I miss you... - One Direction.

Josephine, en pige hvis far lige er død pga. kraft. Den eneste hun havde tilbage... Hendes mor rejser hele tiden rundt, med sit arbejde så hende ser hun ikke så tit. Men hendes mor kommer hjem efter hendes fars død. Hendes storebror Jason er ret irreterende til tider. Som alle brødre nok er. Den dag hendes far skal begraves bliver hun der indtil midnat næsten, helt alene... Hun kan ikke fatte hendes far er død, hun var fars lille pige og havde mange minder med ham. Alt det her har taget virkelig hårdt på hende især når hendes bedste veninde lige er flyttet til Australien. Hun ligger mærke til at hun ikke er den eneste i kirkegården...

41Likes
42Kommentarer
3241Visninger
AA

5. Arbejdet kalder.

Jeg vågnede op ved at mit vækkeur ringede. Jeg savnede virkelig da min far plejede at vække mig.. Det var bare ikke det samme uden ham... Det var weekend, og jeg skulle på arbejde. Tiden skulle jo bruges på noget, og i det mindste kunne jeg tale med nogen der.. Mark og jeg arbejder sammen, han var en sød fyr, og hans kæreste var også rigtig sød. Jeg satte mig stille op og tog mine briller på. Jeg plejede at have bøjler på, men dem fik jeg af sidste år. En af grundene ingen gad tale sammen med mig... Suk...

 

Jeg var lige nået hen til Nandos, og stod allerede bag kassen og tog imod bestillinger. Mark kom ikke på arbejde i dag, han havde det dårligt.. Stakkelt dreng.. Jeg havde sendt ham en besked hvor der stod god bedring. Arbejdet gik som det skulle.. Jeg stod bare ved kassen, men jeg havde nu ret travlt da der var mange kunder, og jeg var alene med Allison i dag. "Hvad kan jeg hjælpe dig med?" spurgte jeg og kiggede op på kunden, blond hår, Niall? Hvad lavede han her? Han stod sammen med en dreng med krøller, nuttet... Niall lagde åbenbart ikke mærke til mig for han sagde hvad han ville have og kiggede op, på der hvor der står hvad man kan få. Yeah you know dx - Da han kiggede på mig, fik han et lidt overrasket blik. "Jose? Arbejder du her?" spurgte han med et smil på læben. Jeg nikkede bare og sagde til Allison det han bestilte, så hun kunne hente det.

"Er det Josephine?" spurgte drengen med krøllerne. Han havde en dyb, lidt hæs, stemme.. "Yup, hende jeg fortalte dig om, Jose det her er Harry" svarede Niall med et smil på læben. "Hej Harry. Og undskyld Niall, men jeg kan ikke snakke lige nu, der er ret mange kunder.." sagde jeg undskyldne og tog maden Niall bestilte og gav ham det. Han nikkede forstående, og gik med Harry hen og satte sig lidt væk fra alle.

 

Jeg tog imod bestillinger fra kunderne, og sådan gik det i lidt tid indtil der kom 3 andre drenge ind.. "Hvad kan jeg hjælpe jer med?" spurgte jeg og smilede falsk, men venligt til dem. Ham den ene dreng så lidt bekendt ud, sort hår... Brune øjne... Hvor havde jeg set ham før..  Jeg lagde mærke til den jakke han havde på, det var den Zayn lånte mig! "Zayn?" spurgte jeg og kiggede på ham, han kiggede på mig og så ud til at tænke. Han fik pludslig et stort smil på læben. "Josephine?" spurgte han så. Jeg nikkede kort og kiggede så på de andre drenge.

Den ene havde striber og seler på, han havde et sødt smil, den anden havde brunt hår og flotte øjne. "Godt at se dig igen.. Undskyld, men jeg kunne ikke genkende dig pga. brillerne.. Du havde da ikke briller på sidst?" spurgte Zayn lidt forvirret, "jeg havde kontaktlinser på.." mumlede jeg.

Alle 5 drenge satte sig på samme plads, Zayn og de andre drenges mad var lidt tid om at blive færdig, så jeg blev nøt til at gå over med det til dem. "Værsgo," sagde jeg og satte maden foran dem. "Taaaak" sagde ham med striberne, og smilede dumt. Jeg rystede bare kort på hovedet, han var ret lalleglad. Jeg gik tilbage bag kassen og gjorde mit arbejde færdig.

 

Zayn's synsvinkel:

 

Louis kiggede underligt efter Josephine, hun så stadig ked af det ud.. Men drengene vidste jo ikke hvad der var galt med hende, derfor var de så forvirrede. "Hvorfor har jeg ikke set hende smile et ægte smil endnu?...." spurgte Louis, og kiggede på mig da han vidste at det mig mig der først mødte hende. De andre blev også nysgerrig og kiggede på mig, "hendes far døde sidste uge, jeg tror nok det er derfor.." sagde jeg og ser rundt på dem. "Stakkels pige..." mumlede Harry, jeg nikkede bare enig.

 

 

_______________________________________________________________

Og igen, der her kapitel er ikke rettet igennem, så undskyld for stavefejl. (-:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...