"Kære Fucking Dagbog!"

Sophie er 16 år, træt at det hele og forelsket. Irritation til lærere og forældre hænger ikke godt sammen med den positive følelse af kærlighed til at andet menneske, så hun har anskaffet sig en dagbog for at få styr på følelserne. I dagbogen har hun store diskussioner med sig selv, og da dagbogen bliver læst, er hun helt blottet. Dagbogen var hendes frirum, hvor hun kunne fortælle alt.

19Likes
17Kommentarer
2814Visninger
AA

4. ~Fredag d. 26. Marts 2010~

Kære fucking Dagbog!

Det er to uger siden, jeg skrev sidst. Undskyld. Jeg har ikke rigtig haft noget at skrive. Mor og far er aldrig hjemme. Mor arbejder, far drikker. Sådan er det, og sådan har det været i snart tre uger. Jeg er træt af dem. Miki og jeg har levet af frysepizzaer og dürum-ruller de sidste uger. Det kan godt være, at nogen ønsker at leve af fastfood, men det er ikke fedt. Jeg har fået en kæmpe bums i panden! Den er så ulækker, og jeg vil tro, at der er flere på vej...

 

I skolen, i dag, gjorde Josh noget, der virkelig overraskede mig. Han tog min hånd, mens vi gik på gangen. Jeg er vant til, at han skal være cool overfor sine venner, men han tog min hånd! Casually gik vi ned ad gangen, og pludselig tog han min hånd. Det har han aldrig gjort før. Jessica var ved at tabe hovedet, ligesom mig. Josh lignede ikke en, der så ud til at tage notits af vores overraskede miner. Han gik bare videre ned ad gangen sammen med os, storsmilende i godt humør. Jeg ved ikke, hvad han lagde i det, men hvad jeg lagde i det, var, at han synes, at jeg er sød. Ja, det må være forklaring nok. Jeg ved ikke helt, om hvad han egentlig synes om mig. Han har ikke givet udtryk for noget, og han er utrolig svær at læse. Dengang han og Jessica var kærester, havde hun fortalt, at han havde sendt hende signaler, men hun havde ikke opfanget et eneste af dem.

 

Miki bruger mig som sin mor i øjeblikket. Han savner mor, og det kan jeg egentlig godt forstå. Jeg savner hende også, på trods af at jeg i øjeblikket har en stor foragt. For min skyld kunne hun godt blive væk. Det er næsten bedre, når hun ikke er her. Miki savner hende, og er ikke bange for at fortælle det. Jeg er hans nye mor. Jeg er også begyndt at købe ind. Jessica og Amanda tog med mig i går sammen med Miki. Vi tog i Brugsen og købte ind. Alt lige fra frugt og grønt til kød, mælk og andre madvarer. Miki synes, det er underligt, at jeg er mor, men han har selv gjort mig til det. Jeg er ikke vant til, at skulle klare alting selv, så det er en stor udfordring for mig. Jeg kan ikke lave mad, jeg kan ikke vaske tøj og jeg kan slet ikke finde ud af at stå op om morgenen. Eller, det kunne jeg ikke. Jeg har lært det. Jeg fandt en brugsanvisning til vores vaskemaskine og tørretumbler, så jeg kan vaske mit og Mikis tøj. Jeg har kigget i kogebøger, når jeg skal lave mad, så nu kan jeg finde ud af det. Jeg er meget stolt over, at jeg den sidste uge er kommet op til tiden, og mødt til tiden i skole. Miki og jeg er ved at opretholde en normal hverdag uden mor og far. Jeg ved godt, at det ikke kan gå på længere sigt. En eller anden dag finder kommunen ud af det, og så fjerner de os...

 

Jeg er bange for at miste Miki. Han er min bror, og jeg elsker ham utroligt højt. Godt nok kan vi skændes, være virkelig uvenner og komme op at slås, men vi bliver gode venner igen. Jeg støtter ham og er der for ham, så længe han vil have mig. Jeg er virkelig bange for at miste ham, for så ved jeg ikke hvad der ellers er at miste. Jeg har allerede mistet mor og far, og mister jeg Miki, så har jeg kun Amanda, Jessica og Josh tilbage. De er mine venner, men jeg ser dem ikke så ofte udenfor skolen. Jeg inviterer dem ikke hjem. Jeg kommer ikke ud. For et år siden var jeg næsten aldrig hjemme. Jeg var til fester stort set hver weekend, på drukture og ørlede i min fars bil. Tider, jeg egentlig var glad for var overstået, men jeg ville gerne tilbage. Dengang havde jeg et bedre socialt liv, end jeg har nu. Det er sørgeligt, at én enkelt hændelse kan ændre så meget. Jeg har ikke været sammen med nogen udenfor skolen, siden mine forældre blev skilt. Far flytter i næste uge, og jeg glæder mig. Så skal jeg ikke høre på Miki, der bliver ked af det, når han finder nogle af fars ting. Tænk engang han skal igennem så meget, han er kun elleve år! Stakkels lille Mickey Mouse

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...