Hvem høre jeg til?

Ville jeg nogensinde finde ud af hvem jeg er?
Jeg ved ikke hvem jeg er, hvor jeg høre til, eller hvor jeg kommer fra. Det eneste jeg ved er at jeg har brug for en ting, noget jeg nyder som intet andet (blod) i starten var det nok med det dejlige, tykke og smagfulde blod fra gazellerne, men det varede ikke evigt. En dag opdagede jeg et ukendt sted, uden for den tætte skov jeg levede i. Der var en masse gigantiske bygninger med små dyr i, det syntes jeg var virkelig mystisk, og ikke nok med det, de kørte også rundt i mærkelige kasser.
Imens jeg længe stod og overvejede situationen så jeg hende, en høj slank hun, mine øjne blev store, og min træng til blod var så stigende som aldrig før, jeg gjorder mig klar, jeg måtte have hende.
Jeg løb med kurs mod hende, og sprang op på hende bagfra, jeg flænsede ryggen op på hende med mine skarpe tænder- fantastisk!, blodet flød, hun skreg.

3Likes
2Kommentarer
1028Visninger
AA

1. Trængen til blod!

Jeg vågnede op, og det første jeg fik øje på var det kæmpe store egetræ med de mange ud skårede tegn. Jeg tænkte ikke over hvem jeg var, hvor jeg var eller hvad jeg skulle, det eneste jeg stod og spekulerede over nu, var hvad alle de indridsede tegn mon betød, og hvordan de havde ridsede dem ind oppe i toppen, der måtte jo mindst være 20 meter op.

Op af træet var der bygget en lille fin hytte ud af en masse bark, og tynde halv rådne grene og blade. Uden rigtig at tænke over det lagde jeg mig til rette, og fandt en masse forskellige ting inde skoven, som jeg kunne bruge som seng, bord osv.

Det hele føltes så underligt, det var som om at jeg ikke rigtig kunne huske noget, som om at jeg ikke rigtig vidste noget, og hverken mig selv, eller noget andet. Det eneste jeg vidste, var at jeg havde en ulidelig stor træng til noget mad, jeg kunne nærmest smage blodet, fra en stor okse glide ned igennem min hals, og lægge sig godt til rette i min store runde mave.

Jeg måtte finde mad, jeg måtte jage, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, eller hvad jeg skulle være, så jeg prøvede mig frem. Jeg gik dybt ind i skoven, så langt ind at træerne stod så tæt sammen, at selv den største elefant ville kunne gemme sig her. Der så jeg det, en gazelle, så laber at mine tænder løb i vand, jeg måtte have hende, jeg ville sætte min blodtørstige tænder ind i hende.

 Jeg lagde mig ned i det grønne våde græs, og da hun kom tæt nok på angreb jeg, jeg hoppede op på hende og satte mine ”klør” i hende, men de ville ikke sidde fast, det var som om at jeg ikke rigtig havde nogen, men jeg fandt hurtigt ud af noget andet. Jeg var så sulten, at jeg med mine sølle små tænder flænsede gazellens hals, og selvom gazellen var hurtig, var jeg hurtigere.

Jeg lå i flere timer nede i græsset, med den nu helt stille liggende gazelle ved siden af mig, det var skønt det kunne bare ikke blive meget bedre end at ligge her, i denne så stille skov og drikke den mest tykke og smagfulde ting i verden, gazelle blod.

Selvom jeg hverken vidste hvem eller hvad jeg var, vidste jeg alligevel hvordan jeg skulle spise, og hvordan jeg skulle fange byttet. Det hele var så underligt det hele, vil jeg nogensinde finde ud af hvem jeg er? Eller vil jeg skulle leve i alt evighed, uden at vide hvor jeg høre til?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...