Stand Up - 1D

Zoe er en populær pige der er har et drømmeliv. Hun er populær, har en lækker kæreste, de rigtige venner, er rig og har i det hele taget alt hvad man kunne ønske sig for penge... Men hvad hun ikke får er omsorg, og når man bryder sammen bliver man udstødt i de populæres kredse. Hvad gør hun?

25Likes
6Kommentarer
3281Visninger
AA

14. Det private værelse

Du vil nok aldrig forstå at jeg ikke vil have dem ind i værelset, så derfor vil jeg prøve at forklare hvordan det ser ud og hvorfor det betyder så meget. Først og fremmest er det et stort værelse, så der er plads til lidt af været. Josh og jeg lavede det for 3 år siden, og siden da har jeg ikke rykket om på møblerne eller malet den pastelgrønne farve på væggene over. Når man kommer ind ad døren er der på venstre side mit læsehjørne. Det består af en hvid, gammeldags chaiselong og lænestol med pastelgule og pastelgrønne puder, et lille, hvidt bord med en gammel, guld lysestage og tre store, pastelgule bogreoler der går fra gulv til loft og skærmer fra resten af rummet. På hylderne er der alle de bøger og cd'er jeg syntes er gode. Der ligger også nogle få plader, for på en af hylderne står der en grammafon jeg arvede fra min oldemor og som vi så malede pastelgrøn, Josh og jeg. På væggene er der alle mine yndlingscitater, både dem der er skrevet og sagt af kendte og bekendte. På den anden side af bogreolerne, bagerst i værelset er der et kæmpe vindue fra den ene væg til den anden der går fra loftet til hoften. Vindueskarmen er ekstra bred, så der ligger et tykt, lyserødt tæppe og er lyselilla og lyseblå puder, så man kan sidde der. På venstre side af vinduet er der billeder af Josh og jeg i hvide trærammer, og der er så mange at de går helt ned til det lyse, slidte trægulv. På højre side af døren er der en mini-café med et lille hvidt café-bord, to café-stole med lysegule puder og en gammeldags disk der skærmer hen mod vinduet med en gammeldags kaffe- og bage-maskine og et cupcakes-stativ med cupcakes i pastelfarver, og i skabene er der chips, chokolade, lakrids og vingummier. På væggene er der billeder som Josh og jeg har taget af Paris, og over café-bordet er der en gammel tavle i en træramme hvor der står:

Velkommen til Café Paris

En kop kaffe: 1,50 pund

En cupcake: 1 pund

En kop kaffe og en cupcake: 2 pund

Bon appetit!

Josh havde skrevet det da vi holdte pause med kaffe og cupcakes, og siden har det stået der. På den anden side af disken, mellem café'en og vinduet er der et stykke plads hvor der er en mini-scene med et gammelt klaver der er malet lyselilla, en guitar der er lyserød og en gammel mikrofon i sølv. Der plejede Josh og jeg give koncerter for hinanden, men siden han døde har jeg sat min dukke Anastacia foran scenen, så jeg kan spille for hende. Hun er en special-fremstillet porcelændukke der er i menneskehøjde, med skinnende, lange, kobberrøde krøller, et sødt, smilende ansigt med buttede kinder og skinnende brune øjne og en pastelgrøn kjole og hvide sko. Jeg fik hende af Josh i 10-årsfødselsdagsgave, og siden har jeg passet godt på hende, og nu er hun som en kontakt til Josh, så når jeg snakker til hende, snakker jeg til Josh. Over scenen er der alle mine yndlingssangtekster skrevet med sirlig, lyserød skrift.

"Wow..." hvisker Liam og går forsigtigt ind i rummet med Louis, Niall, Harry og Zayn lige i hælene. "Drenge, please. Vil i ikke nok gå med ind i stuen?" spørger jeg desperat og Zayn vender sig mod mig. "Vent lidt, smukke. Vi vil lige se det her rum, okay?" siger han beroligende og går helt ind i rummet. "Cupcakes!" råber Niall med det samme og de andre tysser på ham. "Det er okay, i må gerne tage nogle." siger jeg opgivende. Nu har de set rummet, så kan de lige så godt blive her. Jeg finder seks tallerkener frem og drengene tager to cupcakes hver og jeg tager en. Vi går hen til vindueskarmen, og Niall og Harry sætter sig på tæppet mens jeg sætter mig på gulvet med ryggen mod Niall's ben og Louis, Liam og Zayn sætter sig på gulvet overfor mig. "Hvad er det her for et rum? Det har en atmosfære som i en kirke, det er som om at man skal være stille og ikke forstyrre noget!" spørger Zayn stille om mens han tager en bid ad den første cupcake. "Der er ikke noget specielt ved rummet, og i kan larme lige så meget i vil." lyver jeg, for godt nok har de set det, men historien vil jeg helst ikke have de får. Zayn nikker og vi spiser vores cupcakes i stilhed.

"Hvilken skole går du egenligt på?" spørger Liam da vi er færdige med cupcakesne. "Oxford Private School." svarer jeg, det er mærkeligt, for den hedder Oxford selvom den ikke ligger i nærheden af Oxford eller i det mindste Oxford Street. "Går du i skole i Oxford?" måber Niall og jeg griner. "Nej, jeg ved faktisk ikke hvorfor den hedder Oxford, det gør den bare. Men den ligger lidt under en halv time herfra." griner jeg muntert, mit humør er lige kommet i top igen. "Nååååååårh... Okay. Har du mange venner der?" spørger Niall og griner nervøst. Arh, hvor er han dog sød! "Jamen der er Jess, Vick, Hannah og Daren, og så min eks-kæreste Jonathan, men han er ikke min ven." svarer jeg og jeg bemærker i baggrunden at Harry rejser sig. "Så har du ret mange venner... Hvornår slog dig og Jonathan op?" spørger Zayn nervøst og jeg fniser lidt over hans nervøse tone men stopper hurtigt igen. "Praktisk talt, så har vi ikke slået op endnu så han er min kæreste stadig, men han har været mig utro, så jeg har helt sikkert planer om at slå op, men jeg ved ikke hvordan, for jeg vil have det gør lige så ond som det gjorde på mig da jeg fandt ud ad det. Nogen idé'er?" forklarer jeg i en lang køre og Louis smiler og siger: "Jamen søde, syntes måske det var sjovt da han sårede dig? Nej, vel? Så skal du jo heller ikke såre ham, jeg syntes at du skal være lidt led, men ikke lige så meget som han var, for det er han ikke værd. Du fortjener bedre, jeg syntes du skal sms'e til ham at det er ovre uden nogen forklaring, så kan han selv regne ud hvad han har gjort." siger han sødt og jeg nikker og finder min mobil frem, går ind på beskeder og finder 'Loverboy's nummer som han hedder på min mobil og skriver:  

Hey Loverboy

Det er ovre, nyd dit singleliv!

 

Da jeg har sendt det lyder Harry's hæse stemme: "Hvem er det der er på alle billederne?"

Jeg får tårer i øjnene, nu skal jeg til at forklare det. Da den første tåre forlader min øjenkrog trækker Niall mig op i hans favn og Harry vender sig om og ser forskrækket på mig. "Undskyld. Det var ikke ment for at såre dig. Er det Jonathan?" spørger Harry og faster hen og sætter sig ned ved siden af mig igen og begynder at nusse mit knæ. Louis og Liam tager hver en hånd, så det er kun Zayn der ikke gør noget, mens hans øjne er også nok støtte. "Nej, det er ikke Jonathan. Det er min bror. Eller det var. Han døde for et år siden ved at han blev kørt ned, og det er min skyld." siger jeg stille og flere tårer stryger ned ad min kind og efterlader våde mærker. "Var han en kendt? Hvad hed han? Og det kan da umuligt være din skyld!" siger Zayn og sender mig et beroligende blik. "Han var ikke kendt, han hed Josh McCartney, men han var min skytsengel. Og jo, det var min skyld, jeg provokerede manden der kørte." svarer jeg irreteret over at de graver i det, men de skal jo også have det at vide på et eller andet tidspunkt. "Men hvorfor ville han så køre Josh ned? Og hvad kunne være så slemt at han ville slå nogen som helst ihjel?" spørger Liam, den fornuftige som altid. "Jamen han ville heller ikke køre Josh ned, han ville have ramt mig, men det var mørkt og vi lignede hinanden. Men jeg sagde noget med at jeg ikke kunne forstå hans religion, og det blev han åbenbart stødt over." siger jeg stille og Niall giver mig et klem. "Jamen du kan ikke gøre for at han bliver hurtigt hidsig, vel? Det er ikke din skyld, smukke, hvis der er nogen der skal have skyldfølelse, så er det ham drengen." siger Louis og giver min hånd et klem. Jeg nikker.

Da jeg er færdig med at græde, føler jeg mig tusinde gange lettere. Jeg tænkte lidt over det, og det er jo ikke min skyld at Josh er død. Jeg provokerede ham, ja, men det er ikke ensbetydende med at han skal slå et menneske ihjel, vel? Så skyldfølelsen er lettet relativ meget, nu er det kun en lille del af mine tanker. Josh ville heller ikke have at jeg skulle bebrejde mig selv, han ville sige at jeg skulle komme videre. Men jeg har stadig problemer; mine forældre skal formodenligt skilles, Jonathan var stadig utro og Josh er stadig død. Men nu virker alt mere overskueligt. "Er du okay smukke?" spørger Niall forsigtigt da han kan mærke at jeg er ved at falde til ro. Jeg nikker. "Nårh drenge, vil i høre historien om værelset her? Og vil i se resten af mit 'værelse' eller hvad?" spørger jeg friskt og vrider mig blidt ud af Niall's greb og trækker Liam og Louis på benene. De nikker.

"Men det var det!" afslutter jeg efter at have vist drengene rundt i mit 'værelse' og fortalt historien om alle tingene. Jeg har aldrig været så åben over for nogen, udover Josh, før og det føltes rart, men også skræmmende på en måde. "Kan vi ikke gå tilbage til dit private værelse, det var mere personeligt og hyggeligt. Resten minder mig om en udstilling!" spørger en stemme med lækker irsk accent og griner nervøst. Lækker? Okay, hvor kom den fra? Jeg er for mærkelig! Jeg nikker og vi går tilbage sammen, men Louis trækker mig tilbage. "Hvorfor fortalte du mig det ikke?" spørger han såret. "Hvad Lou?" spørger jeg forvirret. "Det med Josh!" udbryder han, som om at jeg selv kunne regne det ud. "Øhm, vi har kendt hinanden i hvor lang tid?" spørger jeg tøvende. "14 dage og 2 timer." svarer Louis med det samme, creepy! "Eh, okay. Men jeg syntes ikke det var passende at sige når jeg ikke kendte dig så godt. Plus at det var heller ikke meningen at i skulle vide det, det var kun fordi at i snagede." siger jeg irreteret og begynder at gå men Louis hiver mig igen tilbage. "Hvad så med Niall?" spørger han anklagende. "Hvad er der med Nialler?" spørger jeg overrasket, hvorfor skulle Niall lige pludselig på banen? "Har i noget kørende?" spørger Louis stille og jeg kan ikke lade være med at grine. Louis kigger overrasket på mig. "Om Nialler og jeg har noget kørende? Hvis jeg har noget kørende med, så er det dig!" griner jeg, det er for sjovt det her! Louis smiler, kysser mig på kinden og tager min hånd og trækker mig ind til de andre. "Hva' så turtelduer?" spørger Harry for sjov der sidder henne ved klaveret. Zayn sidder henne i vinduet og stirrer ud i haven, Liam er henne ved bøgerne og Niall ved cd'erne. Louis sætter sig ved siden af Harry og begynder at spille mens Harry kigger. Jeg går hen til Liam og Niall. "Michael Búble! The Eagles! The Kooks! Westlife! Hey, der er også The Beatles, One Repuplic, The Fray, Take That og Ed Sheeran!" udbryder Niall glad og tager en bunke cd'er og render ud af døren og lidt efter kan jeg høre starten på 'Fever' fra Michael Búble på cd'en 'Michael Búble', det er en af mine yndlingssange. "Hey den står der et brudstykke fra på væggen her!" råber Harry og jeg griner som svar. Niall skruer op og kommer rendende ind i værelset igen mens han danser og synger med. "Fever when you hold me tight. Fever." synger han og jeg griner højere.

Jeg vender mig mod Liam der står og ser koncentreret på bøgernes titler. "Finder du nogle gode bøger?" spørger jeg drillende. "Ja, faktisk. Det er lidt pinligt, men jeg er fan af 'Stolthed og Fordomme' og 'Stormfulde Højder', og dem har du..." siger Liam og rødmer, sødt! "Liam, det er ikke pinligt! Det er utroligt sødt!" siger jeg og smiler stort. Han smiler skævt og vi går sammen tilbage til de andre. Zayn sidder stadig for sig selv, så jeg går hen til ham. "Hey Zayni. Hvad laver du?" spørger jeg og sætter mig ved siden af ham bare på gulvet. "Ikke noget!" siger han og rejser sig og går hen til Liam der sidder ved café-bordet. Niall kommer dansende hen til mig og trækker mig op og danser med mig. Jeg griner højt. På et eller andet tidspunkt skulle det jo gå galt og det gjorde det så i midten af 'Moondance' hvor vi så falder og jeg lander ovenpå ham. Han ligger låst fast og jeg griner bare uden at flytte mig. "Tag dig tid!" siger Niall forpustet under mig men jeg griner bare videre. Da jeg er færdig ruller jeg af ham og får grineflip igen. Niall kigger først underligt på mig og begynder så selv at grine. Da vi begge er færdige står Louis, Harry, Liam og Zayn i en firkant om os og ser ned på os. "Hvad skal vi lave?" spørger Harry efter flere minutters stilhed. "Vi kunne holde filmaften!" råber Niall og hopper på benene. Han, Harry og Zayn spæner ind i stuen, mens Liam bare går roligt efter og Louis bliver ved mig der stadig sidder på gulvet. "Kom så!" siger Louis og trækker mig op og stå. Vi står 5 cm fra hinanden og Louis' hoved nærmer sig langsomt, tøvende. Vores læber mødes, det bobler i min mave. Louis udvikler det til et snav og låser sine hænder bag min ryg. Jeg låser mine i hans nakke og presser ham tættere på mig.

"Kommer... hvad laver i?" spørger en såret, irsk velkendt stemme. Niall. Jeg river mig løs og hopper en meter fra Louis. Niall løber ud af værelset før jeg kan nå at sige noget. "Flot Lou! Nu fortæller han det til de andre." siger jeg irreteret og vender mig mod Louis der står og kigger uskyldigt på mig. "Gør det noget?" spørger han og blinker frækt til mig. Jeg sukker. "Men hvis vi er kærester, så gør det jo ikke noget, vel? Man må da gerne kysse sin kæreste!" siger Louis, jeg kan virkelig ikke se hvor han vil hen. "Men vi er ikke kærester Lou!" siger jeg selvom jeg inderst ind gerne ville være sammen med ham. Han har en fantastisk effekt på mig, og han ville klart være bedre end Jonathan men der skal heller ikke meget til. "Zoe McCartney, vil du gøre mig æren af at være din kæreste?" spørger Louis højtidligt og tager min ene hånd. Jeg nikker og kysser ham blidt på munden. Vi går hånd i hånd ind i stuen hvor Harry, Liam og Zayn ligger på tre af de seks madrasser der er ligget frem på gulvet. Niall er her ikke. "Nårh turtelduer. Så kunne i være her, hva?" siger Harry og smiler frækt. "Vi har faktisk noget vi vil sige." siger jeg glad og Harry's smil blegner. "Spyt ud!" siger Zayn. Tre par øjne er rettet mod os, vi har deres fulde opmærksomhed hvilket er ret sjovt. "Zoe og jeg er sammen!" siger Louis stolt og kysser mig på kinden. "Tillykke!" råber Harry og Liam i munden på hinanden. Drengene kommer alle hen og krammer os og bagefter ligger os hen på madrasserne. Niall kommer gående ind ad døren med alt usundt i dette hus i sin favn. "Hvad er jeg gået glip af?" spørger han og stiller tingene og ligger sig ned ved siden af mig. "Zoe og jeg er sammen!" siger Louis glad og ligger en arm om mig. Vi ligger sådan: Zayn, Liam, Harry, Niall, mig og Louis. "Hvad skal vi se?" spørger Zayn. "Jeg stemmer for 'Grease'!" siger Louis og griner lidt. "Scarface!" siger Zayn. "Toy Story!" siger Liam. "Clueless!" siger jeg. "Pirates of the Carribean." siger Harry. Niall er den eneste der ikke siger noget. "Niall, du bestemmer for du er den eneste der ikke har sagt en film!" siger jeg højt så jeg overdøver de andre. Han nikker. "Toy Story!" siger han og Liam smiler triunferende mens de andre sukker beklagende. Jeg griner af de andre og Niall smiler blegt. Hvad er der med ham?

 

 

Så er jeg tilbage fra ferie, undskyld venetetiden. Det næste stykke tid ved jeg ikke hvor meget der kommer, da jeg starter i en hel ny klasse i morgen og skal lige falde til rette. Men jeg vil stadig gerne høre jeres kommentare om hvad i syntes. Syntes i der skal være fra andres synsvinkler? At det går for hurtigt? For langsomt? Forstår du det ikke? Smid en kommenar ind! Like og favorit også, og hvis du er i tophumør så læs også lige min anden movella 'Is it true?' også med de dejlige drenge! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...