"Kære Fucking Dagbog!"

Sophie er 16 år, træt at det hele og forelsket. Irritation til lærere og forældre hænger ikke godt sammen med den positive følelse af kærlighed til at andet menneske, så hun har anskaffet sig en dagbog for at få styr på følelserne. I dagbogen har hun store diskussioner med sig selv, og da dagbogen bliver læst, er hun helt blottet. Dagbogen var hendes frirum, hvor hun kunne fortælle alt.

19Likes
17Kommentarer
2815Visninger
AA

11. ~Torsdag d. 31. Marts 2011~

Kære fucking Dagbog

Det her var værre, end jeg troede. Personen, der har læst i dig, er Marcus fra min parallelklasse. Og ham og jeg er ikke ligefrem de bedste venner. Efter at jeg havde afsløret overfor hans daværende kæreste, at han havde været hende utro med hendes bedste veninde, havde han hadet mig. Rent ud sagt, hadet. Hadet kom virkelig til udtryk i går, da jeg passerede ham på gangen. I tre uger er der ingen, der har kommenteret på min dagbog, så jeg begyndte at tro, at den bare var røget ud af min taske. Men nej. Han skulle lige smide en kommentar i hovedet på mig, om at jeg var syg  hovedet. 'Hej psyko' sagde han, da han passerede mig. Siden jeg havde afsløret ham, havde han ikke sagt noget til mig. Før nu. Ordene i sig selv var ikke så slemme, men det at det var ham, der havde læst min dagbog, slog mig helt ud. Jeg blev bare stående og så efter ham på gangen. Hvad skulle jeg gøre? Han havde læst mine inderste hemmeligheder, og jeg var nu helt blottet. Han kender til de tanker, stemmer, jeg har og hvad de vil have mig til. Det er forfærdeligt, for stemmerne er der stadig.

 

Jeg har gjort noget forfærdeligt. Jeg har adlydt stemmerne, taget kniven og skåret i mig selv. Det er forfærdeligt! Jeg har nu en lang flænge på min venstre underarm. Den svider, når jeg lægger armen på bordet. Selvom vi er i slutningen af marts måned, og vejret udenfor er dejligt, har jeg lange trøjer på, der kan dække det. Jeg har flere på håndleddet, men de er ikke længere så tydelige. Jeg hader mig selv. Stemmerne siger, at jeg er fed, og dum, og grim. Og det gør jeg noget ved! Jeg spiser ikke mere. Eller, det gør jeg, foran mor. Men så kaster jeg det op, så snart jeg har fået det indenbords. Jeg skal ikke blive fed! I hvert fald ikke mere fed end jeg er i forvejen! Jeg er træt hele siden, selvom jeg sover rigtig meget, og har virkelig ingen appetit. Jeg tror snart, at jeg har vænnet min mave til ikke at spise noget. Jeg er bare ikke sulten...

 

Stemmerne er ved at dræbe mig! De tager virkelig livet af mig! Bogstavelig talt. Jeg ved godt, at man skal spise, men jeg er ikke sulten! Og stemmerne overbeviser mig om, at jeg ikke skal spise. De siger, at mad gør mig fed, og jeg vil ikke være fed! Jeg er dum nok til at tro på dem, det ved jeg godt. Når jeg tænker nærmere over det, så burde jeg sætte mig op imod dem. Der er bare lige det, at det er mine tanker og mig der jo 'har fundet på dem'. Jeg kan ikke sætte mig imod, de er mine og en del af mig. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre! Jeg er bange, virkelig bange. Kan de for helvede ikke lade mig være i fred?! Jeg ønsker ikke at dø, ikke nu! Miki vil blive ked af det, og jeg vil ikke såre ham. Gud, hvis du virkelig hader mig... Så lad det ikke gå ud over Miki.

 

Jeg ryster over hele kroppen. Det er sent på aftenen og mørket er ved at sænke sig. Hvad skal jeg lave? Jeg har ingen lektier, da vi snart har påske og alt det der. Vi havde tests, så lærerne kører ikke så hårdt på. Jeg kunne ringe til Lea, men jeg gider ikke. Jessica? Hun har sikkert travlt med alle sine venner... Josh? Han gider mig sikkert ikke. Han og hans kæreste, Thea, har lige haft månedsdag. Det så jeg på Facebook. Jeg overvejer at slette ham som ven. Jeg gider ikke at se, hvor godt han har det og hvor glad han er!

 

Søvnløsheden går mig på. Jeg ved ikke, hvad jeg skal lave. Jeg keder mig, og stemmerne beder mig om at tage kniven. Den giver et rus... Jeg burde gøre det. Mor er ude, Miki sover. Ingen vil bemærke noget, kun mig. Ingen vil mærke nogen smerte, kun mig. Ingen vil dø, kun mig...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...