"Kære Fucking Dagbog!"

Sophie er 16 år, træt at det hele og forelsket. Irritation til lærere og forældre hænger ikke godt sammen med den positive følelse af kærlighed til at andet menneske, så hun har anskaffet sig en dagbog for at få styr på følelserne. I dagbogen har hun store diskussioner med sig selv, og da dagbogen bliver læst, er hun helt blottet. Dagbogen var hendes frirum, hvor hun kunne fortælle alt.

19Likes
17Kommentarer
2811Visninger
AA

8. ~Tirsdag d. 15. Februar 2011~

Kære fucking Dagbog!

Det er snart et halvt år siden, jeg skrev i dig sidst. Der er ikke sket så meget, ud over at jeg er begyndt at snakke mere med far igen. Han siger, at han er holdt op med at drikke for min og Mikis skyld. Jeg ved ikke helt, om jeg skal tro på ham, men i hvert fald er han ædru, når vi ses. Mor ved ingenting, og det skal hun heller ikke. Miki og jeg er enige; hun skal heller ikke vide noget. Far snakker ikke med hende, så hvordan skulle han fortælle hende noget? Da vi sås første gang efter skilsmissen, ham i ædru tilstand, mærkede jeg pludselig, hvor meget jeg havde savnet ham. At se ham smile igen, gav mig næsten tårer i øjnene. Han sagde, at han var ked af det med mormor. Hvordan han havde fået det at vide, vidste jeg ikke. Måske havde Miki sagt det? Men i hvert fald, vi spiste frokost sammen, her i julen, mens mor var på arbejde. Jeg havde hentet Miki fra klub og taget ham med ind til byen, hvor vi mødtes med far. Som en hemmelig klub.

 

Apropos hemmelig klub, så går det faktisk fint i gymnasiet. Eller, det kunne i gå værre, så det går fint nok. Fint nok som i ad helvede til! Jeg har én, jeg snakker med. Hun hedder Lea og går i min klasse. Hun er okay sød, men også lidt snobbet. Hvordanfanden kan det være, at jeg altid ender op med de snobbede tøser? Aldrig de søde, stille, pæne piger. Niks! Altid de snobbede, udfordrende piger. Og det driver mig til vanvid. Lea og jeg er vel de nye 'sladderhanke' på skolen. Jeg ved alt om alle. Lea og jeg udveksler iagttagelser hver dag i hvert frikvarter. Ingen kan gå uset omkring på gangene. Hvordan kom jeg ind i det?! Jeg håbede på, at jeg bare ville få et stille og rolig år. Næh nej! Nogen eller noget skulle ødelægge det for mig! Perfekt! Gud hader mig virkelig.

 

Først mine forældre, så min farfars sygdom. Så min mormors hjertestop, og nu skolen. Jeg magter det ikke! Jeg troede lige, at det hele ville blive bedre. Det gjorde det bare ikke! Jeg hader det virkelig! Jeg hader det, hader det, hader det! Hvorfor kan heldet ikke bare være med mig én gang?! Ja, jeg fik Josh, men nu har han en anden. Thea hedder hun. Og hun er bare så grim! Hvordan kan han se sig selv sammen med hende? Hun har mega store øjne, en stor næse og en mikro mund! Det passer bare ikke sammen. Hendes babser og giga, men i forhold til hendes kæmpe ansigt, ser de faktisk små ud. Hun har en okay krop, men hendes hoved og ansigt er virkelig ikke kønt. Hvis hun havde en plastikpose over hovedet, så kunne jeg måske forstå ham. Hvad er det sket? Gud kan virkelig ikke lide mig, eller også straffer han mig. Måske begge dele. I hvert fald, så har jeg intet godt tilbage i livet.

 

Min mormor sidder på plejehjem og er hjerneskadet. Min farfar ligger i sengen, fordi hans sygdom langsomt tapper ham ofr kræfter. Nå ja, og så er han lam i den ene side. I skolen er jeg en bitch, og har kun én ven! Det er godt gjort. Jeg har allerede gjort mig så upopulær, at ingen gider at lære mig ordentligt at kende. Fedt, fedt, fedt. Fedt liv jeg har mig. Fedt liv jeg har skabt mig der.

 

Jeg ved ikke helt, hvad der sker for mig. Jeg er ikke rigtig mig selv længere. Langsomt er jeg blevet en total bitch, et ondt menneske fyldt med hemmeligheder. Jeg gør en masse ting, man ikke må og jeg har ikke engang dårlig samvittighed. Og hvem har jeg at fortælle alt det her til? Ingen! Min mor er ikke til at snakke med. Min far, nej tak. Lea, så vil hun tro jeg er blevet sindssyg. Ingen har jeg!

 

Ha, lagde du mærke til anden sætning? 'Der er ikke sket så meget' Ja, det er vel en side af sagen...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...