At Opbygge Sit Eget Liv

At Opbygge Sit Eget Liv er historien om den lille solsorte han som bliver efterladt en regnfuld efterårsdag. Han må derfor selv opbygge sit ejet liv. Uden kærlighed og omsorg. Men en dag finder han lykken, og så alligevel ikke. Hvordan vil det gå ham når hans første unge ikke er så perfekt som ventet? Og hvad så når han kæreste ikke er der mere?
Læs historien og find ud af alle svarene :)

12Likes
14Kommentarer
1311Visninger
AA

2. Et Nyt Liv

 

Som dagene gik blev jeg voksen. Min fjerdragt blev kulsort og mit næb orange som appelsiner. Det viste sig at jeg var en han. Jeg blev mere og mere tiltrukket af de brunlige hunner. De så nu meget charmerende ud på deres egen kedelige, triste måde. Jeg viste mig overfor dem, og jeg kæmpede for den ene hun, jeg havde øje for. Hun var så smuk. Hendes øjne så blanke og hendes stemme så smuk. Så blid og dejlig. Hun var alt det jeg manglede som unge. Alt det hele i et. Kærlighed, omsorg, skønhed og blide stemmer. Alt det jeg ikke fik.

Efter vinteren, hvor hunnen og jeg havde lært hinanden at kende, og varmet hinanden, blev det forår. Og vi kom til parrings tiden. Få dage efter lå hun og varme 4 fine små æg. Så små og skrøbelige. Jeg vogtede med mit liv hende og æggene. Jeg hentede med til hende, og jeg hjælp til med at ruge, hvis hun nu lige skulle strække ben. Vi hjælpes ad, og gik igen ild og vand for hinanden og æggenes overlevelse. Der gik dage. Nej faktisk uger og æggene var endnu ikke udklækket. Vi blev bekymret.

Men så skete der noget. Hun mærkede noget under numsen og lettede sig så lidt. Et af æggene var ved at klække. Vi kunne mærke glæden boble op inden i os. 10 minutter efter var ungen ude, men de andre æg lå stadig stille. Nu tog sorgen over. Efter en måned igen var de 3 sidste æg endnu ikke udklækket. Vi gik ud fra at de ikke havde overlevet trods alt vores hjælp. Vi svor vores liv på at vores eneste unge skulle vokse op. Vi lærte ham alt, jeg ikke måtte lærer. Vi gav ham alt den omsorg, jeg ikke kunne få. Vi passede ham som en kongelig. Vi lærte ham alt hvad han skulle bruge i livet.

Men så kom den dag. Den dag hans skulle lærer at flyve. Han var perfekt indtil vi fandt ud af den ene lille ulempe ved ham. Der var noget galt med hans vinger. De var for tunge. Det fongerede bare ikke. Hvordan kunne sådan en perfekt unge lige pludselig blive så u perfekt? Vi havde svoret vores liv på ham, så nu blev vi nød til at støtte ham. Han fortod intet selv. Han var den stærkeste af 4 æg, men han kunne ikke flyve. Han var ikke så perfekt som vi troede. Vi måtte hjælpe ham. Vi lod ham stå på kanten af reden og baske med vingerne. Men han lettede ikke og blev hurtigt udmattet. Og så faldt han. I det øjeblik gik mit hjerte i stå. Det vi havde kæmpet så hårdt for var ved at styrte i døden. Jeg skyndte mig at flyve ned efter ham. Han baskede og baskede med vingerne. Og så skete det. Han faldt ikke længere. Han fløj og af. Ved at se døden i øjnene lærte han at flyve. Lige som mig.

Jeg lå i min rede, ensom og forladt, da der pludselig kom en ræv. Den var klatret op af stammen og ud på grenen. Jeg havde aldrig fløjet før. Jeg pippede efter hjælp og baskede hurtigt med vingerne. Lidt efter lidt lettede jeg. Jeg fløj! Jeg fløj væk fra reden. Og sådan lærte jeg mig selv at flyve.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...