At skrive med blod

Silje er Heidi's bedste veninde. Lige meget hvad! Selv da Silje roder sig ud i noget, der ender katastrofalt..

7Likes
9Kommentarer
990Visninger
AA

2. Søgen

De tunge skridt var ganske tydelige nu. Heidi bed tænderne hårdt sammen – for hun rystede både af angst og kulde. Og hvor ville det dog være typisk at blive afsløret af sine egne klaprende tænder! Hun sukkede dybt indvendigt. Hvordan fanden var hun også endt i den her tåbelige situation?! Det var jo slet ikke hendes rolle det her. Heidi, den stille, forsigtige, dygtige og søde pige, der aldrig rodede sig ud i noget. Det var Silje der lavede den slags ting. Silje skulle altid afprøve grænser. Vild og ustyrlig som var. Men denne gang var det en for farlig grænse.

 

Skridtene var nu lige ud for Heidis skjulested. De rungede i hendes hoved, og gav hende kuldegysninger. Hun gjorde sig endnu mindre. Åh Silje, hvorfor skulle du også være så dum? Det her var jo alt for farligt!

 

Heidi kikkede forsigtigt frem. Der var ikke længere en sjæl at se på containerpladsen, og den eneste lyd der hørtes var bølgerne, der slog mod havnekajen. Lydløst løb hun over asfalten, mens hun kikkede sig om efter sin veninde. Hun turde ikke kalde.

Efter lang tids søgen blev hun dog enig med sig selv om, at det vist ikke nyttede at lede mere i aften. Hun vendte sig fortabt, og begyndte at gå den lange vej tilbage til centrum.

Silje havde ikke altid været sådan.  Det var begyndt dengang hendes forældre blev skilt. Silje var blevet ulykkelig. Derefter var hun begyndt at gå ud med de forkerte typer. Også en dag mødte hun den her bande. De fortalte hende, at de var en gruppe der ville prøve kræfter med verden. Hun havde sluttet sig til dem. Heidi kunne ikke lide det. De lavede graffiti og hærværk og de småstjal rundt omkring. Alligevel var Silje stadig hendes bedste veninde.

Men så en dag - for måske to uger siden - ville Silje ikke være med mere. Hun havde forladt banden og meldt dem til politiet. Nu var hendes tidligere bande på flugt fra politiet, og Silje var på flugt fra dem. For de var rasende på hende. Banden altså.

 

Hele dagen i skolen gik Heidi og tænkte på Silje. Hun var ikke dukket op. Det var der vist heller ikke nogen der havde regnet med. Når det er to uger siden man sidst har været i skole, man er blevet efterlyst både i Tv-avisen og af politiet og ingen – ikke engang éns forældre - aner hvor man er henne, så holder lærerne ligesom op med at håbe, at man kommer. Men det var faktisk ikke helt rigtigt. Der var én person der måske vidste hvad der var blevet af Silje Englund. Nemlig Heidi.

Da hun kom hjem, blev hun mødt i døren af sin mor.

  ”Nå unge dame, må vi så få en forklaring? Hvor var du i går aftes?” Hendes mor så vred ud.

  ”Jeg, jeg var bare ovre ved Anna..” svarede Heidi. ”Ikke andet.”

  ”Det er fint, at du er hos dine veninder, men du må ikke bare sådan forsvinde uden, at vi ved hvor du er. Vi bliver nervøse!” Ja, nervøse for, at jeg forsvinder ligesom Silje, tænkte Heidi, og gik forbi sin mor. Hun smækkede døren i og satte sig tungt på sengen. Hun måtte af sted igen i nat. Hun måtte finde Silje!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...