Dårlige tanker

Den her historie handler om selvdestruktivitet og dårligt selvværd.
Hvordan en fyr som der kan virke så kold og hård udenpå, men er blød indeni og bløder for hver dag der går.

1Likes
3Kommentarer
844Visninger
AA

1. Dårlige tanker

 

Selvdestruktivitet. Jeg er en taber, en idiot, et svin der ikke kan finde ud af at tackle noget ordentligt. Altid mig, aldrig de andre. Selv når jeg prøver, slår det fejl.

Hver eneste dag ser jeg hende. Hun smiler og siger hej til mig, og går videre for at snakke med sine veninder, og jeg sidder alene i hjørnet med en hat der siger ”peg og grin”. Jeg er bare en ven. Og lige meget med hvad jeg gør taber jeg i sidste ende.

Hun bliver sikkert snart taget af en anden. Og jeg kan stå ved lygtepælen og se dem kysse, imens regnen skjuler mine tårer. For jeg vinder aldrig, og kommer aldrig til det. Verden er ikke til for mig, og har aldrig været det.

Jeg har prøvet alt. Træning, sang, guitar. Er sød og rar, hjælper pigerne, og gør hvad jeg kan for at gøre dem glade. Får endda gode karakterer. Mine venner og mine forældre siger at jeg er den fyr alle pigerne vil have. Men alligevel, så får jeg intet. Alt jeg har, har jeg kæmpet for. Men hvad nytter det, når alt det jeg har, ikke bider på? Og alle er skide ligeglade. Jeg prøver at fortælle om mine sorger, mine smerter. De forstår mig ikke, og vil aldrig forstå mig. Jeg tigger og beder dem om at sige til mig at jeg er god nok, at jeg nok skal finde den rette. Eller bare finde en. Men intet får jeg. Min selvtillid er i bund, og det samme er min karisma.

I nat drømte jeg om hende. Vi stod og røg sammen, og hun smilte bare til mig. Imens mærkede jeg mørke hænder slæbe mig væk fra hende, ud i mørket, og jeg så en fyr der lignede mig kramme hende og kysse hende på kinden, imens billedet langsomt forsvinder af cigaretrøg. Jeg hader cigaretter. Fuck mit liv, gid det ville ende.

En lille tåre falder ned ad min kind, imens jeg skifter kanalerne på tv. Ingen af kanalerne fanger min interesse, så jeg tænder min playstation. Bare for at få tankerne væk. Væk fra hende.  Fandeme sjovt at den største terrorist er en lille, bleskider med en bue.

Min mor kalder. Jeg går ned til bordet og begynder at spise. Ikke et ord bliver sagt. Min mor kigger bare på min papfar, og de snakker om vaskemaskinen og hvordan kartoflerne gror i haven. Ligegyldige, kedelige ting. Min mor ved godt hvordan jeg har det. Hun kan se at jeg har gamle tårer der er på min kind. Men hun snakker ikke til mig. Spørger ikke ind til, hvad der er i vejen.

I går blev jeg oppe til klokken 3 for at hjælpe min bedste veninde der slog op med sin kæreste. Hvorfor er der aldrig nogen der gider gøre det for mig? Hvorfor skal jeg altid ofre noget for andre? Hvorfor får jeg aldrig noget tilbage? Hvorfor hjalp hun mig ikke med mine følelser?  Tror folk virkelig at de er de eneste med hjertekvaler?  

Jeg spiser den sidste frikadelle og sætter tallerknen i opvaskemaskinen uden at sige tak. Går bare op på mit mørke værelse igen.

Går ind på badeværelset og smider tøjet. Fortsætter ind i brusekabinen og tænder vandet på det varmeste, hvorefter jeg vender strålen ind imod mit bryst.

Det brænder. Næsten lige så meget udenpå som det gør indeni. Gid det ville brænde igennem, så jeg aldrig skulle døje med det igen. Smelte. Hvorfor har andre det så nemt?

Hvorfor skal jeg falde for en ny pige det sekund jeg er kommet over den anden? Hvorfor kan jeg ikke være i fred, hvorfor kan jeg ikke være normal?

”Fuck mit liv” hvisker jeg, og endnu en tåre falder ned ad kinden, ned i den lille strøm der fører ned i afløbet. Ligesom tåren i vandet bliver min smerte aldrig set. Gid mit liv ville ende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...