I know you wont forget me - One Direction

De har kendt hinanden så længe, dog aldrig mødt hinanden. Allison og Nicki har været bedste veninder længe! Problemet er bare de ligesom ikke har boet på det samme kontinent. Da Allison bliver optaget på en sommer-film-skole i London flytter hun over til Nicki hele sommeren. Men allerede den første morgen opdager hun noget, som Nicki aldrig har sagt et ord om.

58Likes
104Kommentarer
9201Visninger
AA

12. Allisons synsvinkel.

Alt ramlede sammen lige nu. Niall og Nicki var uvenner, eller de sagde i hvert fald ikke noget til hinanden og det havde de ikke gjort siden de kom tilbage. Zayn forvirrede mig på det groveste med hans kommentar og jeg vidste stadig ikke hvad jeg skulle sige til det. Jeg sad og kiggede fra Nicki til Niall og så, så hurtigt så muligt, Zayn. Der blev ikke sagt noget og der var praktisk talt stille. Jeg var stille fordi jeg ikke helt vidste hvad jeg skulle sige også fordi at jeg var ret sikker på at hvis jeg åbnede munden ville der nok ryge noget ud om Zayn - og det var ikke noget jeg ønskede. Jeg bed mig nervøst i læben og mod min hånd glide langs mit ben til den ramte mit knæ. Der blev den liggende og strammede, i takt med intensiteten i stilheden voksede, mit greb. Til sidst dirrede min hånd af alt den kraft jeg lagde mod mit uskyldige knæ. Et gisp slap over mine læber og hurtigt slap jeg min hånd fri. Det var som om min krop nærmest faldt sammen da jeg ikke længere brugte mine kræfter i hånden. Jeg lagde overhovedet ikke mærke til de blikke der var rettet mod mig, da jeg langsomt tog min ene hånd og flettede den ind i den anden og nedstirrede mine fingre. Hvorfor jeg gjorde var jeg ikke helt sikker på, men jeg gættede på at det havde noget at gøre med den nervøsitet der nærmest lå omkring os, der pressede mig. Jeg havde det med at blive ret påvirket af den stemning andre udstrålede.

Jeg løftede mit hoved og kunne mørke hvordan mine kinder blev varme da det gik op for mig at alle de andre gloede på mig med forvirrede blikke. Jeg bed mig i læben og kunne nærmest mærke hvordan min krop udviklede det underlige fnis der lidt efter gled ud af min mund som små lydfyldte bobler. De andre grinte lidt efter lidt med og snart udviklede mine fnis sig til en alt for høj latterstråle der var rettet direkte mod de andre. ”Måske burde vi også se at komme hjem af, du skal trodsalt i skole i morgen” sagde Nicki da latteren var forstummet ind til at det kun var mig der sad og halv fnes. Akavet. Jeg nikkede hurtigt og rejste mig op og kæmpede for at holde min latter til et smil. Jeg vinkede til drengene, men til mig glædelige overraskelse ville de have en kram. Noget der dog fik mit smil til at forsvinde i bare et par sekunder var de ord Zayn lavt hviskede i mit øre så de kun var mig der kunne høre dem: ”Ses, smukke”

Hele vejen hjem til Nicki slyngede hans ord sig gennem min hjerne igen og igen - hvordan kunne havde bilde sig ind sådan at sende de der forvirrende signaler til mig? jeg var i forvejen godt forvirret over det hele og Zayn gjorde ikke ligefrem bedre. Jeg sad og kiggede ud af vinduet på det grå vejr. Nicki sagde heller ikke noget - altså lige før hun åbnede munden. Så væltede ordene ud i en stor forvildet masse der bare klistrede sig mod min forvirring og fordoblede den: ”Niall sagde jeg havde OCD og Louis hørte det og så gik jeg bare. Alli, helt ærligt hvad skete der inde på Harrys værelse? Hvad gjorde han? Han kyssede dig ikke vel?” jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare. Jeg blinkede forvirret og åbnede munden ”Øhm… Vi snakkede altså bare” sagde jeg og bad til at hun ville tro på det, men helt ærligt, det var jo sandheden! Vi havde bare snakket og så havde Zayn lige syntes at det var pissesjovt at gøre mig forbandet forvirret.

Da vi kom ind af døren og smed vores sko, kom Pixie til syne i døren og kiggede smilende på os ”Hey” sagde hun, stadig smilende. Jeg smilede usikkert tilbage ”Hej” mumlede jeg og bed mig i læben. Nicki smilede også og vinkede træt med den ene hånd. Jeg vandrede op af trapperne og nærmest smed min trætte krop på sengen, nu ville jeg bare sove. Dog var der åbenbart fem andre personer der ikke var helt enige for cirka en halv time efter jeg havde skiftet til nattøj og kravlet ned under dynen, væltede de ind af døren, men de råbte noget om at nu var der fest… Det her, det skete bare ikke…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...