"Kære Fucking Dagbog!"

Sophie er 16 år, træt at det hele og forelsket. Irritation til lærere og forældre hænger ikke godt sammen med den positive følelse af kærlighed til at andet menneske, så hun har anskaffet sig en dagbog for at få styr på følelserne. I dagbogen har hun store diskussioner med sig selv, og da dagbogen bliver læst, er hun helt blottet. Dagbogen var hendes frirum, hvor hun kunne fortælle alt.

19Likes
17Kommentarer
2863Visninger
AA

7. ~Onsdag d. 11. August 2010~

Kære fucking Dagbog!

Jeg skal snart starte i gymnasiet. Jeg er rent ud sagt rædselsslagen. Jeg kender ikke rigtig nogen, men det er det mindste af mine problemer. En af mine gamle 'veninder' skal åbenbart også gå der, ud fra hvad jeg har hørt, og vi er ikke ligefrem de bedste venner længere. Hun gik på min skole indtil hun i starten af 9. klasse skiftede skole. Nu skal hun så gå på mit gymnasie. Jeg kan ikke fortryde nu, og skifte. Jeg er tvunget, i hvert fald til et helt år. Det gør mig endnu mere nervøs for det kommende skoleår, end jeg er eller var i forvejen. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forholde mig. Jeg er bange for, at jeg skal gå et helt år alene. Samtidigt er jeg helt rolig, da jeg kan lære en masse nye mennesker at kende. Jeg er rimelig social, eller det var jeg engang. Længe har jeg kun snakket med folk, jeg kender, og ikke lært nogle nye mennesker at kende. Så...

 

Jeg har mistet min mormor. Her, for tre uger siden, fik hun hjertestop. Bare sådan. Det skræmmer mig, da døden pludselig er så tæt inde på mit liv. Jeg er egentlig ikke bange for døden, ikke før nu. Langsomt er det gået op for mig, at man ikke lever evigt. Måske har jeg haft den lille tanke i baghovedet altid, men aldrig troet på den. Man lever da for evigt, ikke? Nej, svaret er nej. Det gør man ikke, og ingenting varer evigt. Se på mine forældre, min mormor, min farfar... Min farfar er syg, han har en uhelbredelig sygdom, og jeg er virkelig bange for at miste ham. jeg kan simpelthen ikke klare at miste flere. Ikke nu...

 

Mor er ked af at mormor er død, men ellers er hun sig selv igen. Vi snakker ikke om far, selvom han kæmper en kamp om at komme i kontakt med os. Altså Miki og jeg. Han skriver mails, ringer og skriver sms'er. Enkelte gange er han mødt op, men mor får smidt ham væk. Hun vil ikke lade ham se os, og omvendt. Egentlig er jeg ked af, at jeg ikke ser min far. Jeg savner ham, selvom jeg ved, at han ikke rigtig er sig selv, når han drikker. Det skræmmer mig lidt, at alkohol kan gøre sådan ved et andet menneske. Tænk engang at man kan være så langt ude, at man bruger sprut som en trøst...

 

Amanda tog af sted i går. Til England og et helt år med nye, søde mennesker. Det gad jeg godt, men mor siger, vi ikke har råd. Det er vildt frustrerende, at vi ikke rigtig har råd til noget. Hun arbejder meget, men alligevel får hun ikke sååååå mange penge. Far sender penge til Miki og jeg, hvilket mor ikke ved af. Jeg køber tøj for dem. Mor opdager ikke noget, jeg siger bare, at jeg fandt noget langt inde i mit skab. Amanda gav mig en halskæde i afskedsgave. Den er enkelt, sort og så hænger der en sort ring som vedhæng i kæden. Jeg er helt vildt glad for den og har den på hele tiden. Okay, undtagen når jeg sover eller går i bad. Jeg vil ikke kvæles i den eller have, at den skal gå i stykker. Amanda har sagt, at hun ikke kommer hjem i et helt år! Jeg kommer til at savne hende så forfærdeligt meget! Hun er min bedste veninde, og er den eneste, der kender mig ud og ind.

 

Josh er også taget af sted. Til Jylland, hans efterskole, og en masse nye mennesker. Jeg ville egentlig ønske, at vi aldrig var blevet kærester. Så havde han ikke været nød til at slå op med mig. Det gør virkelig ondt, at han ikke er min længere. Men jeg kan godt lidt forstå ham. Hvem gider have et langdistanceforhold? Ikke mig, i hvert fald. Jeg tror, det er bedst, som det er nu, men jeg ville ønske, at vi havde kunne forblive kærester. Jeg ved ikke, om det er tilfældet, men jeg tror, at vi ikke er kærester mere, gør, at savnet ikke er så stort. Jeg kan i hvert fald godt leve uden ham. Jeg håber bare, at han får et godt år. Gad vide om han tænker på mig? Jeg tænker i hvert fald på ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...