I know you wont forget me - One Direction

De har kendt hinanden så længe, dog aldrig mødt hinanden. Allison og Nicki har været bedste veninder længe! Problemet er bare de ligesom ikke har boet på det samme kontinent. Da Allison bliver optaget på en sommer-film-skole i London flytter hun over til Nicki hele sommeren. Men allerede den første morgen opdager hun noget, som Nicki aldrig har sagt et ord om.

58Likes
104Kommentarer
9185Visninger
AA

3. Nickis synsvinkel.

 

”Pixie, vil du med ned og hente Allison? Hun kommer snart!” råbte jeg. Pixie er min 'lillesøster', og jeg elsker hende virkelig højt. Jeg var adopteret ind i familien, men det satte ingen spor på hverdagen overhovedet. Det her var min eneste familie og jeg havde ingen længsler om at finde min biologiske. ”Klart” sagde Pixie som efterhånden var kommet ned af trapperne. Hun var virkelig spændt på at se hvem der skulle bo i huset hele sommeren. En gang i mellem havde hun da lige set hende når vi skypede, eller sådan noget, men hun har aldrig rigtig set hende.

Da vi en halv time efter stod og ventede på Allison, var vi selvfølgelig ikke alene. Der var jo mange andre ombord på det fly, som blev hentet af deres kære, familiemedlemmer, venner, noget i den stil da. Lige pludselig så vi en blond utrolig smuk pige komme gående med hendes skrigrøde kuffert. Allison! Jeg vinkede, smilede. Det var utroligt jeg skulle møde hende, rigtigt, for første gang!

”Nicki? Nicki!” først lød hun spørgende, men så slog hun ligesom lidt fast for sig selv at det var mig, og så skyndte hun sig hen til mig.

”Allison!” sagde jeg begejstret og slog armene om hende. Et kram var vel ikke for meget når vi havde talt så længe, og det mente hun åbenbart heller ikke. ”Alli, det her er så min lillesøster Pixie” sagde jeg og pegede på Pixie, så snart vores kram blev afbrudt. Hun smilede til Pixie. ”Hej, jeg er så Allison” sagde hun og gav Pixie et kram. Alli var meget åben, jeg synes generelt bare hun var skøn, og jeg kunne virkelig ikke vente med at introducere hende for mine venner. ”Hej Allison” sagde Pixie. ”Skal vi ikke se at komme hjem? Mor og far er ved at dø af spænding” sagde jeg så kort efter de havde hilst på hinanden. Det var rigtig nok, mine forældre kunne slet ikke vente med at møde denne fantastiske pige jeg havde snakket om så mange gange. Men de havde sikkert lidt høje forventninger, haha.

 

Da vi endnu en halv time senere var derhjemme, måbede Alli lidt over vores hus. Min familie var utrolig velhavende, jeg tror ærlig talt ikke jeg kunne have været heldigere da jeg blev adopteret til dem som helt lille. En familie fuld af kærlighed, som også havde råd til at tage ud på familieture, rejser og alt det som hører med. Vores hus var helt hvidt, og på anden etage, ved mit værelse var der en væg der udelukkende var lavet af vinduesglas. Det var så smukt om morgenen. Og der skulle Alli selvfølgelig også sove sammen med mig.

”Jeres hus er jo kæmpestort” konstaterede hun. Pixie var allerede gået ind, hun havde vist travlt med nogle lektier. Hun ville altid lave dem i starten af sommerferien, det var lidt sjovt. ”Ja, vores hus er ret stort, men er dit ikke også det?” spurgte jeg, en smule forvirret. Alle amerikanere havde da store huse, ellers var det bare en tåbelig fordom jeg havde. ”Jo, men ikke stort!” svarede Alli virkelig begejstret. Tænk at jeg skulle bruge hele min sommer med min bedste veninde! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...