I know you wont forget me - One Direction

De har kendt hinanden så længe, dog aldrig mødt hinanden. Allison og Nicki har været bedste veninder længe! Problemet er bare de ligesom ikke har boet på det samme kontinent. Da Allison bliver optaget på en sommer-film-skole i London flytter hun over til Nicki hele sommeren. Men allerede den første morgen opdager hun noget, som Nicki aldrig har sagt et ord om.

58Likes
104Kommentarer
9577Visninger
AA

18. Allisons synsvinkel.

De blå øjne var store og forskrækkede da jeg mødte mit eget blik i spejlet.

”Allison!” skændte jeg på mig selv. Der var jo helt sikkert ikke sket noget der ude, det var bare noget jeg bildte mig ind. Det måtte det være. Nogen bankede hårdt på toilet døren og en stemme jeg virkelig havde brug for at høre strømmede gennem den. ”Alli? Kommer du ikke ud? Jeg vil gerne vide hvad der er sket!” okay, måske ikke helt, men hvordan var det lige hun kunne regne ud at der var sket noget? Jeg havde kun været her ude i fem minutter. ”Alli, jeg ved du er der ude! Du har været væk i tyve minutter nu, kom nu ud!” Okay, så måske lidt længere, men stadig!

”Nicki bare gå” hviskede jeg og sank ned på gulvet. Jeg troede jeg kunne snakke med hende, men jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. At Zayn og jeg havde snakket og at jeg havde bildt mig ind at vi næsten kyssede? Nej vel. Det ville bare få hende til at tro jeg var skør, men måske var det det jeg var?

Jeg begravede mit ansigt i mine hænder og sukkede tungt. ”Alli!” råbte Nicki og bankede på døren. jeg lukkede mine øjne ”Nej, Nicki, bare gå igen… Jeg har det fint” sagde jeg bestemt og bed mig hårdt i læben. Jeg havde bare brug for at få det hele tænkt igennem. ”Det ved jeg du ikke har, Alli!” sagde Nicki bedrøvet fra den anden side af døren og lidt efter kunne jeg mærke at hun satte sig på den anden side af døren. Jeg følte mig så lille og barnlig da tårerne samlede sig i mine øjne. Jeg var taknemlig for hun ikke kunne se, de små dråber vand der gled ned af mine kinder. ”Alli hvad er der sket? Med jer alle tre?” spurgte hun lavt og uroligt. Tre? ”Tre?” hviskede jeg hæst, men blev hurtigt klar over at hun ikke hørte mig ”Zayn vil ikke snakke til os og Pixie er totalt… væk. Du nægter at komme ud og jeg ved ikke hvad der er sket! Alli! Det gør mig nervøs” sagde hun hysterisk og slog endnu en gang mod døren. Pixie? Jeg løftede mit hoved og stirrede frem for mig. Var det Pixie der havde set os? Var det ikke indbildning, havde Zayn og jeg virkelig været tæt på at kysse?!

”Alli…” sagde hun bedene og pludselig kunne jeg mærke døren bevæge sig en smule da hun rejste sig op og mumlede noget uforståeligt. Jeg sukkede for mig selv, hvad skete der her? Efter kun en dag var jeg allerede kendt i aviserne, dog som ’den blonde skønhed’ efter tre dage havde jeg skabt splid og Niall kunne ikke klare mig. Eller han direkte hadede mig. Hvad var der galt med mig? da Nickis skridt svandt og jeg kunne regne ud at hun var nået trappen, rejste jeg mig og låste døren op. Jeg trådte hurtigt ud og låste døren efter mig med nøglen som jeg puttede i min lomme. Måske ville jeg så kunne få noget fred.

Jeg åbnede bagdøren og gik hurtigt ud, faktisk løb jeg med min jakke i hånden og mine sorte støvler halvt hevet på fødderne. Jeg spurtede ned af indkørslen med jakken flagrende efter mig som et gråt slør. Da jeg nåede lidt væk drejede jeg hovedet og kiggede kort op på det hvide hus før jeg drejede til højre og gik ned af vejen med hurtige skridt. Jeg havde så dårlig samvittighed over alt jeg havde gjort, jeg var et dårligt menneske.

Jeg stoppede op da jeg nåede en bænk hvor jeg hurtigt dumpede ned. Jeg kiggede ned på mine fødder der var sjusket beklædt i mine støvler. Jeg lod mine hænder gribe fat i den ene og hev den på plads, hvorefter jeg gentog det med den anden. Jeg kiggede igen op og lod mit blik vandre ud over træerne der stod samlet i en kluntet klump og vippede i den kølige vind. Igen kunne jeg ikke lade være med at tænke på at jeg faktisk havde lange jeans og en langærmet, PLUS min jakke på og det her skulle forestille sommer. Suk altså. Jeg hev min hætte på plads omkring mit hoved da jeg hørte nogen nærme sig. Jeg kunne regne ud at tårerne stadig var at se på mine kinder og jeg var virkelig ikke stolt over det, derfor ville jeg helst ikke vise det til nogen. Ikke en gang en jeg ikke kendte.

”Allison?!” spurgte en stemme jeg virkelig ikke havde forventet at se. Jeg løftede hovedet med et sæt og stirrede på de blå øjne der var vendt mod mig og udstrålede overraskelse. Hvad lavede han her? Og hvad lavede han med hende? En pige stod ved hans side og kiggede på mig med et forvirret blik. Gå. Væk. Pige. Niall hviskede noget til hende og hun nikkede med et smil, hun vinkede en enkel gang med sin hånd før hun vendte ryggen til os og gik med hurtige skridt væk. Niall stod lidt og skrabede med foden i gruset før han tøvende kiggede op på mig ”Er du okay?” spurgte han til min forbløffelse. Spurgte han seriøst og jeg var okay? Den dreng jeg så stærkt troede hadede mig.

Jeg nikkede forvirret og lænede mig tilbage mod ryglænet. Niall stod lidt og kiggede, mens han lignede en der kraftigt overvejede situationen. Pludselig dumpede han ned ved siden af mig ”Undskyld” mumlede han. Jeg kiggede på ham med blanke øjne ”For hvad?” spurgte jeg stille og tørrede hektisk mine tårer væk ”For at få dig til at græde” mumlede han flovt. Jeg rynkede panden, troede han det var hans skyld at jeg græd? ”Tror du det er dig der er grunden?” spurgte jeg. Hans blik ændrede sig fra undskyldende til mistænksomme ”Hvem skulle det ellers være?” spurgte han fortabt og gjorde et spjæt med skulderen. Jeg undersøgte ham, kunne jeg stole på ham? Jeg havde efterladt min bedsteveninde i troen om at jeg havde låst mig inde på et toilet, men nu sad jeg og snakkede med den person jeg mindst havde forventet. Hvor meget mere urealistisk kunne det blive? I min lomme ringede min mobil, men uden at kigge på den lagde jeg på og vendte min opmærksomhed mod Niall.

 

Mange gange undskyld for den lange vente tid og tja.. det blev et dårligt kapitel, men det kom endelig<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...