At skrive med blod

Silje er Heidi's bedste veninde. Lige meget hvad! Selv da Silje roder sig ud i noget, der ender katastrofalt..

7Likes
9Kommentarer
1031Visninger
AA

3. Den anden side

Heidi bankede forsigtigt på ruden, i håb om ikke at vække sine forældre. Åndsvage vindue! Først er hængslerne rustet fast og nu vil det ikke op. Eller hvad? Nu gav det sig da lidt! Ja, sådan! Men et ordentligt ”knirk” - der fik Heidi til at fare sammen og hurtigt kikke over mod døren – gik vinduet op så hun fik et koldt vindpust i hovedet. Hun greb jakken, som hun havde smidt på sengen da hun kæmpede med vinduet, og stak det ene ben ud. Kort efter var hun på vej ned mod havnen.

 

Hov var det ikke en lyd? Hun havde ellers lige besluttet at gå hjem, inden hendes mor opdagede, at hun var væk. Men nu syntes hun også, at hun kunne skimte en utydelig skikkelse på en af de store metalkasser, der stod helt tæt på havnekanten. Heidi listede sig lidt nærmere. Der var noget bekendt ved den skikkelse.

 

Det var svært at komme op på metalcontaineren. Men det lykkedes. Og nu stod Heidi pludselig ansigt til ansigt med sin forsvundne veninde. Silje stod bare og stirrede ud over havet, som hun ville se hvad der fandtes på den anden side. Heidi gik et skridt nærmere, mens hun kikkede undersøgende på Silje, for hun havde ingen anelse om, hvordan hun ville reagere.

  ”Hvor blev du af?” Silje svarede ikke. De stod lidt i tavshed. Pludselig vendte Silje sig brat om. Hun stirede på Heidi med et fjernt blik i øjnene, som om hun så noget andre ikke kunne se.

  ”De havde skrevet med blod.” Heidi så helt forvirret ud.

  ”Hvem? Hvem Silje?” Silje vendte sig igen mod havet.

  ”De slog hende ihjel, Heidi! Og skrev på væggen med hendes blod. Tea! Teas blod.” Tea – Siljes lillesøster.

  ”Jeg holder det ikke ud Heidi! Det er min skyld, at hun døde. Det bedre for dem alle sammen hvis jeg slet ikke er her.”

   ”Hvem var det der skrev, Silje?” Heidi så alvorligt på sin veninde.

   ”Dem.” Silje forfærdelig ud. "De hævnede sig! Det sagde de jo, de ville! Men, hvorfor så ikke på mig?" Silje var tæt på at bryde helt sammen.

   "Hvad havde hun gjordt dém?" hviskede hun ganske fortvivlet. ”Farvel Heidi, jeg har besluttet mig.”

   ”Nej! Silje du må-” Heidi fik ikke sagt mere. Silje sprang, sejlede gennem luften og ramte vandoverfladen. Heidi så hende forsvinde ned i det mørke vand. Så så hun hende heller ikke mere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...