I love you right up to the stars - JB

"I love you right up to the stars" handler om pigen Rose, der er kærester med Justin Bieber. Hun er bange for de trusselsbreve, hun modtager, og usikker på, om Justin virkelig elsker hende. ⎯ Dette er en fan fiction novelle, som jeg deltager i "JB Fan Fiction" konkurrencen med. Der er 999 ord. Jeg har skrevet denne novelle før, men rettet den, da den før var en jule-novelle, og det passer ikke ind til sommeren nu. Jeg er ikke en Belieber, men det er min veninde. Så den er faktisk til hende. ⎯ God læselyst. (:

14Likes
10Kommentarer
1576Visninger
AA

1. I love you right up to the stars

Det er fantastisk. Det er så ubeskrivelig fantastisk, når ens ønske går i opfyldelse. Når det virkelig sker.

Jeg kigger mig i spejlet. Mine isblå øjne skinner smukt. Eyelineren og mascaraen markerer dem op. Mit mørke hår er sat op i en høj hestehale, og falder i bløde bølger ned.

Når man virkelig bliver kærester med den skønneste fyr. En fyr, som stort set alle teenagepiger er vild med.

Jeg retter nogen folder ud på min sorte silkekjole. Den er stropløs og stram over brystet. Den nederste del lægger sig i bløde folder, som lapper over hinanden. Kjolen går mig til lige over knæene. Jeg kigger ned på mine sorte ballerinaer. Jeg giver mig selv elevatorblikket i spejlet. Jeg har diamantøreringe i ørerne og en smuk ring på fingeren, som han har givet mig.

Jeg lukker øjnene i og husker tilbage på hele det smukke scenarie.

“Rose. Jeg vil give dig et tegn på min uendelige kærlighed. Jeg elsker dig så ubeskriveligt højt. Intet må skilles os ad,” hviskede han i mit øre. Han tog min hånd i sin, og jeg kunne mærke noget koldt glide ned over min finger. Jeg kiggede på min finger. En ring af hvidguld sad på min ringefinger. Et smil krusede i mine mundviger.

“Tak,” hviskede jeg.

“Jeg ville bare gerne give dig et tegn på, at vi er soulmates. At vi hører sammen.”

Jeg mødte hans øjne. Hans smukke brune øjne.

Jeg åbner øjnene igen og kigger rundt i værelset. En stor bunke af breve ligger smidt i vindueskarmen. Jeg ved, at over halvdelen er trusselsbreve.

Hvis du ikke slå op med Justin, så slår jeg dig ihjel!

Er det overhovedet det hele værd? At være kærester med den fantastiske dreng er ubeskriveligt, men konsekvensen er at modtage trusselsbreve. Breve, der virkelig skræmmer mig. Jeg går roligt hen til vindueskarmen og tager et uåbnet brev. Jeg åbner det forsigtigt og hiver papiret ud.

Du skal dø din kælling! Slå op med min mand!

Jeg krøller hurtigt brevet sammen og smider papirskuglen væk. Jeg presser læberne sammen og mærker tårerne presse på. Det er forfærdeligt. Så ubeskriveligt ubehageligt at modtage brevene. Hvorfor kan de ikke bare acceptere, at vi er kærester? Hvorfor kan de ikke bare være glade på Justin vegne?

Jeg går hen foran spejlet og betragter mig atter. Er jeg egentlig overhovedet god nok til ham? Mit tidligere liv, hvor han ikke fandtes i det, havde været forfærdeligt. Min far drak hele tiden. Jeg havde boet alene med ham.

Jeg tager mig til kinden. Smerten fra hans lussinger kan jeg stadig mærke. Jeg ved, at jeg stadig har ar fra andre gange, hvor han har tæsket mig til blods. Min krop begynder at ryste svagt. Havde Justin kun taget sig af mig, fordi at jeg var blevet mishandlet? Det var mig, der havde taget skridtet og spurgt, om han ville være kærester. Han havde sagt ja, men følte han virkelig noget for mig? Spillede han bare skuespil fordi, at han vidste at min sjæl var så skrøbelig, og fordi han ikke turde at ødelægge den?

Jeg falder på knæ og sætter mig ned på mine hæle. Jeg lægger mine arme omkring mig selv, og kigger mig i spejlet igen. Mine kinder er allerede fugtige. Tårerne har ødelagt min fine make-up, som jeg havde gjort mig umage for, kun for hans skyld. Fordi at det er hans fødselsdag i dag. Den 1. marts.

“Du må ikke græde Rose. Det er hans fødselsdag,” hvisker jeg til mig selv. Jeg prøver at smile opmuntrende til mig selv, men jeg bryder sammen. Jeg gemmer ansigtet i hænderne.

“Rose?” spørg han. Jeg kigger op fra mine hænder og ind i spejlet. Han står pludselig bag mig, og med et bekymret ansigtsudtryk.

“Hvad er der galt?” Han sætter sig ned på hug, og lægger sine hænder på mine skuldre. “Hvorfor græder du?”

Jeg presser læberne sammen og mærker atter de varme tårer, trille ned ad mine kinder.

“Rose,” hvisker han og lægger armene om mig bagfra. Han trykker sine varme, bløde læber mod min nakke.

“Undskyld Justin,” hvisker jeg. “Jeg er bare bange og usikker.”

“På hvad?”

“Bange for trusselsbrevene. Og usikker på om... om du elsker mig,” hvisker jeg næppe hørligt.

“Rose.” Han møder mine øjne i spejlet. “Du må aldrig være usikker på om jeg elsker dig. For det gør jeg. Jeg elsker dig af hele mit hjerte. Det er derfor, at du bærer ringen der.” Han peger ringen på min ringefinger, der skinner svagt.

“Jeg lover dig Rose, at jeg elsker dig helt op til stjernerne.”

“Der er langt op til stjernerne,” hvisker jeg og smiler svagt.

“Ja, det er der.” Han tager fat under mine arme og rejser sig op. Han får mig trukket let op på benene. Han slipper mig og går nogen få skridt væk fra mig.

“To sekunder,” hvisker han og forsvinder ind på vores eget toilet, som hører til soveværelset. Han kommer tilbage med en våd klud. Jeg tager imod den, da han rækker den til mig, og jeg fjerner min make-up, som er løbet ned ad kinderne. Jeg giver ham kluden igen og går med ham ud på toilettet, hvor jeg lægger en ny make-up.

“Du er smuk Rose,” hvisker han. Jeg smiler svagt igen og vender ansigtet mod hans.

“Kom,” hvisker han og tager mig i hånden.

Vi forlader badeværelset og går ud af soveværelset. Vi fortsætter ned ad trappen, som fører neden under. Vi standser i døråbningen til stuen, hvor et lille bord er dækket op til to. Der er stearinlys på bordet, der giver en behagelig stemning, og en dejlig lugt af mad, når min næse.

“Rose,” hvisker Justin. Jeg fjerner blikket fra bordet og kigger ham i øjnene. Han holder mig stadig i hånden. Hans anden hånd løfter min hage lidt op, og han trykker sine læber imod mine. En dejlig følelse løber igennem min krop. En følelse, der altid kommer, når han kysser mig.

Han slipper mine læber, og gentager igen: “Jeg elsker dig helt op til stjernerne.”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...