Stand Up - 1D

Zoe er en populær pige der er har et drømmeliv. Hun er populær, har en lækker kæreste, de rigtige venner, er rig og har i det hele taget alt hvad man kunne ønske sig for penge... Men hvad hun ikke får er omsorg, og når man bryder sammen bliver man udstødt i de populæres kredse. Hvad gør hun?

25Likes
6Kommentarer
3257Visninger
AA

6. Selvhad

1 måned efter festen...

Jeg stønner og river en top ned ad bøjlen. "Jeg må bare finde noget nyt tøj!" mumler jeg til mig selv mens jeg tager toppen på. Det er en løs top med englands flag på, og jeg finder også et par hvide shorts. Det er alt sammen lidt for stort, men det er fordi jeg åbenbart har tabt mig, men jeg synes nu stadig jeg er tyk. Jeg har lagt make-up, så jeg tager bare en hvid taske og et par hvide højhælet sko, og løber ud af døren. Jeg er lidt sent på den, fordi der ikke var noget tøj der sad som det skulle. George kører mig så hurtigt han kan, men åbenbart ikke hurtigt nok. George de fleste folk er gået ind til time, men Jess og Vick går langsomt bagerst. Sikkert for at vente på mig. "Hey piger!" råber jeg og løber så hurtigt jeg kan i de høje hæle. "Hvor fanden har du været?" råber Jess surt. "Jeg kunne bare ikke finde noget tøj!" siger jeg forpustet. Vi løber sammen ind i klassen, og læreren siger ikke noget til at vi kommer for sent. Jess kaster en papirskugle over på mit bord. Jeg folder den ud og læser hvad der står; #Jeg har noget at fortælle dig i pausen#. #Okay, har også noget at fortælle dig ;D#

"Hvad har du at fortælle mig?" spørger Jess nysgerrigt i pausen. "Jamen altså min mor har inviteret os begge med til hendes midtsommerkollektion-modeshowet her til næste måned! Vil du med?" spørger jeg ivrigt. "Helt sikkert! Men så bliver jeg nødt til at spare op..." siger hun bedrøvet. "Arh, hold op! Jeg betaler, det hele! Hvis bare jeg har en at følges med..." siger jeg glad, og hun smiler stort til mig. Vi går lidt i tavshed da jeg kommer i tanke om at hun også havde noget at fortælle. "Hvad ville du egenligt fortælle mig?" spørger jeg nysgerrigt. "Joeh... Altså jeg vil ikke ødelægge dit gode humør, men jeg synes du fortjener at vide det. Jeg så Jonathan flirte med en eller anden random pige i morges." siger hun bedrøvet. Jonathan utro! Hold op, det kunne han aldrig finde på... Eller kunne han? Er det fordi jeg er for tyk? Jeg synes selv jeg er for tyk, så det er nok det, ik? Det kan også være jeg virkelig er mega grim? Ikke bare grim, men mega grim. Det er nok det! Men hvem er det? Hvad har jeg gjort forkert? Jeg synes jeg har været en god kæreste! Tårerne presser på, og jeg smider skoene og styrter afsted. Hvor længe har han været sammen med en anden? Jeg løber mod mit hus, men kommer i tanke om at der er 9 km hjem, så jeg ændrer kursen mod min yndlingspark, Hyde Park. Jeg løber hen til mit 'skjulested', en lille rundkreds af grantræer hvor ingen kan se ind, men jeg kan se ud for jeg ved hvor jeg skal kigge hen. Da jeg var mindre fandt Josh og jeg det her sted, og vi legede her alle de gange vi var i Hyde Park. Jeg kommer ind og smider min tasken, og kollapser derefter på det bløde mos. Jeg lader tårerne løbe, for nu er der ingen der kan se mig. Jeg græder stille, så ingen lægger mærke til den fortabte pige inde mellem træerne. Pigen der kunne få alt hvad hun pejede på, men alligevel mistede det eneste hun ikke få tilbage; en kærlig storebror. Den eneste der elskede hende mistede hun. Sådan ville barmhjertige folk se på mig. Andre ville bare sige at jeg skulle komme videre.

Jeg finder min mobil frem, da jeg mener jeg har grædt færdig. Klokken er 15, så jeg gider ikke hjem. Jeg rejser mig og finder min make-up-pung frem, og begynder at lægge ny make-up. Da jeg er færdig børster jeg skidtet af mig og tager mine sko på. Nu ligner jeg den samme Zoe der kom for sent i morges. Den eneste forskel er at mit indre er et kaos. Men det kan folk jo ikke se, så jeg går hen til Oxford Street. Det tager ca 35 min, men jeg vil hellere gå end at tage en taxa. Jeg shopper, og da klokken er 18 ringer jeg til George. "Det' George." siger George fraværende. "Hey George, det' Zoe. Kan du ikke hente mig ved Oxford Street?" spørger jeg træt. "Hvem var det?" siger George, denne gang mere tilstedeværende. "Zoe!" siger jeg irreteret. "Miss McCartney! Gud, hvor har De dog været? Det kan De fortælle på vej hjem. Hvor sagde De, De var?" spørger han lettet. "Oxford Street, på hjørnet til Wells Street." siger jeg træt. "Jeg er der om 30 min." siger George og lægger på. Jeg går hen til hjørnet og sætter mig på en bænk. Tiden går hurtigt, for efter det der synes at være et minut kommer George trillende fra Wells Street. jeg stiger ind, og George kører hjemad. "Hvor har De været i dag? Jeg ventede jo henne ved skolen men du kom ikke!" siger George uroligt. "Jamen jeg gad bare ikke skolen, så jeg tog ud og shoppe!" siger jeg ligegladt og peger på poserne. George ryster på hovedet og kører videre.

Da vi kommer hjem står Karen med aftensmad til mig, men jeg går bare direkte op på værelset og laver lektier. Da jeg er færdig ringer jeg til Jess. "Hallo?" siger hun irreteret, som om hun er blevet afbrudt i noget vigtigt. "Det' Zoe. Hvad laver du Jess?" spørger jeg nysgerrigt. "Zoe! For fanden, hvor har jeg været urolig. Hvor har du været?" spørger hun ophidset, men det er som om at hun undgår mit spørgsmål. "Jamen jeg var bare i Hide Park, og derefter på Oxford Street. Men hvad laver du, søde?" spørger jeg igen. "Arh, det lyder hyggeligt! Gid jeg havde været med. Jeg, altså... jeg... jeg er lige blevet færdig med lektier!" udbryder hun. "Hey, det er jo dejligt! Kan du så ikke komme over? Jeg er nemlig lige blevet færdig, og så kan vi hygge og kigge på tøj til modeshowet i næste måned. Please!" siger jeg bedende, for jeg vil bare ikke være alene i aften efter sådan en dag. "Ehhh, det kan jeg faktisk ikke... Vick kommer! Men vi ses i morgen." siger hun og lægger på. Arhh, så er jeg alene med alt mit selvhad endnu en aften...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...