som hun hældte i en spand. Så stak hun en lang slange op i næsen på Sunlight, og så begyndte hun at pumpe olie, ned i ponyen. Det så brutalt ud synes Jamila og sørgede for at holde Sunlight i ro. Andreas kom ind i boksen og gav hendes skulder et klem. ”Det skal nok gå” sagde han beroligne og Jamila nikkede tavst. ”Hun skal ikke have mere foder før imorgen, men masser af halm” sagde Susanne da hun var færdig og pakkede sit udstyr sammen. ”og så skal i bare ringe hvis der sker noget igen”, smilte hun og gik ud til sin bil. Da hun var kørt gik Jamila hen og hentede noget halm til Sunlight, og derefter gik hun ud på folden og hentede deres lille shætlandspony, Felix som de brugte som selvskabspony. Derefter gik hun ind i huset og tog noget at spise. Da hun stod og smurte sit brød, kom Vivi ud fra kontoret, ”jeg har lige snakket med Lone, og vi aftalte at du skal derned imorgen, og så vil hun træne jeg frem til samlingen, Zacha og Liv skal også derned” sagde hun, ”det lyder godt, men hvad så med Pina og Sunlight?” spurgte Jamila. ”Dem skal du have med” svarede Vivi ”Fedt! Tak mor!” udbrød Jamila glad og gik ud i stalden igen. Hun skulle have dressurundervisning af Andreas på Pina og Sheik, så hun skyndte sig ud til udluftningsfolden hvor konkurrence hestene gik i små indhengninger. Pina stod ved hegnet og vrinskede da Jamila kom. Jamila gik hen og klappede den hvide hingst og trak ham ind i stalden, og sadlede ham op. Hun trak ham ud i hallen og begyndte at skridte ham varm. Efter 10 minutter kom Andreas ud, og de gik igang. Efter en time svedte equipagen trangt og de fik fri. ”det gik super godt” roste Andreas. Og Jamila lagde sin bekymring om Sunlight bag sig og var godt tilfreds med det hun havde fået ud af Pina. Hun skridtede ham af og gik ind for at sadle ham af og  satte ham ud på folden igen og tog Sheik med ind. Da hun de var på vej ind i stalden så hun en stor lastbil med spåner komme op af indkørslen. Hun klappede Sheik og trak ham ind i stalden og begyndte at gøre ham klar. Hun gik ud i hallen og begyndte at varme ham op. Efter en halv time kom Andreas og begyndte at undervise. ”husk at lægge lidt mere energi i dine versader” Sagde Andreas og Jamila nikkede forståene. Da hun skridtede Sheik af kom hun til at tænke på at det var hendes sidste ponyår. Hun var 16 år og var gået over aldersgrænsen for ponyer. Jamila skridtede en halv time før hun gik ind for at sadle ham af. Da hun havde sat Sheik ud på folden kastede hun et blik på uret og så at klokken kun var halv to. Hun vidste ikke hvad hun skulle give sig til, så hun begyndte at feje stalden. Da hun var færdig gik hun igang med at pudse sine ridestøvler. Hun var lige blevet færdig da Andreas kom ind. ”vil du med ud og hente en hest?” spurgte han, og Jamila var på med det samme. ”Okay hvis du gør traileren klar med spåner og et hønet, kommer jeg lige om lidt” sagde Andreas og og Jamila nikkede og skyndte sig afsted. Hun hentede en trillebør spåner som hun strøede i bunden af traileren, derefter gik hun ind i foderrummet og hentede et hønet, fyldte det op og gik ud og hang det op i traileren. Andreas kom ud og bakkede bilen for og Jamila koblede traileren på og hoppede ind i den varme bil. ”nå må jeg få nogle detaljer om den hest vi skal hente?” spurgte Jamila ”det er en DV vallak på 7 år, han er skimlede, 1,75 høj, og hedder Don Aqila. Det er faktisk Lone’s gamle hest jeg har købt” sagde Andreas ”er der rigtig? Men hvem skal så ride ham?” spurgte Jamila. ”det havde jeg faktisk tænkt at du skulle” sagde Andreas glad. ”seriøst?!” udbrød Jamila glad og Andreas nikkede og grinede af Jamilas begejstret ansigt. Efter 4 timer var de i Skagen hvor hesten stod. Da gik kørte op af allén kiggede Jamila begejstret ud over foldene hvor hestene tumlede sig kåde i vintervejret. Da de holdte på gårdspladsen, blev Jamila lammet af synet der kom hende i møde det var så smukt alt sammen! Andreas puffede blidt til hende, ”vil du med ud og se ham?” spurgte han. ”ja selvfølgelig!” sagde Jamila og sprang ud af bilen. Da de steg ud af bilen kom en dame, midt i 40’erne ud og præstenterede sig som Heidi. ”Er det jer der har købt Don Aqila?” spurgte hun og Andreas sagde ja. ”okay, han står i stalden så i kan bare komme med” smilte Heidi og de gik over mod stalden. Da de kom ind af døren dukkede der et lysegråt hovede udover en af halvdørene og Heidi gik hen og klappede ham. ”hold op hvor er han smuk!” udbrød Jamila begejstret. ”ja meget, nå lad os få ham ud og gjort klar til turen” sagde Heidi og trak Don ud og hen i vandspiltovet, for enden af stalden. ”hvad går han af klasser?” spurgte Jamila og lagde et transportdækken på ham som Heidi kom med. ”LA i Dressur” sagde heidi og begyndte at lægge transportgamacher på. ”Han missede et år med stævner fordi han har haft en skade i ryggen og den krævede en genoptræning” sagde Heidi mens hun løst hesten fra vandspiltorvet og hægtede et træktov i hans grime som hun rakte til Jamila. Andreas gik i forvejen for at åbne bagklappen på traileren. Jamila førte Don op i traileren og bandt ham til bommen mens Andreas lukkede bagklappen, og sagde tak til Heidi. Da Jamila havde sikret sig af Don var bundet forsvarligt smuttede hun ud af sidedøren på traileren. Hun gik hen og sige farvel til Heidi og satter sig ind i bilen hvor Andreas ventede, og de kørte hjem. Da de kom hjem tog Jamila Don ud at traileren og trak ham ind i stalden og hen til vaskepladsen hvor hun bandt ham, og så gik ud ud og hentede halm derefter trak hun ham ned i boksen. Klokken var 7 så hun gik ud for at hente hestene. Mens Andreas og hendes mor fodrede, begyndte hun at pakke alt det hun skulle have med ned til Lone næste dag. Da klokken var 8 var de endelig færdig og kunne gå ind og slappe af. Da de kom var alle godt sultne, men de gad ik til at lave mad, så Vivi ringede efter en pizza. ”den kan hentes om et kvarter” meddelte Vivi da hun havde lagt på. ”Okay” sagde Jamila, og satte sig ned med det nyeste nummer af ”Eqipage” og kiggede det igennem. Da klokken var halv ni, kunne de endelig spise. Da de sad over maden snakkede de om hvordan dagen var gået som de altid gjorde. Da de havde spist var klokken 22 og Jamila gik op for at pakke det tøj hun skulle have med ned til Lone næste dag. Efter et bad kunne hun endelig gå i seng, klokken var 22.30 og hun gik ned for at sige godnat. ”hva tid køre vi imorgen?” spugte hun. ”klokken halv 10” sagde Andreas og Jamila nikkede og gik op i seng. Hun faldt i med det samme i en rolig søvn.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...