1000 dage uden vinger

Tør du vende tilbage til 1800-tallet, hvor frie mennesker blev gjort til slaver og arbejdede til deres død? Tør du lytte til en hjerteskærende fortælling, der vil få dig til ryste og græde? Tør du læse en slavehistorie?

Følg den grusomme fortælling om Mamboja og hendes liv som slave i tilfældig rækkefølge, lige til det sidste sandkorn falder på plads i timeglasset...

17Likes
35Kommentarer
2143Visninger
AA

5. Dag 23

 

”Ka-ka limol…” Jeg sang hviskende til min lillesøster med tårer løbende ned langs mine kinder. Jeg prøvede at lade være med hulke, for jeg ville ikke have, at hun skulle være bange, men jeg kunne ikke undgå det.

Vi var under et skibsdæk, på vej til at blive solgt til fremmede slaveejere. Der var næsten ingen luft eller lys, ingen mad eller vand. Jeg havde ikke længere tal på, hvor mange, der var døde undervejs. De hvide havde åbnet lemmen i loftet og taget de døde med sig, hver gang nogen havde skreget så højt af sorg, at det havde forstyrret deres beskæftigelse. Lemmen åbnede sig regelmæssigt nu.

Jeg nynnede næsten helt utydeligt resten af sangen, mens hendes vejrtrækning langsomt ophørte. ”Sov sødt, Jumla,” hviskede jeg, da hun blev slap i mine arme. Jeg gav kort efter frit løb for tårer og hulken; jeg prøvede at skrige min sorg og fortvivlelse ud, men det hjalp ikke.

De græd med mig; så på mig med deres store brune øjne, der alle ønskede, at de kunne gøre noget. Jeg brød sammen. Uretfærdigheden, sorgen, fortvivlelsen, vreden – det hele. Det hobede sig op, til verdenen syntes underlig og uvirkelig. Nu åbnede de lemmen og tog lille Jumla med sig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...