Stand Up - 1D

Zoe er en populær pige der er har et drømmeliv. Hun er populær, har en lækker kæreste, de rigtige venner, er rig og har i det hele taget alt hvad man kunne ønske sig for penge... Men hvad hun ikke får er omsorg, og når man bryder sammen bliver man udstødt i de populæres kredse. Hvad gør hun?

25Likes
6Kommentarer
3273Visninger
AA

15. 2 måneder efter

  *2 måneder senere*

Jeg løb gennem gennem gangen så hurtigt som mine ben tillod. Han kommer efter mig, og så får jeg samme skæbne som de stakkels drenge. Jeg ser Louis' døde, stirrende øjne for mig og får på en eller anden måde farten endnu mere op. Det er min tur nu. Han tog først Louis, så Niall, så Harry, så Liam og til sidst Zayn. Nu er turen kommet til mig, jeg er ikke et øjeblik i tvivl. Han havde jo ikke sagt det eller noget, men jeg kan mærke det, dybt nede i maven. Jeg løber og indser først nu at det er et hospital jeg er på. En dør slår op omkring 10 meter foran mig og en mand i en hættetrøje træder ud af den og hætten falder ned. Jonathan! Lyset glimter i kniven han har i hånden og jeg ser ham lige smile et ondskabsfuldt smil før jeg løber den anden vej, men det hjælper ikke. Jeg kan høre ham bag mig, hans åndedræt er lige bag mig. Jeg lukker øjnene et sekund og beder til Gud om at lade mig komme op til drengene og Josh før jeg vender mig mod Jonathan og alt bliver sort....

Jeg slår øjnene op og ser op i det velkendte hvide loft. Det var bare en drøm siger jeg til mig selv mens jeg behersker mig nok til at rejse mig langsomt op og gå ind i stuen. Jeg sukker lettet da jeg ser drengene ligge og sove fredeligt. Det var heldigvis bare en drøm! Jeg lister forbi dem og ind i mit walk-in closet og finder noget tøj og går så ind i badeværelset, og tænder for vandet i bruserne. Det varme vand har en beroligene effekt på mig, så da jeg endelig træder ud er jeg rolig, selv efter drømmen. Jeg tager mit tøj på og lægger makeup og til sidst fontører jeg mit hår. Jeg regner med at drengene sover så tungt at de ikke bliver vækket af det, ellers er klokken altså også 10. Jeg gider ikke glatte håret eller krølle det eller sådan noget for mit hår gider alligevel ikke glattes for så krøller det bare alligevel, og krøller.... Det gider jeg bare ikke.

Jeg træder ud af badeværelset og går ind i stuen for at vække drengene. Det kan da ikke passe at de ALTID kan sove så længe. Jeg får et chok. De er væk! 

"Louis? Niall? Harry? Liam? Zayn?" råber jeg og kigger forsigtigt rundt i min 'lejlighed'. "Det er ikke sjovt! Kom nu frem!" råber jeg højere, sur på dem. De ved ikke hvad jeg drømte i nat, så de ved ikke hvor skidebange jeg er lige nu for at de er.... døde. Det kan også være at de slet ikke var der da jeg kiggede lige før jeg gik i bad. Det kan være at det bare var noget jeg forstillede mig, og at drømmen slet ikke var en drøm men virkelighed. Vandets beroligende effekt er fuldstændig væk og jeg er lige så bange som før, hvis ikke mere. Hvad hvis Jonathan går rundt i min lejlighed med en kniv i hånden lige nu? Jeg bevæger mig hen mod trappen til nedenunder for at komme væk. Jeg vil ikke dø. For 2 måneder ville jeg gerne, men altså nu syntes jeg bare at det er fedt at leve igen. 

Jeg sætter farten op jo længere jeg kommer hen mod trappen og til sidst løber jeg ned ad trappen i fuld fart og støder ind i en høj, muskeløs mand. Nu ender mit liv, tænker jeg og en tåre løber ned ad min kind mens jeg tænker på drengene og Josh.

"Zoe, hvad er der galt?" spørger en bekymret stemme som jeg lige nu er ubeskriveligt glad for at høre. Louis' stemme. jeg kigger op i hans blå øjne og og han kigger forvirret på mig. "Åh Louis. Jeg troede i var døde! Jeg havde et maridt og så var i der ikke. Louis, jeg var så bange." hulker jeg mens jeg klynger mig til ham. Louis mumler beroligende ord i mit øre og stryger mig over håret. 

Da jeg er faldet til ro giver jeg slip på ham og ser at hans bluse er våd af mine tårer og siger undskyld. "Du skal da ikke undskylde! Hvis der er nogen der skal undskylde så er det mig! Jeg skulle ikke være gået, jeg skulle ikke... Jeg ville bare lave en overraskelse sammen med drengene nu hvor det er din fødselsdag. Undskyld!" siger Louis oprevet og ser ud til at være på nippet til at græde. Vent, han har jo ret. Det er min 18-årsfødselsdag i dag. Jeg havde bare glemt det fordi det ikke betød noget.

"Louis, det er sødt tænkt, men altså jeg havde ærligt talt glemt min fødselsdag så det faldt mig slet ikke ind at det var det i lavede." trøster jeg ham og han begynder pludseligt at grine.

"Du havde glemt din fødselsdag?" griner han og jeg kigger forlegent ned i jorden. Han griner stadig da han følger mig ned i vores spisestue nedenunder hvor der er dækket op til fødselsdagsmorgenmad. Resten af drengene og George og Karen sidder der allerede, så det er kun mig og Louis der manglede. Godt jeg har vandfast mascara på i dag, tænkte jeg lettet. Men drengene kiggede alligevel spørgende på mig og Louis fortalte hvad der var sket. De nikkede og vi begyndte at spise. Da vi var færdige sang de fødselsdagssang for mig og så førte de mig udenfor. 

"Hvad skal vi?" spørger jeg. "Det får du at se!" svarer Niall glad og jeg sætter mig ind i Louis' bil sammen med Niall og så kører Harry i hans bil med Liam og Zayn. Vi kørte i et kvarter og så holdte vi drengenes kvarter i London, altså der hvor deres lejligheder ligger. I det kvarter ligger et af deres pladestudier også, og der har jeg nemlig været med inde og indspille til deres nye cd der udkommer i november, 2012. Den hedder Take Me Home og den kommer til at være god! 

"Kom!" siger Niall og hiver mig ud og hen ad gaden. Han stopper foran døren til pladeselskabet og åbner den. Han trækker mig op i studiet og siger så: "I dag skal du indspille en sang sammen med os! Altså som en del af vores gave." 

"Jamen Nialler, jeg kan jo ikke synge." siger jeg stille. "Siger du, ja. Men vi siger noget andet! Og det samme gør Simon, som vi har spurgt til råds!" svarer Niall og smiler stort. Jeg skuler til ham og han griner. "Og hvordan ved han om jeg synger godt?" "Øhh, vi optog da du på et tidspunkt sang og viste ham det." svarer Niall og rødmer, pludselig meget genert. Jeg kan ikke lide det udtryk så jeg går hen og krammer ham og han krammer øjeblikkeligt tilbage. 

"Men skal det være i dag?" spørger jeg. Drengene trækker på skuldrene. "Næ, det behøver det ikke, men vi tænkte bare at vi ville sige det her." siger Liam og smiler. "Men hvis det er i orden, kan vi så tage hjem til mig, for Dani venter der sammen med en veninde, hun hedder Eleanor." Vi nikker og går alle ned og hen til Liams lejlighed. Og ganske rigtigt så ventede Danielle Peazer, Liams 6 år ældre kæreste der er danser og rigtig smuk og en ligeså smuk pige der hedder Eleanor Calder, sagde hun. 

Vi sad og snakkede med dem i lang tid, eller det vil sige indtil klokken var 4. Så rejser Niall og Louis sig og spørger mig om de ikke skal køre mig tilbage. Jeg rejser mig og giver resten et knus og så går vi ud og kører tilbage til huset. Da vi kommer tilbage stiger mig og Niall ud, men Louis bliver i bilen og efter at have snakket lidt med Niall så går vi ind i huset og Louis kører igen. 

"Hvad skal han?" spørger jeg da Niall kommer op på siden af mig. Mig og Louis er ikke kærester, men altså vi har kysset og det virker nogengange som om han vil gøre det til mere, men... Nu kører han bare uden at sige noget til mig. 

"Han skulle noget." mumler Niall. Mærkeligt! Nå... Men da vi kommer ind fortæller Niall at vi holder en mini-party i aften, og gæsterne kommer kl 7, så jeg skulle huske at gøre mig klar! Vi sætter os op i min ministue og snakker og griner indtil klokken bliver halv 6 og jeg skal til at gøre mig klar til festen... 

 

Undskyld jeg ikke har skrevet mere, jeg har skiftet skole så det har været forvirrende, men jeg prøver at skrive mere. Undskyld! Jeg skal til træning nu, men prøver at skrive et nyt kapitel i næste uge! Møøøs <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...