Stand Up - 1D

Zoe er en populær pige der er har et drømmeliv. Hun er populær, har en lækker kæreste, de rigtige venner, er rig og har i det hele taget alt hvad man kunne ønske sig for penge... Men hvad hun ikke får er omsorg, og når man bryder sammen bliver man udstødt i de populæres kredse. Hvad gør hun?

25Likes
6Kommentarer
3280Visninger
AA

5. Middagen og festen

Mor, far og jeg sidder nu på en fin resturant ved det fineste bord på hele resturanten. "Hvordan går det så i skolen, Zoe?" spørger min far. "Jamen det går fint. Jeg var til engelsk årsprøve for en uge siden, og der fik jeg 10, så det er okay..." svarer jeg. "Jamen det er da flot, tillykke! Så til eksamen næste år, så gør du det bare lidt bedere og får 12!" siger min mor ophidset. Jeg mumler bare et 'mmhhh' som svar, og gør som om at menu-kortet er meget spændende. "Jeg tænkte på, vil du gerne med til Diors modeshow her i weekenden?" spørger min mor med håb i stemmen. Hun tror jeg bliver den nye, store designer, men sandheden er at jeg ikke går så meget op i tøj som man nok forventer jeg gør. Jeg elsker tøj, det er ikke det, men jeg elsker endnu mere at synge. Men det er der selvfølgelig ingen der ved, for jeg synger vildt dårligt, jeg kan bare godt lide det... "Zoe, jeg spurgte dig om noget!" siger min mor strengt og forvirret. Jeg er blev så opslugt af min egen verden, at jeg glemte at svare. "Unskyld, jeg hørte dig godt, jeg tænkte bare. Men det kan jeg ikke, desværre! Jon og jeg har halv-årsdag, og vi skal fejre den!" svarer jeg, som om jeg er ked af at jeg ikke kan komme med. "Det var synd, det ville ellers have været sjovt." siger min mor stille. "Hvad kunne i tænke jer at have?" spørger en tjener efter lidt tid. "Jeg tager nummer 38 og en flaske rødvin." siger min mor. "Jeg tager nummer 16 og et glas vand." siger jeg. "Og jeg tager nummer 49 og en flaske rødvin." siger min far og tjeneren nikker og går.

"Skal du ikke spise op?" spørger min mor efter vi har fået vores mad og spist i lidt tid. Jeg har spist ca halvdelen af min mad. Jeg starter på at spise, selvom det er klamt at tænke på at jeg bliver tykkere for hver eneste bid jeg tager. Til sidst bliver jeg færdig, og selvom jeg helst ikke vil indrømme det, så smagte det godt. Da vi har fået dessert tager vi hjem igen. Mor og far skal tidligt op, så de skal have en ordenlig nats søvn. Mor skal jo til Diors modeshow i Paris, og far skal på forretningsrejse i Singaporre. Jeg får huset alene... Yay! Eller noget, for i virkeligheden vil jeg meget hellere være sammen med mine forældre. Da jeg vågner er huset tomt, altså udover Karen, George og nogle andre tjenestefolk som jeg aldrig snakker med. Da jeg er færdig går jeg ned til morgenmad. Pandekager, kan jeg dufte oppe fra 1. etage. Min mave knurrer, men jeg minder mig selv om at jeg skal tabe mig. "Godmorgen miss McCartney. Der er 10 pandekager klar til dig." siger Karen glad da jeg kommer ned. "Godmorgen Karen. Tak, men jeg skal bare have 1 pandekage." svarer jeg lige så glad. "Jamen du skal da have lidt sul på kroppen. Tag 2, ellers bliver jeg ked af det!" siger Karen bestemt. Jeg sukker, og tager en nummer 2 pandekage over på tallerkenen. Da jeg er færdig går jeg op og brækker mig. Jeg børster tænder, og går så hen til Jess."Hej Zoe!" hviner Jess og krammer mig. "Hey Jess." mumler jeg og får mig fri af omfavnelsen. "Jeg tænkte på, nu er mine forældre væk, så skal jeg ikke holde en fest for alle i skolen?" spørger jeg glad, men jeg håber virkelig hun siger nej. "Selvfølgelig er det er god ide! Jeg hjælper med at pynte op! Vi tager afsted med det samme!" hviner Jess og hiver mig ud af døren.

Da vi er færdige med at pynte op er klokken 19 og festen starter klokken 21. Vi skynder os op, og vi går på skift i bad. Da jeg kommer ud er Jess inde i mit walk-in closet. Da jeg kommer ind står hun med en låkort (som i virkelig lårkort), sort kjole der sidder stramt og har en skulder, og på den skulder er der en stor sløjfe. "Må jeg ikke nok få den på i aften? Please! Du får den tilbage i morgen!" spørger Jess bedende med hundehvalpeøjne. "Jo, selvfølgelig må du låne kjolen, men så vil jeg bestemme tilbehør." svarer jeg bestemt. Hun nikker bare og går i bad. Da hun kommer ud har jeg lagt kjolen på sofaen med et par guld stiletter og et par guldarmbånd og ringe. "Tusind tak!" hviner Jess og krammer mig. Jeg selv har taget en irgrøn Calvin Klein kjole på der går til lige over knæet, men gør det sexet ved at den har en dyb udskæring ned til under brysterne, men gør den igen lillepige-agtig ved at der er et slags skørt fra taljen og ned. Der er et irgønt bælte der skiller dem ad, så i princippet kunne det godt være en nederdel og en bluse fordi de er så forskellige, men det er det ikke. Jeg har sorte stiletter på, der går som et net over mine fødder, og har kun et guldarmbånd på.

De første gæster der kommer er Vick, Daren og Jon, selvfølgelig. "Du ser godt ud!" siger Jon og kysser mig. Jeg skubber ham væk, for der kommer flere og vi står i døren. Jeg guider alle folk enten nedenunder i vores mini-diskotek eller ind i stuen, hvor Jess og jeg pyntede op. Jeg er ikke vant til at få meget at drikke, så klokken 12 er jeg fuld. Jeg sidder i stuen, hvor der er mange der danser, men også mange der står rundt omkring og flirter og snaver. Vick og Daren står over ved vinduerne og snaver. Jess står og flirter med en eller anden random dreng ovre ved døren. Jon og jeg går ud og henter mere at drikke. "Du skal vide, at jeg er virkelig glad for at have dig som kæreste." siger Jon og kysser mig da vi når ud i køkkenet. Det udvikler sig, men til sidst skubber jeg ham væk. Jeg drikker lidt mere...

Jeg vågner op i min seng. Hvordan jeg er kommet derop ved jeg ikke. Jeg tager tøj på og går ned for at få noget morgenmad. Der er virkelig rodet nedenunder, men det er heldigvis ikke mig der skal rydde det op. Jeg går ind i køkkenet hvor Karen står og hælder friskpresset appelsinjucie op i et glas. Ved siden af står der engelsk morgenmad. Uhm, det ser lækkert ud. Jeg kommer i tanke om at jeg slet ikke fik aftensmad i går, så min mave gør ret så meget ondt. "Godmorgen miss McCartney. Eller skulle vi sige god middag, klokken er halv 1. Men der er din morgenmad." siger Karen glad, måske lidt for højt. "Karen, kan du ikke dæmpe dig lidt. Jeg har hovedpine." beklager jeg mig. Jeg tager min morgenmad, og løber op ad trapperne. Da jeg kommer op på værelset, trækker jeg gardinerne for, lyset er for skarpt, og sætter mig og spiser morgenmad mens jeg ser tv. Da jeg har spist halvdelen kan jeg ikke have mere, men styrter ud på toilettet og kaster op. Jeg børster tænder, og gør som ingenting...

 

Kære læser

Undskyld fordi jeg ikke har skrevet i lang tid, jeg har haft lidt travlt. Vil du ikke nok favoritte, like og kommentere? Jeg vil meget gerne have konstruktiv kritik! Det vil også hjælpe mig med at skrive, nogen gange går jeg bare i stå, hvis du favorittede, likede eller kommenterede, fordi så ved jeg at der er nogen der venter på at der kommer mere...

Knus true directioner <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...