"Kære Fucking Dagbog!"

Sophie er 16 år, træt at det hele og forelsket. Irritation til lærere og forældre hænger ikke godt sammen med den positive følelse af kærlighed til at andet menneske, så hun har anskaffet sig en dagbog for at få styr på følelserne. I dagbogen har hun store diskussioner med sig selv, og da dagbogen bliver læst, er hun helt blottet. Dagbogen var hendes frirum, hvor hun kunne fortælle alt.

19Likes
17Kommentarer
2800Visninger
AA

3. ~Fredag d. 12. Marts 2010~

Kære fucking Dagbog!

Ja, undskyld, men det hedder du altså nu. Min vrede går over på dig, så undskyld. Jeg er bare pisse sur, og tja... Det går så ud over dig nu. Min indre vrede vil ud, og jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre. Mange følelser raser inden i mig. Jeg har lyst til at bryde sammen, grine og græde, slå til ting og smile til hele verden. Skrive til folk, at jeg elsker dem. Råbe af folk på gaden, blive irriteret over deres venlighed. Stakkels mennesker der kommer i nærheden af mig...

 

Jeg pjækker. Så, så er det skrevet ned. Jeg har ikke været i skole de sidste tre dage. Jeg gider ikke. Mine forældre ser ingenting, kun Miki har lagt mærke til det. Jeg har bestukket ham med hundrede kroner, for at han ikke fortæller noget til mor og far. Egentlig er de jo nok ligeglade. Far drikker og er på værtshus det meste af dagen. Han er også blevet fyret. Mor arbejder, og kommer sent hjem. Siden tirsdag er far kun kommer hjem en gang, og det var for at hente penge. Han skreg af Miki og bad og en øl. Jeg bad ham om at skride, for jeg gad ikke se på hans grimme, fordrukne fjæs. Han lugtede af alkohol, og jeg vidste, at Miki ville blive ked af det. Han græder meget, stakkels lille Mickey. Mickey Mouse. Ej, jeg driller ham ikke med det, ikke nu...

 

Mor kom hjem i går aftes, tudende og larmende. Hun var fuld, ligesom far. Heldigvis havde jeg Josh i røret, så jeg kunne lade være med at råbe af hende. Han er sød nok, lytter til mig og beroliger mig. Onsdag aften snakkede vi i telefon, indtil jeg faldt i søvn. Han lovede, at han ikke ville lægge på, inden jeg faldt i søvn. Han holdt sit løfte. Jeg har ikke set ham siden da, da jeg jo ikke har været i skole. Jeg vil virkelig gerne se ham, da jeg gerne vil se hans søde smil igen. Men jeg gider ikke skolen, så at vi snakker sammen over mobil er bedre. Men jeg savner hans søde smil, hans dejlige varme knus og hans dybe øjne.

 

Jeg er forelsket. Ja, det må jeg jo være. Jeg tænker ofte på Josh, og jeg ønsker virkelig at han skal vide, at jeg godt kan lide ham. Han ved nok godt, at jeg synes, han er sød. Men ikke på den samme måde som jeg definerer med sød... Jeg tog mig selv i at lave hjerter over alt på min notesblok i går. Hvad sker der for mig?! Godt nok er jeg forelsket, men jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle blive en af de piger, der ikke tænker på andet end deres crush. Jeg tænker på ham om aftenen, fordi jeg har snakket i telefon med ham, men også ellers. Det irriterer mig. Rigtig meget. Hvorfor kan jeg ikke bare tænke på andet? Men alligevel. At tænke på ham er en god ting, og det distraherer mig fra at tænke på mine åndssvage forældre.

 

Jeg tager i skole på mandag. Nu har jeg været hjemme for længe. Miki spørger, om hvorfor jeg ikke er i skole. Jeg svarer ham bare, at jeg har fri. Godt nok ser ham skeptisk på mig, men han er elleve år gammel og ser det bedste i folk. Også i mig, og i mor og far. Det burde han ikke. En dag indser han, at der også findes onde mennesker. Folk, der skyder andre mennesker. Folk, der dræber folk, fordi de får et rus. Folk, der dræber sig selv via stoffer, alkohol og selvmord.

Selvmord... Det er en voldsom ting. Han er ikke bange for noget, ikke engang voldtægtsmænd eller overfaldsmænd. Jeg er bange for dem. Godt nok tror jeg ikke, at de gider voldtage sådan en som mig. For hvorfor skulle de? Jeg går ikke udfordrende klædt, er ikke ligefrem drengenes førstevalg eller den smukkeste pige i klassen. Jeg er måske middel. Aldrig har jeg set mig selv som 'smuk'. Jeg er ikke smuk, så hvorfor skulle jeg. Så voldtægtsmændene og overfaldsmænd er jeg ikke bange for... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...