"Kære Fucking Dagbog!"

Sophie er 16 år, træt at det hele og forelsket. Irritation til lærere og forældre hænger ikke godt sammen med den positive følelse af kærlighed til at andet menneske, så hun har anskaffet sig en dagbog for at få styr på følelserne. I dagbogen har hun store diskussioner med sig selv, og da dagbogen bliver læst, er hun helt blottet. Dagbogen var hendes frirum, hvor hun kunne fortælle alt.

19Likes
17Kommentarer
2800Visninger
AA

2. ~Mandag d. 8. Marts 2010~

Kære fucking Dagbog!

Ja, undskyld mig sprog. Jeg er så sur! Hvordan fanden kan nogen være så ond?! Jeg forstår det ikke! Mine forældre skal skilles! Ja, de to gamle mennesker jeg bor under samme tag med. For fanden jeg er sur! De kunne godt lide havde forberedt mig lidt bedre! Jeg kom ind i køkkenet efter en okay skoledag. Jeg havde ingen problemer med lærerne i dag, ingen lektier for - i hvert fald ikke til i morgen eller overmorgen - og så stod de og skændtes i køkkenet. Min mor sagde, at hun var glad for, at hun snart skulle flytte. Min far stak hende en lussing og skred. Jeg stod måbende i døren, indtil min mor opdagede mig. Hun tudede, mens hun holdt mig ind til sig. Hvad fanden troede hun, at hun var? Ked af det? Ha! Hun tudede, fordi han havde slået hende. Ikke fordi hun skulle flytte. Jeg gad hende ikke, så jeg skubbede hende væk fra mig og gik op på mig værelse. Jeg sagde, at jeg havde nogle lektier. Lektier og lektier... Jeg har en stil til på fredag, men ellers ikke. Men den undskyld ville holde dem væk, i hvert fald indtil aftensmaden.

 

Mor kom op med min aftensmad til mig, så jeg kunne spise på værelset. Hun var stille, og jeg tror, hun forventede, at jeg ville spørge hende, om hun var okay. Det gad jeg ikke. Hvorfor skulle jeg? Hun var sku da selv ude om det. At gifte sig med den idiot til min far! Hendes skyld...

Jeg gider ikke giftes. Sådan er det bare. Amanda og Jessica blev helt overraskede, da jeg sagde det. De spurgte flere gange, og jeg virkelig ikke ville blive gift. Sådan med hvid kjole, slør og et kirkebryllup. Efter at havde set hvordan mine forældres ægteskab er gået i stykker, så nej tak. Jeg gider det ikke. At sige ja til, at man vil elske et andet menneske til døden en skiller, er næsten det samme som at sige, at han eller hun bare skal skyde en efter et par måneder. Så længe tror jeg virkelig ikke på, at ægteskaber kan holde. Tag mine bedsteforældre som eksempel. Min gamle mormor og morfar. De har været gift i snart 45 år, men jeg har på fornemmelsen, at de kun bliver sammen, fordi ingen andre vil have dem. Min mormor holder sig egentlig okay godt, men min morfar er virkelig ikke et syn for guder. De er sammen 24/7, hvilket jeg nok hurtigt ville blive træt af, hvis det var mig, der skulle gå sammen med en gammel tosse altid.

 

Jeg hader mine forældre lige nu. Jeg hader dem virkelig! At de skal skilles gøre bare, at jeg hader dem mere, end jeg plejer. Men hvis man ser på alle fordele ved at være delebarn, skilsmissebarn som det jo også hedder, så er det en okay god ting. Jeg får to fødselsdage, to jul og to nytår. Miki kan ikke rigtig vænne sig til det. Altså at mor og far ikke skal bo sammen længere. Miki, min lillebror, tror på, at de stadig skal ses som kærester. Nej. Det skal de ikke. De har skændtes den sidste times tid. Far kom hjem efter at havde spist ude, gik direkte ind til min mor og råbte af hende. Han havde drukket. Måske ikke så sjovt for mig mor, og Miki, men jeg gad ikke blande mig. Jeg blev på mit værelse uden at snakke med nogen. Amanda ringede, men ikke engang min bedste veninde gad jeg snakke med. Jeg er sur, indebrændt og irriteret. Hvorfor skal de voksne være så irriterende?!

 

Den eneste jeg egentlig gider snakke med, er Josh. Han er åh så dejlig, hvilket irriterer mig lige nu. Hvorfor letter han ikke sin smækre røv og ringer til mig? Jeg har skrevet til ham og spurgt, om han ikke lige vil ringe. Jeg har brug for en, der gider lytte. Josh er nok den eneste ud over Amanda og Jessica, jeg gider snakke med for tiden. Han forstår mig og han lytter. I flere timer kan jeg sidde og snakke i telefon med ham, og han lytter bare. Til mine problemer, som der er nok af... Han er sød

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...