Stand Up - 1D

Zoe er en populær pige der er har et drømmeliv. Hun er populær, har en lækker kæreste, de rigtige venner, er rig og har i det hele taget alt hvad man kunne ønske sig for penge... Men hvad hun ikke får er omsorg, og når man bryder sammen bliver man udstødt i de populæres kredse. Hvad gør hun?

25Likes
6Kommentarer
3252Visninger
AA

9. Udskrevet

ZOE'S SYNSVINKEL:

Hvorfor kan han ikke bare gå? Han har siddet ved siden af mig de sidste tre dage, og i dag skal jeg udskrives. Vi har snakket og jeg har lært en del om ham: Hans fulde navn er Louis William Tomlinson, han er 20 år og bliver 21 år til juleaften, han var med i X-Factor som solist men nåede ikke længere end til bootcampen, men blev sat sammen med 4 andre drenge til en gruppe der hedder One Direction. De andre i bandet hedder Harry Styles, 18 år, Niall Horan, 18 år, Liam Payne, 18 år og Zayn Malik, 19 år. Louis har 4 søskende der hedder Charlotte aka Lottie, Félicité aka Fizzy og tvillingerne Daisy og Phoebe. Han er den ældste, og hans søstre er meget små i forhold til ham. Hans forældre blev skilt i 2009, og det er han meget ked af pga hans søskende. Han bor i London sammen med Harry fra bandet, og bandet har udgivet to selvbiografier og en cd og 3 singler. Det er vist det! "Zoe, du er udskrevet. Vil du hjem til dig selv, eller vil du med mig hjem?" spørger Louis sødt, og igen spørger jeg mig selv hvorfor han er sød ved mig. "Zoe?" spørger han bekymret da jeg ikke svarer. "Undskyld, sad lige og tænkte. Men jeg vil gerne hjem, Karen og George er sikkert bekymret for mig." siger jeg overbevisende. "Okay, men må jeg ikke gerne tage med?" spørger han sødt. "Joeh, det må du gerne." svarer jeg skeptisk.

Jeg får piller med som jeg skal tage ved hvert måltid. Louis kører mig hjem i hans bil, og da vi ankommer hopper han glad ud ad bilen og tager mine ting med. "Karen, George?" råber jeg da vi kommer ind. "Gudskelov! Vi har været så bange for Dem!" råber Karen og løber hen og krammer mig, men jeg trækker mig hurtigt ud igen. "Hvem er så den unge mand De har med hjemme?" spørger Karen glad. "Louis Tomlinson, frue. Jeg fandt Zoe, og kørte med hende hjem!" svarer han høfligt. "Vil De spise med? Jeg kan nå at lave en 3-rettersmenu!" spørger Karen endnu mere glad. "Det ville jeg med glæde, frue! Men desværre skal både Zoe og jeg et sted hen i aften." svarer Louis lige så glad. Jeg kigger forvirret på ham, men han ryster på hovedet. Karen nikker og går. "Hvad skal vi?" spørger jeg irreteret. Sagde jeg lige vi? Det gjorde jeg, men der er jo intet vi! "Vi skal ud og spise med drengene!" jubler Louis. Jeg stønner og går op på min etage og smider mig på sofaen. Louis følger efter og sætter sig og ligger mine fødder i hans skød. "Vil du ikke nok fortælle mig om dit liv?" spørger Louis bedende. "Joeh, men kun hvis jeg får lov til at få at vide hvor vi skal hen!" svarer jeg stønnende. "Vi skal på resturant Francis! En fin lille resturant nede ved Themsen. Fortæl så!" siger Louis strengt. Jeg stønner og går igang med at fortælle. "Altså jeg bliver 18 år om cirka 1½ måned, jeg mistede min elskede bror Josh sidste år da en psykopat kørte ham ned, mine veninder kender mig ikke rigtigt, kender mig kun for mine penge. Min kæreste Jonathan, har været mig utro, mine forældre skændes hele tiden og skal formodenligt skilles. Min far rejste til Singaporre for 3 dage siden, og skal bo der. Mine forældre er næsten aldrig hjemme, og der er ingen jeg kan betro mig til. Alt det jeg lige har fortalt dig er min skyld. Jeg hader mit liv, og derfor ville jeg begå selvmord den dag." siger jeg hurtigt mens tårerne triller ned ad både mine og Louis' kinder. "Det er jo ikke din skyld!" snøfter Louis. "Det ved du da ikke en skid om!" råber jeg og styrter ud på badeværelset og låser.

Jeg finder et baberblad frem, jeg har gjort det før og jeg gør det igen. "Zoe, kom ud! Det var jo ikke for at gøre dig ked af det!" råber Louis fra den anden side ad døren. Han går, og det er også bedst. Jeg tager baberbladet, og sætter det mod håndleddet. Det begynder at bløde, smerten skyder igennem min arm. Smerten dumler min indre smerter. Jeg laver et nyt sår og et mere. Døren bliver flået op og Louis styrter ind med ekstranøglen i den ene hånd. "ZOE HVAD FANDEN LAVER DU?" råber han forskrækket og løber hen og tager baberbladet ud ad hånden på mig og trækker mig ind i en omfavnelse. For en gangs skyld trækker jeg mig ikke væk, men nyder det. Nyder at der er nogen der holder om mig, trøster mig. Jeg hulker ind i hans skulder som bliver gennemblødt på ingen tid. Louis mumler beroligende ord mens han aer på mig på ryggen. Da jeg er færdig med at græde trække jeg mig ud og kigger Louis dybt ind i hans fantastiske blå-grønne øjne. Han rejser sig og finder nogle plastre som han sætter forsigtigt på mit håndled. "Vi skal afsted om 2 timer. Vil du i bad?" spørger Louis hæst. Jeg nikker og Louis går ud. Jeg starter vandet og sætter mig ned i badekarret. Jeg sidder og lader det varme vand berolige mig, lader det afspænde min krop. Da jeg er færdig tager jeg et håndklæde i håret og et vikler jeg om min våde krop. Jeg går ud ad den ene dør, den der fører ind i til mit walk-in closet, og finder en knælang, lyserød/grøn/blå/orange/lilla blomstret kjole med en flot udskæring i ryggen. Jeg tager den på og finder et par lyserøde stiletter frem som jeg også tager på. Jeg finder en guldring, guldarmbånd og en lille lyserød taske frem, og går så ind og krøller mit hår. Jeg har sådan en guldkrans derligner flettede blomster  til håret, så den tager jeg på, og så ligger jeg naturlig make-up med lyse og lyserøde nuancer. Da jeg er færdig er jeg tilfreds.

Jeg går ud i stuen hvor Louis sidder og skriver med en eller anden. Hans brune hår er sat med hårvoks, og han har skiftet tøj til en hvid skjorte med sort krave, sorte seler og et par røde bukser. Han ser godt ud! Han kigger op fra sin mobil og ser mig. Han taber kæben. "Ej Lou, lad være med at overdrive! Jeg ser normal ud for pokker!" siger jeg genert. "Så ser du godt nok godt ud normalt! Jeg har jo kun set dig i hospitalstøj, ik? Hvordan skulle jeg vide at det her er din standard?" spørger han drilsk og rejser sig. Han krammer mig og tager mig i hånden. Tager mig i hånden?! Jeg gør som om at jeg skal rette på mit hår, men i virkeligheden vil jeg bare ikke holde ham i hånden. Vi sætter os ud i bilen og kører mod resturanten. Da vi ankommer står der 4 personer udenfor og venter på os...

 

Hey læser

Ved godt at der er kommet et kapitel før i dag, men jeg vidste ikke hvad jeg skulle lave, og skrev så lige et kapitel mere. Hvis i nu er rigtig søde og favoritter, liker og kommentere (konstruktiv gerne), kan de måske være der kommer et mere i dag <3 ;)

Kys true directioner <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...