Fra ét, til andet

Sofie's liv havde altid været godt. Hun blev set op til på hendes skole, drengene ville være sammen med hende og pigerne ville være hende. Hun var populær, havde en stor vennekreds og en fantastisk kæreste. Eller... fantastisk og fantastisk. Som følge af et væddemål, tager Sofie kontakt til skolens outsider, nemlig hende pigen i det sorte tøj. Pigens navn er Luna og er hun virkelig så slem? Sofie og Luna bliver hurtigt venner, men er det noget der falder i god jord hos Sofie's 'tidligere' vennekreds? Hvad sker der når Sofie opdager, at Luna ikke blot er en ud af mange outsidere, men at hun også har en kæreste? En kæreste Sofie lige pludselig finder sig selv forelsket i...?

1Likes
10Kommentarer
1267Visninger
AA

2. Psykopat

"Hej, Luna," sagde jeg og stoppede op foran hende.

Hun så meget forvirret på mig og blinkede derefter ca. 10 gange, inden hun svarede.

"Jamen, hej da," svarede hun og knappede den sidste knap i hendes lange, sorte frakke.

"Øhh.. Øhh..." stammede jeg og søgte desperat efter et emne, jeg kunne tage op.

Hun stod blot og kiggede på mig. Der strømmede folk ud fra skolenes ud/indgange, og de kiggede både nysgerrigt og underligt til, da de passerede os. Tanja, RK og Marie stod i hjørnet af skolegården og pegede på Luna, som signal til at jeg skulle sige noget til hende.

"Så," sagde jeg og kløede mig i håret. "Det er en øhh... interassant stil, du kører... Øhh... Er du så... Er du emo?"

"Nej, det ville jeg nu ikke ligefrem sige," svarede hun monotont.

"Øhh... Goth? Punker?" spurgte jeg prøvende.

"Njaa... Jeg ville nok sige at jeg bare var mig," svarede hun med et lille smil.

"så.. D-du er slet ikke noget?" spurgte jeg forundret.

"Jo da," svarede hun. "Jeg er mig, ligesom du er dig."

Jeg ved ikke hvorfor dette svar chokerede mig så meget. 'Jeg er mig, ligesom du er dig.' Det var bare... Så smukt sagt. Det var jo rigtigt. Hun var vel bare hende, uden at ville være nogen anden. Jeg kunne ikke lade være med at smile.

Hun så undersøgende på mig. Hendes øjne var blå. Og ikke bare blå, men nærmest lyseblå. Himmelblå måske? Hendes ansigt var småt, men ikke for småt og hendes øjne var store, uden at det var for meget. Hendes mund var lille og hjerteformet og den røde læbestift, fik den blot til at se endnu mindre ud.  

"S-skal du egentlig... Altså jeg tænkte på om du skulle noget i dag?" spurgte jeg og holdt næsten vejret. Havde jeg virkelig lige spurgt om det?

Hun så meget eftertænksom ud - nærmest lidt skeptisk.

"Fordi øhh... Så kunne vi jo gå ned og købe noget is og se en film eller sådan noget?" spurgte jeg og prøvede at skjule min nervøsitet.

"Nej det kan jeg desværre ikke," svarede hun og åbnede sin blondeparaply. "Men måske en anden dag?"

Med de ord gik hun udenom mig og var snart ude af syne. 

De andre kom løbende hen til mig. Jeg svarede inden de nåede at spørge.

"nej, ikke endnu," sagde jeg og kiggede lidt ned.

De sukkede alle tre i kor.

"Helt ærligt Fie, du må fandme gøre noget mere ud af det," sagde RK og rystede på hovedet. "Freaken er sgu mere asocial end vi troede."

"Ja über meget! Du skal sidde med creepen til frokost i morgen," foreslog Tanja.

 

 

"Hey tøser! Kom herover!" råbte Victor og vinkede til os.

Marie vinkede tilbage - Victor var hendes kæreste. De havde været sammen i 3 uger nu (hvilket var Marie's oficielle rekord). Tanja havde lige slået op med Rasmus, men virkede ikke ked af det, da hun allerede flirtede på livet løs med.. Ja hvem der lige var. RK havde været single i noget tid nu.

"Vi kommer nu!" råbte Marie tilbage og gik i retning af drengenes bord - vi andre fulgte med.

"Hey skat, sæt dig her," sagde Mikkel og gjorde plads til mig ved siden af ham.

Jeg satte min bakke på bordet, hvorefter jeg selv satte mig på bænken.

"Hey, er dig og psycho-bitchen, nu lige pludselig bff's, eller hvad i piger nu kalder det," spurgte Victor, der sad med Marie på skødet.

Alle skreg af grin og et par enkelte lå endda inde over bordet og hev efter vejret.

Da han havde grinet af, så Mikkel på mig med sine dybe grønne øjne. Hans hår var lysebrunt og sat med en en lille smule voks.

Et glimt viste sig i hans øjne, hvorefter jeg kunne mærke hans hånd på mit lår.

Jeg kunne mærke de små hår på min nakke rejse sig og jeg gav et lille forskrækket hop.

Mikkel virkede dog til at ignorere min overraskede reaktion, lod blot sin hånd ligge.

RK (der sad overfor mig) så lige pludselig forarget op. Jeg vendte mit blik bagud - og så på Luna's mindst ligeså forargede ansigt, der syntes at have vendt blikket mod hånden på mit lår, og mit bange ansigt.

"Ser du noget du kan lide, kost?" spurgte Frederik og sendte hende et blik fuldt af væmmelse.

Hun så vuderende på Frederik, gav ham nærmest elevatorblikket. Til sidst løftede hun øjenbrynet, fnyste overlegent og gik.

"Fuck da hende, den grimme psykopat," sagde Frederik for sig selv.

"Gå da hen til hende Fie, i skal sgu nok få voldgrineren sammen," sagde Tanja og pegede over på Luna der havde sat sig alene, ved et bord i hjørnet. 

Drengene så underligt på os, forstod ikke hvorfor jeg skulle gå over til freaken. De andre piger hviskede en forklaring til enkelte af drengene, indtil meddelelsen var spredt.

Drengene smågrinte lidt og opfordrede mig ivrigt til at sætte mig hos 'den der'.

Jeg så rundt på deres ivrige ansigter, hvorpå jeg rejste - og gik fast besluttet mod hendes bord.

 

 

   

    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...