I miss you... - One Direction.

Josephine, en pige hvis far lige er død pga. kraft. Den eneste hun havde tilbage... Hendes mor rejser hele tiden rundt, med sit arbejde så hende ser hun ikke så tit. Men hendes mor kommer hjem efter hendes fars død. Hendes storebror Jason er ret irreterende til tider. Som alle brødre nok er. Den dag hendes far skal begraves bliver hun der indtil midnat næsten, helt alene... Hun kan ikke fatte hendes far er død, hun var fars lille pige og havde mange minder med ham. Alt det her har taget virkelig hårdt på hende især når hendes bedste veninde lige er flyttet til Australien. Hun ligger mærke til at hun ikke er den eneste i kirkegården...

41Likes
42Kommentarer
3243Visninger
AA

3. St. James Park.

Jeg vågnede op, ved at nogen ruskede i mig. "Josephine.. op med dig, du skal i skole." Kunne jeg høre jason sige. "Jeg orker Ikke..." Mumlede jeg ned i puden. Jeg orkede det virkelig ikke, men blev nød til det. Jeg satte mig stille op, og så på jason der allerede har fået tøj på. "Skynd dig hvis du vil have jeg skal køre dig, jeg har lidt travlt.. " sagde han ud gik ud af værelset. Jeg sukkede.. endnu en lorte dag i skolen, og endnu en dag uden far..

Det har været en uge siden han døde, og drengen jeg mødte gad jeg ikke rigtig skrive til.. Når det handlede om drenge så turde jeg Ikke rigtig noget, hvad hvis de synes jeg var dum, og klabrig??? Jeg stod op og tog mine briller på. Jeg gad Ikke tage mine kontaktlinser på. Jeg gik over og tog nogle hængrrøvsbukser agtig bukser på, og en rød trøje, hvor der stod: you're not alone. Hvilket Ikke rigtig passede.. for jeg var alene.. Jeg redte mit hår og lavede en sidefletning.

 

Jason havde lige kørt mig i skole. Jeg sad på min plads, hvilket var over ved vinduet, og kiggede ned på det papir jeg sad og lavede krusserduller.. Alle de andre i klassen sad i en klump væk fra mig, og snakkede. Læren kom ind og timen begyndte... Timen var lang og kedelig som altid, sådan gik hele dagen indtil vi fik fri. Jeg stod op og pakkede mine bøger ned i tasken.

 

Jeg var lige kommet hjem fra skole og har alene hjemme. Jason og min mor var på arbejde og der var intet at lave. Nu jeg tænker over det, så bliver jeg jo nød til at skrive til drengen, Zayn, for jeg havde stadig hans jakke. Jeg sukkede, en vane, og tog min mobil op. Jeg fandt hurtigt nummeret. Jeg overvejede lidt på hvad jeg skulle skrive, til sidst blev det bare til noget plat.. # Hey.. Det er Josephine, pigen fra kirkegården hvis du kan huske mig.. Jeg har stadig din jakke, og jeg er sikker på du gerne vil have den tilbage.. kan du mødes en dag, eller senere idag?# skrev jeg, jeg kiggede lidt på beskeden men sendte den så. Jeg sad og ventede på hans svar.

Der var gået en halv time nu... Han gad sikkert Ikke ha e noget ned mig at gøre, som alle andre.. lidt efter hørte jeg min sms-tone ringe, og jeg tog hurtigt min mobil. #Når! Hej Josephine. Klart! Hvornår har du tid? - Zayn.(-:# stod der på beskeden. Så han havde alligvel ikke glemt mig.. Måske havde han bare travlt med noget?..

 #Nu??# svarede jeg bare. Jeg havde jo alligvel intet at lave. #Okay, vi mødes ved st. James park.:)# stod der på den næste besked. Jeg svarede Ikke på beskeden men gik op på mit værelse, tog jakken, tog mine briller på, og gik nedenunder. Jeg tog mine ballerina sko på og gik ud af døren. Jeg skrev til min mor at jeg gik en tur, hvilket uin bare svarede okay til.

Jeg nåede hen til parken efter lidt tid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...