Stand Up - 1D

Zoe er en populær pige der er har et drømmeliv. Hun er populær, har en lækker kæreste, de rigtige venner, er rig og har i det hele taget alt hvad man kunne ønske sig for penge... Men hvad hun ikke får er omsorg, og når man bryder sammen bliver man udstødt i de populæres kredse. Hvad gør hun?

25Likes
6Kommentarer
3305Visninger
AA

12. Forvirrende

Jeg vågner af at en solstråle lyser ind gennem mit hvide gardin der næsten er gennemsigtigt. Jeg rejser mig langsomt op, jeg har intet jeg skal nå i dag. Jeg vil bare nyde livet, slappe af for en gang skyld. Jeg tager en tur i jacuzzien, børster tænder, ligger naturlig make-up og ligger mit hår op i en perfekt knold. Derefter tager jeg en af mine OnePiece, den er lysegrå med lyserødt mønster over brystet, ved anklerne og langs hættekanten. Jeg lunter ned og henter noget morgenmad og lidt sunde snacks fra køleskabet i mit tekøkken, og smider mig så på sofaen i tv-stuen. Jeg tænder for tv'et og sætter Clueless på, som jeg synes er sød. Da jeg er færdig med at spise (en pandekage og et æble), ser jeg filmen færdig og ligger derefter bare og stirrer op i loftet. Det er så hvidt at det snart skærer i øjnene. Det er så perfekt, så perfekt som min mor og far. Jeg passer ikke ind i den her familie. Mine forældre er så perfekte, og jeg er som det sorte får. Det der bringer uheld. Uønsket. Det er det ord jeg kommer til at tænke på når jeg tænker på mig selv. Jeg er uønsket, min mor og far er ligeglade med mig. De kom ikke engang på hospitalet! Den velkendte prikken begynder igen i mine øjne og jeg gider ikke holde dem tilbage. Jeg rejser mig og går ud på toilettet hvor jeg finder medicinen frem mod vanden i lungerne, min mobil bippede lige at jeg skulle tage det nu. Jeg tog pillerne frem, og fandt de to frem jeg skulle tage. Lige før jeg skulle til at tage dem sagde noget klik og jeg hælder alle pillerne i glasset ud i min hånd, hvilket vil sige omkring 50 piller. Jeg sluger dem hurtigt og sætter mig så ind i sofaen og venter på enden.

Det ringer på nedenunder, men jeg sidder som en sten. Jeg kan høre nogen snakke dernede og hører en løbe op ad trapperne. Hvorfor kan jeg ikke bare dø i fred. "Hva' så Zoe? Har du det godt?" spørger Louis overfriskt og krammer mig. "Fint!" siger jeg bare ligegladt og kigger ned i jorden. Han sætter sig og vi snakker om alt og intet i 20 min før han rejser sig og går ud på toilettet. "Zoe?" råber han og jeg kan høre han kommer nærmere. "Ja?" råber jeg tilbage. "Er det her ikke de piller du fik i går?" spørger han da han kommer ind i stuen med pilleglasset der er tomt i hånden. "Jamen det er jo tomt?! Du kan da ikke have nået at have taget så mange piller medmindre... medmindre du prøver at begå selvmord! Zoe, har du taget alle de her piller for at begå selvmord?" råber han nærmest og kigger skræmt på mig. Jeg nikker og kigger ned i jorden igen. Jeg kan ikke klare at møde hans fantastiske blå-grønne øjne. "Zoe!" råber han og hiver mig op ad sofaen og med ud på toilettet. "Kast dem op! NU!" råber han og kigger bekymret på mig, men jeg ryster hårdnakket på hovedet. Louis sukker og hiver sin mobil frem. "Hallo det er Louis Tomlinson. Jeg skal bruge en ambulance til..." siger han og kigger spørgende på mig. Jeg ryster på hovedet for han skal ikke tilkalde en ambulance. "Til det palæ hvor Stella McCartney bor i, De ved. Vest for Hyde Park. Tak!" tilføjer han og kigger opgivende på mig. "Så skal vi bare vente, ellers kan du også vælge at kaste dem op!" siger Louis og smiler smørret til mig. Jeg ryster på hovedet endnu en gang og ligger mig ned på det hårde, kolde gulv i fosterstilling for jeg har lige pludselig meget kvalme. "Det må du selv om!" mumler Louis og sætter sig ved siden af mig og holder mig i hånden. Jeg er for svag til at trække hånden til mig, for jeg har ikke lyst til at røre mig, jeg er sur på ham.

Efter det der føles som lang tid kommer ambulancen og i mellemtiden har Louis siddet og snakket til mig så jeg holdt mig vågen, selvom jeg mest af alt har lyst til at sove. "Hvad er der sket?" spørger en mand i hvid kittel mens to andre mænd løfter mig op på en båre. "Hun har taget piller, hun fik det her glas i går og i dag var det tomt." siger Louis og følger med mændene og manden i kittlen nedenunder og ind i ambulancen. "Hvordan opdagede De det?" spørger lægen fjernt i mens han undersøger mig. "Jeg kom over til hendes hus og skulle på toilet og så, så jeg glasset der var tomt." siger Louis lige så fjernt. Farverne flyder sammen og tilsidst danner alle farverne en regnbue. Til sidst er alt sort og det eneste jeg kan høre er stemmerne. Jeg kan høre dem snakke i det fjerne, men jeg kan ikke skelne ordene fra hinanden før en genkendelig stemme kommer. "Zoe, du bliver nødt til at holde dig vågen. Zoe, please!" siger en bedende stemme, Louis' stemme. "Zoe! Gå mod lyset, så skal du finde lykke. Gå mod lyset og vi kan leve videre på den gård vi altid havde ønsket os." siger en silkeblød stemme. En stemme jeg troede jeg aldrig skulle høre igen. En stemme jeg har savnet for groft. Min storebrors stemme. "Zoe, kom tilbage! Du må ikke gøre det mod mig. Vær sød Zoe, jeg beder dig!" trygler Louis' stemme igen. Jeg står på en mørk gang hvor man akurat lige kan skimte hvor man går. Der er hvævede lofte og vægge med flotte udskæringer og malerier, men nede for enden af gangen kan jeg se en prik lys, som en dør der står på klem. Når jeg tager et skridt imod den kommer Josh' stemme, og når jeg står stille kommer Louis' stemme. Den lange, hvide kjole's tynde stof flagrer om mine bare ben. Jeg ved ikke hvornår jeg har fået den kjole på, men den er smuk, den er unik. Jeg stopper op, for det er forvirrende. Hvor er jeg? Hvorfor siger Josh at vi ses igen? Det gør vi jo ikke! Da jeg stopper begynder Louis' smukke stemme igen. Jeg sætter mig ned på gulvet med ryggen mod væggen og tænker. Tænker til alt lige pludselig bliver lyst og gangen forsvinder...

 

 

Her er et lille kapitel, men jeg vil stadig gerne have at i favoritter, liker og kommentere. Jeg vil sindsyg gerne have at vide hvad jeg kan gøre bedre så den her movellas bliver bedre. Kyssssss

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...