Hey I just met you. JB

Sara er 17 år og bor på sin fars kro i udkanten af København. Hendes mor begik selvmord sidste år så det er KUN hende og hendes far. Juleaften kommer en mystisk fyr ind ved baren. Det er meget mærkeligt at der er en på Saras alder her omkring. Det plejer der aldrig, men hvad sker der når Sara finder ud af hvem drengen virkelig er ? VIl deres venskab udvikle sig? Eller forsvinde helt?

1Likes
1Kommentarer
970Visninger

1. Kapitel 1:

 

Det var december, den koldeste måned på året. Især her i Danmark, der var ca 10 minus grader, men det føltes som 100. Jeg stod og kiggede håbløst rundt på alle gæsterne, det var en kedelig fredag aften. Jeg arbejdede på en lille kro lidt ude for København, der skete aldrig noget her om vinteren, folk var jo hjemme og fejre jul, de spiste sikkert brunkager, slik og hjemmelavet konfekt. Og jeg stod her, den 24 december, oppe i baren på min fars kro, og prøvede at få tiden til at gå, men minutterne gik langsomt, ja selv sekunderne føltes som flere dage.

 

 

Jeg skulle også siddet i sofaen foran pejsen, og pakke julegaver op, mig og hele min familie, men min mor begik selvmord sidste år, også begyndte hele familien at falde fra hinanden, så nu var det kun mig og min far. På den her kro, juleaften, sammen med de ensomme bumser, min far gav gratis mad hvert år den 24. ”Hygger du dig skat?” spurgte min far kærligt, og stilte en lille skål med vingummibamser foran mig, jeg sukkede, ”ikke rigtig, det er super koldt, vil du ikke tænde pejsen?” jeg smilte falsk til ham. Det sidste han havde brug for var dårlig samvittighed over vores måde at fejre jul på. Han aede mig på ryggen, og gik hen for at kæmpe med pejsen.

 

 

Jeg rejste mig fra barstolen, og gik ud i køkkenet, jeg var mega lækkersulten, men vingummibamser var ikke lige det jeg havde lyst til. Jeg kiggede i alle skuffer og skabe, da jeg så det min ynglings snack. Orebo. Det var det bedste i hele verdenen med et koldt glas mælk. Jeg tog rullen med Oreos, hentede et glas mælk og gik tilbage til baren. Der var kommet en ny kunde, en fyr på min alder. ”Kan jeg hjælpe dig?” jeg smilte forsigtigt til ham, han kiggede forskrækket på mig ”what?” svarede han, han var engelsk. Endelig en spændende person. ”Oh sorry, I was just wondering if I could help you!” nu smiled han, “well, I’m kind of lost, and it’s snowing so I don’t think I would make it further tonight. Can I have one?” spurgte han. “Parten?” svarede jeg og kiggede forvirret på ham. Han grinte og pegede på mine Oreos. ”Sure” jeg smilte til ham, et af de ægte smil, det var længe siden jeg havde smilet sådan. Jeg satte glasset med mælk i mellem os og åbnede rullen med kiksene.

 

 

”Do you live here?” spurgte han, ”well yes, I live here with my dad” han nikkede, ”and what about your mom?” nu forsvandt mit smil. ”She died last year, so it’s just me and my dad” han tog mig i hånden og kiggede undskyldende på mig. ”Sorry, let me make it up to” jeg rystede på hovedet, stadig med blikket låst på vores hænder, der lå fint flettet sammen på bardisken. ”Yes, my friend told me there is a place called Tivoli around here. He sayd it’s very romantic, let me take you there tomorrow night” jeg kiggede måbende på ham, men nikkede så “that sounds nice, but if you’ll excuse me, I think I better go to bed now, would like a room for the night? We can bring the Oreos and the milk to my room? You can sleep there?” han nikkede smilende, og rejste sig op. Han tog Oreosene og mælken, og fulgte stille efter mig op på mit værelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...