Kære Emma

I denne samfundskritiske observations novelle følger vi i tre dage en ung pige, fortabt i storbyens liv. Hun lever på kanten, men formår alligevel at gøre sig nogle interessante observationer i et forsøg på at skrive om hvad der sker i verden omkring hende. Kære Emma... Jeg savner dig...

10Likes
9Kommentarer
1074Visninger
AA

4. Forfatterkommentar

Jeg fik ideen til denne novelle på vej hjem i bussen, efter en shoppingtur. Jeg har før lagt mærke til det, men på denne bustur tænkte jeg over det. En gammel mand kom ind i bussen - som oftest før. Han lever tydeligvis langt under den gennemsnitlige velstand og det er meget tydeligt at så snart han træder ind i bussen forsøger folk at undgå at se på ham. Han er altid glad - oftest gladere end alle andre i bussen, og opsøger altid en eller anden for at snakke.

Alligevel vil ingen snakke med ham, og han bliver behandlet som skidt, både af buschauførende og de andre rejsende. Faktisk skaber det associationer til den viden jeg har om dengang sorte var under hvide.

Og kan det virkelig passe at der i år 2012 kan være sådan en forskel? Sådan en rædselsvækkende opførsel overfor de mennesker der ikke er lige så heldige som os andre?

Problemerne forsvinder ikke fordi vi blot lukker øjnene for dem....

Hvordan kan vi i Danmark være det lykkeligste folk i verden, når vi tydeligvis foragter glæden i den mest oprindelige form?

Det er selvfølgelig fordi vi har mere end de fleste. Vi er rigere, vi har velstand. Men vi har ingen familieværdier, vi har ingen fællesskabsfølelse og vi lever i en fordomstid hvor vi hele tiden har brug for at hæve os over andre. Ved spørgsmålet om, om hvorvidt det er godt eller skidt at der er ulighed i Danmark, vil de fleste svarer at det er skidt! Men hvis der ikke var ulighed, hvem skulle så lave alt det vi andre ikke gider? Hvem skulle rense gaderne? Hvem skulle vi kunne rotte os sammen om for at opretholde vores egne værdier?

Er det forkert ud fra disse iagttagelser og meninger at konkluderer at lykke bliver målt ud fra materialistiske værdier?

Her til sidst må jeg spørge dig, min kære læser, om noget. Du behøver ikke engang at tænke over det.

Men er du lykkelig?

 

Black flies on the windowsill
That we are
That we are to hold 
Comfort came against my will
And every story much be old 
- Ben Howard 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...