Stand Up - 1D

Zoe er en populær pige der er har et drømmeliv. Hun er populær, har en lækker kæreste, de rigtige venner, er rig og har i det hele taget alt hvad man kunne ønske sig for penge... Men hvad hun ikke får er omsorg, og når man bryder sammen bliver man udstødt i de populæres kredse. Hvad gør hun?

25Likes
6Kommentarer
3259Visninger
AA

8. Farvel

Først en læsermeddelse til alle jer dejlige læsere. I skal vide at jeg har gjort sådan at kun Liam har en kæreste (altså Danielle), men at Louis ikke har. Husk at favoritte, like og kommenter. Jeg vil meget gerne høre hvad jeg kan gøre bedre.

Kys true directioner <3

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Farvel Karen og George. Håber i kan tilgive mig engang...

Jeg mærker vandet omslutte mig som et iskoldt tæppe det bliver svøbt om mig. Jeg synker, og jeg ligger bare og kigger op gennem overfladen til alt bliver sløret...

 

LOUIS' SYNSVINKEL:

Jeg træder ud af Starbucks med en kaffe i den ene hånd, og en bolle i den anden. Jeg kigger mig omkring, men der er ingen steder at sidde. Noget fanger mit blik, noget henne ved broen. Jeg fokusere og taber bollen og kaffen. Jeg styrter afsted, løber ind foran nogle biler der bremser på hvinende dæk. Jeg løber over til stedet hvor jeg så hende, men der er ingen. Jeg kigger ud over kanten og der er hun. Jeg smider jakken og hopper i efter hende. Jeg svømmer ned og griber i blinde for at få fat i hende. Til sidst får jeg fat i noget stof, som jeg trækker med mig op. Jeg bryder gennem overfladen, og ser at jeg har fået fat i hendes kjole. Jeg trækker hende over vandet, og svømmer hen mod stigen. "HJÆLP!" råber jeg mens jeg bakser hende op ad stigen. "SÅ HJÆLP DA FOR POKKER!" råber jeg endnu højere. Der er en eller anden der tager hende fra mig og hiver hende det sidste stykke. "Jeg har ringet til en ambulance." siger personen, vidst en dreng. Jeg kommer op, og ser det er Liam der hev hende op. Hvor elsker jeg dog den dreng! "Tak!" hvisker jeg mens tårerne løber ned ad kinderne på mig. Han nikker bare, og jeg sætter mig på hug ved siden af pigen. Jeg tør ikke gøre noget, hvad nu hvis jeg gør det forkert og hun dør? Jeg kigger bare på hendes tomme, grønne øjne der bare stirrer lige ud i luften. Hendes sorte hår sidder i en perfekt hestehale, og hendes make-up er naturlig. Hun har en knælang kjole på, der er blomsterprintet og hun har hvide stiletter. Overklassespige. Det stråler ud af hende, men alligevel ser hun træt, udmattet, ked af det og opgivende ud. Hvordan kan det gå så galt?

Efter det der føles som en evighed kommer ambulancen endelig. De bærer pigen ind i ambulancen og jeg skal til at stige ind da en læge spørger mig de dummeste spørgsmål ever. "Er De hendes redningsmand?" spørger han, som om at de dryppende tøj og våde hår ikke er nok svar. Jeg nikker og stiger ind, og ambulancen suser mod hospitalet. Hun bliver kørt ind i en stue, og jeg sidder bare udenfor og venter. En sygeplejerske kommer og spørger ind. "Er De hendes kæreste?" spørger hun høfligt. "Næh, jeg så hende bare springe." svarer jeg træt. "Så De ved ikke hvem hun er?" bliver hun ved. "Nej, som sagt fandt jeg hende bare!" nærmest råber jeg frustreret. Hvorfor kan hun ikke bare forstå det? Hun nikker og går hurtigt. Måske var jeg for hård? Men jeg ved jo ingenting. Jeg ved bare at hun sprang. At hun prøvede at tage sit eget liv. Jeg får en sms. #Hvordan har du det? Er hun okay? Har de fået liv i hende overhovedet?# skriver Liam. #Jeg har det fint, fryser lidt, men okay. Jeg ved ikke om hun er i live, jeg sidder udenfor og bliver krydsforhørt om hende.# skriver jeg hurtigt tilbage, da jeg kan se en læge nærme sig. "Hr.? Hvad er Deres navn, sir?" spørger han høfligt da han kommer hen til mig. "Mit navn er Louis Tomlinson, sir. Er hun i live?" spørger jeg lige så høfligt. "Hr. Tomlinson, hun er i live og sidder lige nu og snakker med en sygeplejerske, men hun skal desværre blive på hospital i lidt tid da hun har fået vand i lungerne, og hun skal tage medicin mod det." siger lægen trist. "Forresten, vi har fundet hende i systemet. Hendes navn er Zoe McCartney." tilføjer han før han går. McCartney? Den McCartney?

Jeg går ind til hende, og der sidder hun. Hendes kjole og høje hæle er skiftet ud med hospitalstøj, men ellers ser hun ud som hun gjorde sidste gang jeg så hende. Eller det vil sige at hendes hår er løst, men det sidder stadig perfekt. Hendes make-up sidder stadig perfekt, den eneste forskel fra sidste gang jeg så hende er bare at hun er vågen og at hendes hår er tørt. "Hey. Mit navn er Louis Tomlinson, hvordan har De det?" spørger jeg høfligt. "Altså ud over at det er lidt svært at trække vejret har jeg det fint. Jeg hedder forresten Zoe McCartney!" siger hun ironisk. "Det ved jeg miss!" siger jeg igen høfligt. "Vil du ikke nok stoppe med at snakke høfligt? Hvor gammel er du lige, 50 år?" siger hun irreteret. "Nej jeg er 20 år, men jeg skal lade være med at være høflig hvis det er det der nager dig! Men jeg har et spørgsmål til dig, hvor prøvede du at begå selvmord?" spørger jeg intresseret mens jeg sætter mig på stolen ved siden af hende. "Ehm, altså... Jeg prøvede abselut ikke at begå selvmord!" udbryder hun efter lidt tid. Hvorfor lyver hun? Fortjener jeg ikke at høre sandheden efter at have reddet hende? "Nårh, men hvor er dine familie? Du er datter af Stella McCartney, ik? Hvor er hun så?" spørger jeg ivrigt. "Jeg ved det ikke, min far sidder sikkert i Singaporre og min mor er nok på arbejde. Jo, det er Stella McCartney, den berømte designer. De kommer ikke, det ved jeg!" stønner hun irreteret. "Hvorfor ikke?" bliver jeg ved. "Hører du efter, de har travlt med arbejde! De har ikke tid til mig! Jeg er en fejl, forstå det dog!" råber hun mens tårer triller ned ad kinderne på hende. De ramte mig dybt i hjertet, og fra da af gav jeg mig selv et løfte. Jeg vil være der for hende, indtil hun får det godt...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...