I know you wont forget me - One Direction

De har kendt hinanden så længe, dog aldrig mødt hinanden. Allison og Nicki har været bedste veninder længe! Problemet er bare de ligesom ikke har boet på det samme kontinent. Da Allison bliver optaget på en sommer-film-skole i London flytter hun over til Nicki hele sommeren. Men allerede den første morgen opdager hun noget, som Nicki aldrig har sagt et ord om.

58Likes
104Kommentarer
9179Visninger
AA

14. Allisons synsvinkel.

Det gav et sæt i mig og mine øjne fløj op. Camille rystede langsomt på hovedet og vendte sig derefter mod tavlen. Jeg vidste bare det havde været en enormt dårlig ide at holde fest, men helt ærligt, når Nicki rotter sig sammen med drengene og Pixie i forvejen holder med Louis, ja så er det ret svært at få sin vilje. Jeg ved ikke hvornår jeg faldt i søvn, men det var ikke tidligt. Camille havde selvfølgelig også kommenteret mine poser under øjnene og mit lidt for blege ansigt. Jeg havde forsvaret mig med at det var nogle ret strenge drenge der ville feste - jeg havde ikke fortalt hende at de drenge var et verdenskendt band. Jeg støttede mit hoved i mine hænder og fastlåste mit blik på den instruktør vi havde fået i dag. Der gik ikke lang tid før mine tanker var sværmet til et sted de overhovedet ikke burde befinde sig; hos Zayn.

Hele aftenen havde han siddet og hvisket til mig og efter lidt for mange drinks til mig kunne jeg ikke andet end at fnise af dem. Alle hans charmerende og flirtende ord. De ord han overhovedet ikke kunne mene, de ord blev gentaget igen og igen. Jeg bed mig hårdt i læben for at få mit fokus tilbagelagt på læren der var ved at forklare noget om berettermodellen, men min hjerne var for langt væk i mine dagdrømme om Zayn. Det var en ting jeg ikke på noget tidspunkt ville indrømme. Ingen skulle vide hvordan jeg følte for ham, men hvad skulle de også vide? Ikke engang mig, vidste hvad det var jeg følte for ham. Jeg sukkede lydløst, men mit suk fik pludselig lyd på da Zayns stemme gav genlyd i mit hoved: ”Du har de smukkeste øjne jeg nogensinde har set” det var det han havde sagt til mig i går. Det var nogle af de ord jeg bare havde fniset af, men hvad skulle jeg ellers gøre? Det hele var jo skuespil for ham! Han legede med mig.

”Vi skal lave et skuespil til sidst i vores forløb. I skal selv skrive det og derefter skal i uddele roller. Ikke alle får roller da vi skal have nogle vikarer og nogle ’bag kameraet’,” sagde Justine, den dame vi også havde i går. Hun kiggede ud over os alle sammen mens hun snakkede. Pludselig faldt min hånd til siden og mit hoved blev banket ned i bordet. Hurtig havde jeg sat mig op og kunne mærke hvor varm jeg pludselig blev i kinderne. Pinligt. Klassen begyndte langsom at fnise, men Justine himlede med øjnene ”Allison, hvis det keder dig er du velkommen til at tage hjem?” sagde hun. Jeg rystede på hovedet og bed mig i læben. Det her var bare så akavet! ”Godt så. Jeg har lavet grupper, men man kan godt skifte med en anden” fortsatte Justine og blinkede mod klassen ”- Carol, Ida, Sophie, Max, Jessica, Bella, Jack og Jacob. I står for at skrive manuskriftet. Det eneste krav er at det er kærlighedsdrama - i må gerne have kys med, men ikke mere!” ved hendes sidste ord ahvde hun sendt et advarende blik til Max der med det samme rullede med øjnene ”Det var en gang!” brokkede han sig og skar en grimasse ”Jaja, nu til de andre grupper: Rekvisitter, det bliver Daniel, Kate, Louise, Sara og William sat på. Skuespillere: Victoria, Stacia, Isabella, John, James, Cathrine, Camille, Ross og sidst, men ikke mindst, jo faktisk er du den laveste, men ja - Allison” Justine fik klassen til at fnise endnu en gang - på min bekostning. Jeg glædede mig bare til at komme hjem til en seng.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...