Juliet, jeg føler med dig

Den 14-årige pige Sienna finder en kælder i det gamle hus, hun lige er flyttet ind i. Nede i kælderen finder hun en gammel dagbog som er over 100 år gammel. Hun læser den gamle dagbog, og finder ud af dagbogen er skrevet af den 12-årige pige Juliet som levede i slutningen af 1800-tallet. Sienna finder ud af i bogen, at det gamle hus var et gammelt børnehjem. Sienna søger gennem fortiden, for at finde ud af mere om den mystiske Juliet.
Det her er min historie til ''Tidens stemmer''



3Likes
7Kommentarer
1157Visninger
AA

5. Mistanker

Næste morgen, sprang jeg ud af sengen og gik ned og spiste morgenmad. Celia havde lige taget baconen og de brasede kartofler af panden, så maden var dejlig varm, og hele køkkenet lugtede fantastisk. Appelsinjuicen var frisk presset og siet her i morges. Jeg har en mistanke om at Celia prøver at fedte for mig så jeg kan komme lide hende. Eller måske er det ikke hende, måske er det mor, lige siden Sophie rejste, har mor givet mig alt hvad jeg pegede på. Men det hjalp ikke, og det kunne hun vidst godt se. Eller så prøver mor bare at ligge en fælde for mig, så jeg kan sige hemmeligheder til Celia, og så kan Celia gå rundt at være den stikker, som hun altid havde været. Jeg skævede til tallerkenen med bacon og kartofler. Jeg skulle lige til at skubbe tallerkenen væk fra mig, da et hul af stikkende smerte hvirvlede rundt i min mave. Jeg hev hurtigt tallerkenen til mig, og snuppede gaflen op fra bordet, og tog den første bid af kartoflerne. 

Celia måtte virkelig forsøge at få min interesse, for maden er fantastisk. Hun er en mesterkok. Ligesom Sophie...

Jeg smed gaflen med kartofler på fra mig, så den dumpede ned på tallerkenen. Alle disse mistanker og sammenligninger får mig til at miste appetitten. Jeg tøffede ud af køkkenet, og løb op ad de glatte trappetrin. 

Jeg rakte hånden ned i skuffen med bøger, og ledte febrilsk efter dagbogen. Jeg var ved at gå kold, så det var vist på rette tid at få min daglige dosis af Juliets verden. Der var den. Jeg strøg let min hånd over det brune læder, og pressede trygt bogen ind mod min mave, som om jeg vuggede den. Jeg låste døren med et let håndryk. Jeg prøvede stadig at holde dagbogen som en hemmelighed for min mor, så hun ikke tager den og siger sådan noget pis med at den skal på museum, eller gives til sådan nogle tidsarkæologer. Jeg fandt den, så den er MIN! 

Jeg satte mig med et bump, på den sorte kontorstol foran skrivebordet. Jeg fandt hurtigt hen til side 3. 

Kære dagbog

Mine drømme er blevet mere og mere til mareridt, jo mere tiden går. Mareridtene har været der et stykke tid, men nu dukker mareridtene op i mine dagtanker, hvor de bliver genspillet igen og igen. Det fylder hele mit hoved, så jeg ikke kan koncentrere mig om andet. Det er kun når jeg er rigtig udmattet om aftenen, at mareridtene ikke kommer. Men jeg har ikke så meget at lave her på hjemmet, andet end at sidde nede i mit hul. Jeg overvejer om jeg skal lave noget ballade, så Henrik kommer til at jage mig hele dagen rundt i huset. men hvis han fanger mig, så tæsker ham mig gul og blå. Og det vil kun gøre mine drømme værre. Måske skulle jeg bare prøve at løbe hver dag, et eller der banker energien ud af mig. 

Juliet

4. Juni 1897

 

Dagens dosis gav mig en ide. Måske vil mit mareridt gå væk, hvis jeg bare er udmattet. Jeg lagde bogen tilbage i skuffen. 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...