"Kære Fucking Dagbog!"

Sophie er 16 år, træt at det hele og forelsket. Irritation til lærere og forældre hænger ikke godt sammen med den positive følelse af kærlighed til at andet menneske, så hun har anskaffet sig en dagbog for at få styr på følelserne. I dagbogen har hun store diskussioner med sig selv, og da dagbogen bliver læst, er hun helt blottet. Dagbogen var hendes frirum, hvor hun kunne fortælle alt.

19Likes
17Kommentarer
2860Visninger
AA

10. ~Tirsdag d. 1. Marts 2011~

Kære fucking Dagbog

Nogen har læst i dig, det er jeg sikker på. Jeg var så dum at have dig i min skoletaske i dag, da jeg var i skole. Vi havde arbejdet på gangen, og da jeg kom tilbage i klassen, lå du på bordet. Jeg er hundrede procent sikker på, at nogen har læst i dig. Jeg har kun lige skrevet om tankerne, og så læser nogen i dig! Kunne de ikke havde læst i dig før det?! Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre! Jeg tager ikke i skole i morgen. Det tør jeg ikke. Tænk hvis personen, der har læst i dig, kommenterer noget. Noget om det jeg har skrevet. Så ved jeg simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Folk vil jo tro, at jeg er psykisk syg! Jeg har tanker, der vil dræbe mig. Selvmordstanker.

 

Det er ord, får det til at løbe koldt ned ryggen. Jeg har lyst til at viske ordet ud igen, men det er jo hvad det er. Selvmordstanker. Jeg kunne råbe det højt, men så ville mor høre det. Eller Miki. Det ville ikke være så godt. Godt nok er jeg syg i hovedet, men de skal ikke vide det. Syg i hovedet... Det er jeg jo ikke... Eller er jeg? Det er ikke normalt, at have sådan nogle tanker. Nogle har måske tanker om, at de er for tykke, selvom de er for tynde. Det er kaldet anoreksi. Hvad har jeg? En depression? Det er bare lidt voldsomt, synes jeg. Når man er deprimeret, så... Det ved jeg ikke. Jeg har aldrig haft en depression, kendt nogen der har eller har haft det eller været i nærheden af deprimerede mennesker eller lignende, nogensinde.

 

Jeg er alene. Tankerne trækker i mig, vil have mig til at gøre ting... Jeg tænker på en kniv. Dens skarpe blad, der let kan skære igennem det tynde lag hud, der er på min underarm. Vent! Hvordan i alverden kan jeg tænke sådan?! Fy! Nej! Stop det! Hvad fanden sker der for mig?! Jeg er virkelig bange for mig selv. Jeg tør slet ikke tænke... Hvad hvis de, stemmer som de er blevet til, vil have mig til at springe igen? Hvad hvis de vil have mig til at skære i mig selv?  Det er bedst at låse mig inde på mit værelse, synke ned i min seng og gemme mig under dynen. Måske høre lidt musik, langsom musik uden ord. Bare musik, ikke en rigtig sang. Sange skaber stemninger, og jeg vil hverken være ked af det, sur eller glad. Stemmerne beder mig om at gå ned i køkkenet, åbne højre køkkenskuffe ved siden af komfuret og tage en kniv. Ikke en af de små, sølle urteknive, nej. Den store, skarpe køkkenkniv...

 

Jeg burde spærres inde. Så kan jeg ikke gøre skade på mig selv. Stemmerne overbeviser mig om, at hvis jeg hopper, så ender jeg et bedre sted. Jeg... jeg er ved at begynde at tro på dem. Inderst inde ved jeg nok godt, at de ikke har ret, men så langt lader de mig ikke tænke. De beder mig om at stole på dem, så det gør jeg. De er jo mine tanker, mine stemmer, og jeg kan ikke benægte mig selv. Hvordan kunne det ende sådan her? Jeg havde alt! En perfekt familie, to perfekte venner, en næsten kæreste og et godt gennemsnit i skolen. Alting var perfekt, lige indtil mor og far blev skilt. Det er fucking også deres skyld! De burde skydes!

 

Hvad?! Hvad tænker jeg på?! Mine forældre, mine dejlige forældre... Hvordan jeg kan jeg tænke sådan? De er mine forældre, og selvom jeg hader dem, så burde jeg virkelig ikke tænke sådan? Hvordan kan jeg komme så langt ud, at jeg ikke længere tænker klart? Jeg mangler mine venner. Lea er ikke min veninde, hun er bare min sladderveninde. Og det tæller ikke. Jeg kan ikke snakke med hende om alt, så hun tæller ikke med... Bare jeg havde Amanda, eller Jessica, eller Josh. Okay, måske ikke Josh, men en af mine tøser. Så havde jeg måske ikke været så langt ude...?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...