"Kære Fucking Dagbog!"

Sophie er 16 år, træt at det hele og forelsket. Irritation til lærere og forældre hænger ikke godt sammen med den positive følelse af kærlighed til at andet menneske, så hun har anskaffet sig en dagbog for at få styr på følelserne. I dagbogen har hun store diskussioner med sig selv, og da dagbogen bliver læst, er hun helt blottet. Dagbogen var hendes frirum, hvor hun kunne fortælle alt.

19Likes
17Kommentarer
2802Visninger
AA

9. ~Søndag d. 27. Februar 2011~

Kære fucking Dagbog!

Alting ser utrolig sort ud. Jeg dumpede de sidste fire prøver, vi har haft i skolen, og de var endda nemme! Jeg kunne alle svarene, men jeg skrev dem ikke ned. Jeg skrev forkerte svar til alle opgaverne. I dansk nægtede jeg at skrive en stil, i matematik regnede jeg 6735 + 583 til 7318, men skrev 6152 i stedet for. Jeg ved ikke hvorfor. Jeg gad ikke få rigtige svar, tror jeg. Min lærer lignede en, der ikke var helt tilfreds med mit resultat. Han mumlede noget med, at jeg skulle tage mig sammen. Jeg tager mit sku da sammen for fanden!? Tror han måske, at jeg gør mig dårlig med vilje? Så har han jo ret...

 

Mor virkede utrolig skuffet, da jeg smækkede mine opgaver, alle med -3, på bordet og skred. Hun så måbende efter mig, men gik ikke efter mig. Jeg ved godt, at der forventes mere af mig, men jeg gider ikke. Nu hvor jeg tænker over det, så ved jeg ikke helt hvorfor, jeg ikke bare skrev svarene rigtigt. Bare fik 02 eller 4. Jeg ved, jeg mindst kan få 4. Jeg gider bare ikke. Jeg ved, at når jeg får 00 eller -3 får jeg mere opmærksomhed, end når jeg får 10 eller 12. Opmærksomhed, måske er det, det jeg gerne vil have. Jeg føler mig som en zombie. Lever fra dag til dag, har ingen anelse om hvordan morgendagen vil være...

 

Jeg har nogle... hvad siger man.. tanker. Nogle onde tanker. De skræmmer mig. Tidligere i dag, da jeg kørte over en bro, fik tankerne mig til at stoppe op. En underlig idé, en tanke, fik mig til at læne mig ud over kanten. Der kørte biler på vejen neden under mig. Det var motorvejen, så de kørte okay stærkt. Idéen spredte sig til min fod, så jeg trådte op på kanten af rækværket. Det var ikke særlig højt, så to skridt mere op og jeg ville være ovre det.

Det er en syg tanke, det ved jeg godt, men den trak i mig! Længslen og følelsen af at jeg havde lyst til at hoppe. Det trak i mig, og jeg havde en underlig lyst til at springe. Som i trance. Det var ubehageligt, som når man er høj og har lyst til hele verden. Jeg brød denne trance og skyndte mig hjem. Jeg er bange for mig selv. Jeg kunne ikke styre mig selv! Hvad fanden sker der for mig?! Jeg kunne mærke længslen, trangen, og det skræmte mig helt vildt. Hvad ville der være sket, hvis jeg var hoppet?

 

Sådan skal jeg ikke tænke! Tanken, denne forfærdelige tanke om, at jeg ikke er her, må jeg ikke tænke. Nej, det må jeg ikke. Hvordan fanden kan jeg tænke sådan?! Her på det sidste er jeg blevet mere og mere... sur og ked af det? Ja, det er jeg. Jeg gider ingenting, jeg er sur på alt og alle, og jeg får de der forfærdelige tanker. Hvad sker der med mig?! Jeg skræmmer mig selv, og jeg kan ikke styre det! Tankerne tager over, men det er som om, det ikke er mig. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal forholde mig til det. Det er som om, en eller anden styrer mit liv. Langsomt suger de det positive ud af mig, erstatter det med sorg og bitterhed, og forlader mig med de der tanker...

 

Selvmordstanker. Det er hvad det er. De ville have mig til at hoppe ud over en motorvej! Helt ærligt, jeg vil ikke! De styrer mig, og jeg kan intet stille op. Det var de negative tanker, der ville have mig til at skrive forkerte svar til prøven. Det er jeg sikker på. Jeg er ikke længere sikker i min egen krop. Jeg er ikke sikker, når jeg er alene. Men hvem har jeg? Jessica er vildt populær på hendes nye gymnasie, Amanda er i England og jeg snakker ikke længere med Josh. Jeg er alene, med tanker der prøver at ødelægge mig, en eksalkoholiker af en far, og en skeptisk krage af en mor. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...