Freak - One Direction

Røde øjne, hvidt hår. Beskrivelsen på en albino. Dem ser man ikke så tit, det er folk altid enige om. Men hvad nu hvis man gik på skole med en? Gik i klasse med en? VAR en? Hvordan ville ens liv være? Det har Abeline svaret på. Hun er albino. Det er ikke altid lige fedt. Nej faktisk, så er det aldrig fedt. Mange albinoere går med solbriller, for at skjule deres røde øjne, det gider Abeline ikke. Men hun må leve med en masse øgenavne, som "Vampyr pige" eller bare helt enkelt "Freak". Men hun lever med det, for det ville se åndssvagt, at gå rundt med solbriller i Londons regnfulde vejr. Men hvad sker der, når skolen en uge hiver kendte mennesker ind for at undervise i musik, og være der til interviews. For der er jo nogen på skolen som ikke er gode til musik, men mere til at skrive til skolen blad, foreksempel. Møder hun nogle interessante drenge? Og hvordan ændres hendes liv efter det møde? Vil alt bare være det samme som før?

60Likes
77Kommentarer
7933Visninger
AA

11. Piiiinligt!

Abelines synsvinkel:

 

Efter at have spillet i noget der mindede om nogle timer, blev vi færdige. Jeg tror måske jeg vandt ét spil, hvis jeg huskede rigtigt. Men drengene ville nok hjernevaske mig, så jeg ikke længere kunne huske den ene vundne kamp, og så havde de vundet det hele. Men helt ærligt; de er drenge! Siger det ikke alt? Det synes jeg det gør.

"Jeg er sulten!" behøver jeg sige, hvem der udbrød dette? Nej? Nå, jeg gør det alligevel. Det var jo selvfølgelig Niall. Sulten som altid. Men spillet havde faktisk holdt ham fra at spise, i nogle timer. 

"Jeg er faktisk også sulten," mumlede jeg. Det medførte at Zayn kiggede smilende på mig. Nu var det også længe siden jeg havde spist.

"Har nogen noget imod pizza? Hvad siger du Line?" spurgte Zayn, med et lille smil. Jeg satte et tænksomt ansigt op, men tre sekunder efter, nikkede jeg smilende. Pizza og en hel masse cola, det lød ret godt.

"Så længe der er cola," smilede jeg forsigtigt. Drengene grinede let, og nikkede så. Eller retter, Niall knækkede sammen af grin, men det var heller ikke muligt for ham, bare at grine let. Han var jo Niall Horan, Horan forfanden! Undskyld mit sprog. 

"Okay, jeg bestiller, hvis i gør klar?" Niall virkede sur over at han ikke måtte bestille, men Zayn forklarede, at Niall ville bestille alt for meget. Jeg nikkede, og gik så ud for at hjælpe Niall, med at dække bord. Jeg havde insisteret på at sidde ude i køkkenet, for jeg virkede ikke så syg mere. Jeg havde desværre ret let ved at blive syg, så regn var ikke det bedste for mig, hvis jeg ikke var klædt på til det. 

 

Snart efter, sad vi alle og spiste pizza. Selvom det var længe siden jeg havde spist, var jeg ikke så vildt sulten, så jeg fik kun spist lidt over en halv pizza. Normalt kunne jeg godt spise en hel, men ikke når man lige havde været syg. Dog var Niall meget tilfreds med det, for så kunne han jo liiige få lidt mere mad. Jeg smilede bare af ham.

"Jeg kunne altså godt bruge noget tøj - og en tandbørste?" sagde jeg, efter vi havde spist.

"Nårh ja! Vi har jo slet ikke fået hentet noget af dit tøj endnu!" grinede Zayn. Niall stoppede tre sekunder med at spise.

"Må vi komme med ind, hvis vi køre dig?" spurgte han med et smil på læben, som jeg godt kunne tyde, men jeg havde ikke rigtig lyst til det. Jeg sukkede bare opgivende, men nikkede alligevel. Drengene smilede, og lavede high-five, hvorefter de meget hurtigt fik ryddet op. Zayn havde undskyldt hans drengede smil med, at han bare gerne ville se hvordan jeg boede, og selvom jeg ikke troede en meter på det, lod jeg dem komme med alligevel. Jeg kunne jo ikke bare sige nej, for så skulle jeg gå, og jeg kunne ikke rigtig vejen...

 

Vi ankom efter en ret kort køretur. Zayn var meget tilfreds med, at vi boede så tæt på hinanden. Da jeg låste døren op, fulgte de med mig op på værelset - uden at se noget af huset, præcis som jeg gættede. Jeg trak bare på skuldrene af min tanke, og lukkede dem ind på mit værelse.

"Her er hyggeligt," grinede Zayn, inden han smed sig ned på sengen. Jeg kunne ikke rigtig se hvad han mente. Altså, væggene var helt hvide, men på den ene havde jeg malet et lille billede, med en meget sort maling. Der hang ikke rigtig nogle billeder på væggene, men der hang lidt plakater - alle af Adam Lambert. Det måtte være mærkeligt for Zayn og Niall, de var vel vant til at det var deres ansigter der prydede væggene. Nå, men min seng var en lille dobbeltseng, med sort og hvidt sengetøj, og den stod så under vinduet, som var dækket af sorte gardiner. Der var dog et rigtig flot farvemønster ind over, når man trak dem for. Så var der mit skrivebord, som stod i hjørnet af værelset, og som flød med opladere, til diverse ting, som kamera, computer, mobil, ipod, ipad, mp3-afspiller, og hvad man nu ellers havde på sit skrivebord. Det var i hvert fald ikke altid jeg kunne få dem til at virke, fordi jeg fik fat i de forkerte, og så kunne jeg ikke rigtig lade flere ting op på samme tid. Max to, da en af stikkene i min stikdåse, også gik til min lampe, og en til min sengelampe, og en til selve strømstikket på værelset. Wow, meget strømsnak. I mens, havde jeg slet ikke set, at Niall var gået over til skrivebordet.

"Hvor mange ledninger har du lige?" udbrød han forvirret.

"Alt for mange, søde Niall, alt for mange," smilede jeg roligt.

"Nå, jeg finder lige en kuffert. I kan vel kigge i mit skab, for i må have en idé som vejret, eftersom jeg har sovet den sidste tid væk," smilede jeg forsigtigt. Jeg havde det ikke godt, med at have to drenge til at rode i mit skab, men helt galt kunne det vel ikke gå.

 

Da jeg kom tilbage med en kuffert, lå en stak pænt sammenfoldet tøj på sengen, men drengene stod stadig med hovedet inde i skabet.

"Mangler der noget?" spurgte jeg, da jeg egentlig synes der var tøj nok.

"Undertøj," grinede Zayn ondt.

"Nej! Det kan jeg selv! Skrid væk fra mit skab!" råbte jeg panisk. 

"Jeg gad nu ellers godt se dig i dem her," mumlede Niall, og holdt en rød blonde bh op, og nogle matchende trusser. Jeg hev det ud af hånden på ham, smed det ind i skabet, og prøvede at skubbe drengene væk. Har i nogensinde prøvet at skubbe to af deres størrelse væk? Og så fra undertøj? Nej vel? Jeg kan sige jer, det er svært! De var meget optaget af mit undertøj.

"Jeg kan godt lide denne her," grinede Zayn, da han holdt min yndlings lyseblå bh op i luften.

"Zayn," Hvæsede jeg ud, mellem sammenbidte tænder. Han grinede bare af mig, men forsvandt endelig fra mit skab. Det ente med, at jeg bare fandt mine mest kedelige bh'er - dem der var hudfarvede, hvide og sorte, uden blonder eller noget som helst. Drengen virkede skuffet over mig valg, men det måtte de leve med. Det var også deres egen skyld. Da jeg skulle hente mine toiletting, blev jeg også nød til at hive dem med, for man vidste aldrig, om mit undertøj stadig var spændende? Det synes de sikkert! I hvert fald var mit badeværelse yderst kedeligt, efter deres smag.

 

Efter den lille "episode" ved mit klædeskab, kørte vi tilbage til Zayns lejlighed. Drengene synes vi skulle invitere drengene over, og laver filmaften. Der var ikke noget der hed forsent i deres verden, men jeg var ligeglad. De blev helt enige om det hele, og i mens Niall ringede til Liam og Harry - Louis var jo hos ham, fandt Zayn og jeg en masse madrasser og puder og dyner. Vi slæbte det hele ind foran hans store fjernsyn, i hans store stue. Jeg ville lade drengene om at finde film, mens jeg så ville klæde om til nattøj. Jeg fik noget af en overraskelse, da jeg var på vej ind i stuen igen. De andre drenge var kommet i mellemtiden, og nu havde de godt gang i en samtale - om mit undertøj! Det var jo slet ikke pinligt.. KUN RIGTIG MEGET!

"Det er virkelig ikke det man lige forventer af hende," grinede Niall. Jeg sukkede, men besluttede mig for at høre deres samtale.

"Hvad havde hun så?" det var selvfølgelig Harry. Han var jo kun liiiiiidt - rigtig meget - pervers.

"Hun havde en rød sag, med blonder og det hele," forklarede Niall. Det var lige før han viste det med hænderne.

"Og en blå én," forklarede Zayn. Jeg lod dem snakke lidt mere, inden jeg besluttede mig for at afbryde dem. Så snart jeg trådte ind i stuen, blev alle helt stille.

"Hey rolig nu. Jeg har hørt det hele," grinede jeg. Zayn kiggede forvirret på mig, mens Louis var blinkede til mig. Det var jo sleeet ikke skræmmende? Kun rigtig meget efter det kys!

"Nå, hvad skal vi se?" spurgte jeg, mens jeg placerede mig mellem drengene - rettere, mellem Zayn og Louis. Måske dumt, men de virkede alligevel begge glade.

"Gyyyyyser," hvinede Louis.

"Det mener du bare ikke, vel?" spurgte jeg sukkende. Han nikkede.

"Men du må godt gemme dig ved mig," skynder han sig at sige. Jeg smilede bare til ham.

"Du er også velkommen hos mig," hviskede Zayn i mit høre. Jeg grinede bare dumt til dem.

 

Halvvejs inde i filmen sad jeg og skreg, hvilket medførte at Harry sad og tyssede på mig konstant. I stedet for at gemme mig ved enten Louis eller Zayn, gemte jeg mig bare under dynen, hvilket irriterede dem begge. Til sidst rykkede jeg dog ind til Louis, men første efter at have hvisket til Zayn:

"Vi er jo hjemme hos dig - du er konstant sammen med mig," i en forklarende tone. Han nikkede, diskret. Louis havde ikke set det, så han så det som en sejt, da jeg ligeså stille kravlede over til ham, og pakkede mig ned ved hans side, for så at gemme mig gennem resten af filmen - som i øvrigt var forfærdelig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...