Fra ét, til andet

Sofie's liv havde altid været godt. Hun blev set op til på hendes skole, drengene ville være sammen med hende og pigerne ville være hende. Hun var populær, havde en stor vennekreds og en fantastisk kæreste. Eller... fantastisk og fantastisk. Som følge af et væddemål, tager Sofie kontakt til skolens outsider, nemlig hende pigen i det sorte tøj. Pigens navn er Luna og er hun virkelig så slem? Sofie og Luna bliver hurtigt venner, men er det noget der falder i god jord hos Sofie's 'tidligere' vennekreds? Hvad sker der når Sofie opdager, at Luna ikke blot er en ud af mange outsidere, men at hun også har en kæreste? En kæreste Sofie lige pludselig finder sig selv forelsket i...?

1Likes
10Kommentarer
1275Visninger
AA

3. Cola

Dér sad hun, ligeså fin som en dukke. 

I dag var hendes kjole halvstram, og gik hende til anklerne - lige kort nok til at man kunne se snuden af hendes sorte Dr. Martens. Kjolen var langærmet og rundt om halsen havde hun nok 5 halskæder - 3 af dem med kors. Hun havde nethanddsker på og sorte negle. Hendes hår var sat stilfærdigt op med små sløjfer.

Jeg kom helt til at tænke på mit eget tøj,  og hvor kedelig jeg nok så ud i forhold til hende. Jeg havde bare mine grå jeans på, samt en sort top, en mørkeblå cardigan og nogle gamle, slidte converse.

Hendes bord var nu kun få meter væk. Hvad skulle jeg sige?? Og kunne jeg godt bare sætte mig?  Tjaa... Hvis jeg kunne stoppe hende nede i skolegården, kunne jeg vel for pokker også sætte mig ved hende. Bare en dyb indånding... og....

"Av sgu da!" udbrød jeg, da jeg hamrede ind i bordet hun sad ved, og tabte min dåse cola på gulvet.

"Er du okay?" spurgte hun nærmest bekymret.

Fuck da det! tænkte jeg og begyndte febrilsk at se efter min cola - hvad skulle jeg ellers gøre?

"Øhh, ja ja, jeg har det fint," sagde jeg og satte min bakke på bordet. "Jeg har bare tabt min...."

"Cola?" afbrød hun, og rakte min dåse frem mod mig.

Ét sted i baggrunden, kunne jeg høre de andre skrige af grin, men lige da, var jeg faktisk PÆNT ligeglad - Tog blot imod min cola og satte mig ned overfor hende.  

"Undskyld, jeg er bare lidt distræt..." sagde jeg, mens jeg åbnede min cola. "Jeg er ikke helt mig sel..."

Som resultat af turen på gulvet, bruste min cola over og væsken flød ud over hele bordpladen, og dryppede ned på gulvet.

"Shit!" sagde jeg og rejste mig op med en hurtig bevægelse, mens mine øjne undersøgte skaderne. Det var dér jeg lagde mærke til hendes gennemblødte notesbog.

Argh! Hvor er jeg dum! tænkte jeg og havde mest af alt lyst til, at slå mig selv hårdt i hovedet.

"Din notesbog!" sagde jeg og pegede på den lille, våde stak papir. "Det må du altså... Undskyld!" jeg følte næsten en trang til at græde.

Hun sad blot og kiggede på mig. Så rejste hun sig op, tørrede en lille dråbe cola af hendes ærme og tog notesbogen, i en strakt arm med to fingre. Derefter vendte hun sig om, gik, med to skridt, hen til skraldespanden, hvor hun lod bogen falde ned i mørket.

Jeg stod som frosset til jorden, mens hun hentede servietter, kom tilbage og begyndte at tørre bordet af.

"J-jeg..." stammede jeg, men uden at få formuleret nogen rigtig sætning. "Skal j-jeg ik-ikke hjælp-pe?" spurgte jeg så endelig.

Hun tørrede det sidste cola af bordet, vendte sig om og kastede det våde papir i skraldespanden.

"Nej, det er fint nu," svarede hun og satte sig. Hun så op på mig og jeg bed mig i læben, for ikke at kaste mig ned på jorden og råbe undskyld, tusinde gange.

"Sæt dig ned," sagde hun smilende og jeg adlød.

Hun så på mig, nærmest undersøgende, satte hendes albuer på bordet og støttede sit hoved i sine hænder.

"Det gør altså ikke noget," sagde hun så, endelig. "Det var bare en billig notesbog og der stod alligevel ikke noget i den."

Jeg (som havde stirret ned i bordpladen, siden jeg satte mig) så op.

"nej, men det er stadig ikke i orden," sagde jeg undskyldende. "Jeg skal nok købe en ny til dig!"

"Nej, nej det behøver du altså ikke," sagde hun og rystede let på hovedet. "Jeg har en ekstra derhjemme, så jeg behøver ikke en ny."

"Jamen...." sagde jeg og søgte efter muligheder. "Så lad mig i det midste købe dig en is, efter skole!"

Hun så nærmest forskrækket ud da hun svarede:

"Det behøver du altså ikke," sagde hun og trak på skuldrene.

"Nej, jeg insistere!" sagde jeg ivrigt. "Jeg vil aldrig kunne tilgive mig selv dette, hvis du ikke lader mig betale dig tilbage!!" sagde jeg dramatisk og slog ud med armen.

Hun grinte lidt.

"Haha...!" sagde hun og rystede, igen, let på hovedet. "Okay da."

"Virkelig?" sagde jeg og smilte. "Super!"

"Jep," svarede hun og lagde sine arme ned. "Ses efter skole."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...