[Jason McCann] - A vampire life.

Prolog:

Da han var ved at dø, sad Angelina ved hans side, og græd. "Jason.. Jason, jeg ved du vil fortryde at du ikke bare vælger at dø nu."
"Gør det nu bare!", hvæsede han af hende. "Jeg ved jeg ikke fortryder det!"
"Men Jason.." Angelina veg forskrækket tilbage, da Jason slog ud efter hende. "Jason!"
"Gør det nu..", hviskede han. "Jeg vil ikke dø!" Pilen der var fløjet direkte ind i Jasons mave, var ikke til at få ud. Det var virkelig umuligt. Selvom pilen havde ramt lige der, var han ikke død endnu.
"Angelina, jeg kan snart ikke mere, vil du ikke godt gøre det?.." Hans blik flakkede.
Angelina tog en dyb indånding og åbnede munden på vid gab. Det sidste Jason nåede at se, var at hendes tand glimtede. Så jog en smerte igennem ham, og alt blev sort.

16Likes
3Kommentarer
1623Visninger
AA

1. Født til at dø.

Først troede han, at han var død, men kom så hurtigt i tanke om, at man ikke kan tænke når man er død. Han blev dog alligevel lidt i tvivl. Han prøvede at åbne øjnene, men han kunne ikke. Der blev ved med at være kulsort. Han tog hans hænder op til øjnene, for at tvinge sine øjenlåg op, da han mærkede noget vådt, og en kort smerte i øjet. - Han havde prikket sig selv i øjet.. "Av..", jamrede Jason. Han slog ud med armene, men trak dem hurtigt tilbage, da han med et lille tøset skrig ramte noget blødt. "Jason? Åh, det virkede!!" Han hørte en blød latter, og satte sig forvirret op. "Hvem griner?", hviskede han med en anelse usikkerhed i stemmen. Latteren kom igen. "Angelina!" "Hvad?" Jason var helt forvirret. "Hvad?" Gentog han. Stemmen blev alvorlig. "Okay, Jason. Stop med det der. Jeg tog mig endelig sammen, du skal IKKE lave sjov med det!" "Lave sjov med hvad?", spurgte han forsigtigt. Efter en laang stilheds pause, sagde Jason så: "Hallo?" "Jeg sidder bare her, og venter, på at du får et lille flashback." Pigestemmen lød lidt for fornem, og det fik Jason til at grine. Pigen knurrede lavt, ligesom et dyr. "Stik din hånd ind i munden." Hendes stemme lød meget overbevisende. "Hvad?" Jason kiggede helt forvirret ud i mørket, da et par røde prikker, med en sort ting i midten der lignede en pupil, pludselig dukkede frem. Han rykkede sig forskrækket tilbage. "Gør det. Du skal ikke få mig til det." Efter en lang tavshed - igen - sagde hun endelig: "Jason, jeg er seriøs!" Han rystede på hovedet, og stak hånden ind i munden - i hvert fald det af den der kunne være der -, men flåede den hurtigt ud, da den ramte noget skarpt. "Det gør jo ondt?" Han så spørgende på de røde prikker, og prikkede så til en af dem. Først lød der et skrig lige ind i Jasons ører, og derefter fik han noget der mindede om en lussing. "Av!" Råbte pigen. "Hvad skete der?" Spurgte Jason forvirret. Det mærkedes som om et eller andet trampede på hans fod, og han trak den forskrækket tilbage. "Okay, pige." "Du prikkede mig i øjet, og jeg hedder Angelina!" Sagde hun sammenbidt. "Og du prikkede mig i øjet." Jason grinede. "Okay, Angelina." Jason slog ud i luften, for at mærke efter om hun var der. Hvilket hun var, for han ramte hende i hvert fald. Han smilede lidt, og sagde så: "Og det med øjet sagde du tog gange. Siger du til mig, at de røde, flyvende ting.. Er dine øjne?" "Ja, Jason," sukkede hun utålmodigt. "Du har godt nok meget at lære!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...